Flemming Fuglede til DCE: Giv os nu de rigtige tal!

Kvælstoftilførslen skal ned, hvis vi skal opnå ’god økologisk tilstand’ i vandmiljøet, siger DCE. Det kan godt være, siger formand i Bæredygtigt Landbrug – men så giv os da i det mindste de rigtige tal, så vi har noget at pejle efter

Som baeredygtigtlandbrug.dk har skrevet i den forgangne uge, har der gennem de seneste år mildest talt været usikkerhed om, hvor meget kvælstof danske landmænd må tildele deres marker. For en del af denne tilførsel ender med regn og nedbør som udvaskning i vandmiljøet, hvor det i sidste ende transporteres til havmiljøet, hvor det muligvis – og under de rette betingelser – kan danne grundlag for algevækst og efterfølgende iltsvind. 

Men er det 70.000 tons vandmiljøet kan tolerere, hvis vi skal undgå iltsvind og nå det diffuse mål om ’god økologisk tilstand’? Eller er det 60.000 tons? 30.000 eller måske kun 20.000?

Derfor er år 1900 interessant
Tilbage i 2006 offentliggjorde DCE (det tidligere DMU) rapporten ’Limfjorden i 100 år’. Her fremgår det, at kvælstoftilførslen til Limfjorden i år 1900 var godt 7.000 tons. Og følger man tommelfingerreglen om, at vandmiljøet kan håndtere belastningen anno 1900 gange to, så svarer det til en maksimal kvælstofgrænse på omkring 14.000 tons. Ganger man de 14.000 tons med 5, får man tallet på landsplan. Det svarer til en udledning på 70.000 tons.

Spørger man DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, har svaret varieret over de seneste ti år. Med afsæt i hvad vandmiljøet omkring Limfjorden kan tåle, lød meldingen i 2003, at fjorden kunne tåle et kvælstoftryk på omkring 10.000 tons. Med Grøn Vækst skulle udledningen ned på 6.978 tons og med de seneste udmeldinger fra DCE tyder noget på, at udledningen skal endnu længere ned.

Se artiklen ’Stiig Markager: Kvælstofestimat var sat for højt’. 

Savner svar
Ser man på tilførslen på landsplan, lød meldingen fra DCE sidste år, at den acceptable kvælstoftilførsel til vandmiljøet lå et sted i spændet mellem 30.000 – 60.000 tons. Og da ålegræsset lader vente på sig, angiver DCE, at kvælstoftilførslen bør være noget lavere end de 55-60.000, der svarer til udledningen i dag. Først når ålegræsset er tilbage efter en 20 til 30 år, kan tilførslen muligvis øges igen.

Limfjordsområdet tar skraldet
Limfjorden svarer til godt 20 procent af det dyrkede, danske areal, hvorfor tallene fra Limfjorden ofte skalleres op med en faktor fem for at få tallet for landsplan. Ifølge Natur- og Landbrugskommissionen betragtes Limfjorden som et af de mest følsomme områder i Danmark, og Limfjordsområdet kan derfor risikere at skulle stå for mellem 35-40 procent af den samlede danske reduktion

Formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede, mener det er alt for usikre estimater at basere reguleringen af et helt erhverv på. Og han efterlyser derfor et klart svar om kvælstoftilførslerne fra DCE.

”Kære DCE, giv os nu de rigtige tal,” lyder opråbet fra Flemming Fuglede i dag til DCE.

”Vi kan jo ikke opfylde et mål, vi ikke ved, hvad er. Derfor må vi helt præcist have oplyst, hvad udledningen var, da Grøn Vækst blev vedtaget i 2009? Altså, den såkaldte baseline. Hvad er udledningen i dag? Og hvor skal vi hen? Hvor langt skal vi ned? Jeg ikke kan finde ud af det. Og der er formentlig heller ikke nogen andre, der med sikkerhed i stemmen kan sige, hvor vi er henne ad i dag,” siger Flemming Fuglede i dag til baeredygtigtlandbrug.dk.

Ifølge Flemming Fuglede bør DCE derfor én gang for alle melde ud, så der ikke længere er forvirring om tallene.

”Vi forlanger at få de rigtige tal. Kvælstoftilførslen er jo faldet dramatisk, og vi har halveret vores tilførsel. Vi har jo allerede en gang opfyldt, hvad de har bedt os om. Derudover er der stor forvirring om, hvad man har ment i forhold til, hvor meget der skal fjernes. Og det er ganske usagligt efter vores mening. Det mindste man bør gøre, er at melde præcist ud uden slinger, så almindelige mennesker kan forstå, hvad det er, de mener,” lyder det fra formanden, der savner konkrete mål og tal for regulering af dansk landbrug.

Er der et problem?
Selv mener Flemming Fuglede ikke, at kvælstof med de aktuelle tilførsler er et problem for vandmiljøet, og han efterlyser derfor en mere grundlæggende diskussion.

”Vi er nødt til at vide, om der er – og eventuelt hvor der er – et problem, før vi kan finde ud af, hvad skal vi gøre ved det. Men der er kommet så mange forskellige udmeldinger fra den samme forskningsinstitution i løbet af de senere år, så vi i dag faktisk ikke aner, hvor vi er henne ad. Og det er fuldkommen utilstedeligt, og et bevis på, at det man bygger det hele på, er gisninger. På hvad man tror og mener – og ikke på målinger.”

”Det der jo også er relevant i den her sammenhæng, det er, at vi jo har en såkaldt randzonelov, som skal fjerne 2.550 tons kvælstof. Og hvis vi allerede har nået målet – hvis vi allerede har fjernet 2.550 tons, måske 9.000 tons, måske 12.000 eller måske endda 20.000 tons siden baseline i 2009 – så ser jeg ikke noget formål med at belaste vores erhvervs konkurrencedygtighed med indgreb. Så kan vi lige så godt fjerne dem. Og så skal vi se at få oprettet målestederne ved recipienten igen, så vi rent faktisk ved, hvor er vi henne af? Og hvis man så fra forsker side eller politisk side vurderer, at der skal tages yderligere forholdsregler, så kan vi kigge på det. Men vi er nødt til at vide, hvor vi er henne ad.”

Ingen tillid
Med de seneste års forskellige udmeldinger nærer formanden ikke den store tillid til DCE.

”Vi ønsker en regulering baseret på konkrete målinger og de 14 parametre i Fiskevanddirektivet. Reguleringen skal være målbar og baseres på fakta – og ikke på, hvad forskere fra DCE tror og tænker lige inden de går i seng,” lyder det fra formanden.

Flemming Fuglede mener, at det har været urimeligt svært for de politikere, der arbejder med miljø at træffe nogle ordentlige beslutninger, fordi beslutningsgrundlaget med de upræcise DCE-udmeldinger har været misvisende. Og fordi politikerne, ifølge ham, dermed er blevet fejlinformerede. Derfor mener han det er på tide, der bliver politisk trådt i karakter.

”Nu må politikerne vise ansvar og bakke op om, at der altså skal tjenes penge i Danmark, så vi fortsat kan have en god velfærd i Danmark. Og når man nu kan fjerne de her stramme miljøreguleringer, som ikke har nogen miljømæssig værdi, men som koster hovedet ud af stråhatten, så hvorfor da i alverden ikke fjerne dem?,” spørger formanden for Bæredygtigt Landbrug.

”Hvor mange andre erhverv ville finde sig i, at grundlaget for deres miljøregulering kunne halveres eller fordobles fra dag til dag? Ingen. Overhovedet ingen, ” slutter Flemming Fuglede.

Læs også artiklen ’Vandlaugsformand: Med DCE’s kvælstofestimater kan vi lige så godt pakke sammen’ 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen