Lad os nu gøre fælles front mod kvælstofreglerne

Samlet set har de danske særregler på kvælstofområdet været ikke mindre end en økologisk og økonomisk katastrofe for Danmark og dansk landbrug. Det bør råbes ud til alle verdenshjørner, så ikke andre lande gentager de danske fejl.

Vagn Lundsteen opfordrer Landbrug & Fødevarer til at stå side om side med Bæredygtigt Landbrug i kampen for at få fjernet de danske særregler på kvælstofområdet. Trykt føste gang i Effektivt Landbrug den 11. september.

Det væsentlige ved Asger Møllers Madsen kvælstofeksperiment er, at Asgers mark har optaget mere kvælstof, end den er blevet tildelt. Det kan ikke diskuteres. Det kan dokumenteres. Om det er ikke-sammenfaldende med gennemsnittet af en lang række forsøg, er egentlig underordnet. Jeg må derfor gentage mig selv: Jeg forstår ikke Videncentrets dagsorden. Hvorfor ikke tage fuldskala-forsøgets resultat som dokumentation for at de danske gødningssærregler er uden faglighed. Jeg ved, at Leif Knudsen, lige som BL, er modstander af de danske kvælstofnormer. Derfor havde jeg også forventet, at landskonsulenten ville klappe i sine hænder over storskalaforsøget, der netop dokumenterer vanviddet.

Asger Møller Madsen uden briller aug. 2013

Jeg deltog sammen med en af mine kunder i et verdensrekordforsøg sidste år. Her var resultatet tilsvarende Asgers. Et merudbytte på godt 20 procent ved gødskning efter ligevægtsprincippet. I New Zealand kan man høste 15 tons hvede pr. hektar mod det halve i Danmark – og det vel at mærke med et tilsvarende klima. Det er klart, at det ikke kan lade sig gøre med en kvælstofnorm på 160 kilo N/hektar. Der skal den dobbelte mængde til. Jeg kan ikke forklare, hvorfor Landsforsøgene ikke viser samme kvælstofrespons. Men jeg en mistanke om, at de små forsøg ikke i samme grad viser potentialet, som når det sker på et regulært stykke veldrænet landbrugsjord. Hertil kommer så, at vi i Danmark helt har glemt vigtigheden af at give mikroorganismerne noget at leve af.

I de to regnestykker, der har været præsenteret i EL den 10. september, er der ikke medregnet mad til mikroorganismerne. I Tyskland indregner man således op til 60 kilo kvælstof pr hektar til at vedligeholde mikroorganismerne i jorden, og i England må man give ekstra 80 kg N pr hektar til opretholdelsen af humuslaget.

Der findes op mod 80 tons mikroorganismer pr hektar landbrugsjorde, og de skal selvsagt også have noget at leve af. Når man ikke indregner føden til mikroorganismerne i de danske gødningsregnskaber, er det en kæmpe fejl. En bommert, som gør, at vi hvert år udpiner jorden. Det er klart, at mikroorganismerne ikke producerer muld til den danske jord, hvis ikke de får noget at leve af. Derfor skal de fodres ligesom afgrøden skal, og det kræver altså mere gødning.

Humus regnorm 22 august

I Polen, hvor jeg er medejer af et landbrug, har vi ingen problemer med at producere hvede med 14 procent protein. Det er skræmmende, at udpining af den danske jord har medført en situation, hvor det er normalen, at hvede blot har et indhold på ni procent protein eller mindre, når man syd for grænsen med lethed kan producere hvede med 14 procent protein. Alene det højere proteinindhold med samme udbytte, for eksempel 8 tons hvede pr. hektar, optager 70 kilo kvælstof mere pr. hektar alene i kernen. At man i Polen og Tyskland samtidig høster dobbelt så meget halm bidrager yderligere til et meroptag af kvælstof på ca. 20 kilo N. Så med samme udbytte kan en mark optage mere end 90 kilo kvælstof pr. hektar mere i protein og halm ved optimal gødskning.  

Det, vi i Danmark har fået ud af de danske kvælstofregler, er:

 1: En udpint jord, hvor der end ikke kan vokse en efterafgrøde.

2: Et proteinindhold i kornet, der er 30 procent lavere end før kvælstofreglerne blev etableret.

3: En kvælstofoptagelse på cirka det halve af de opnåede resultater i Tyskland.

4: Et stagneret og svagt faldende udbytteniveau år for år siden de restriktive kvælstofreger blev indført. 

Samlet set har de danske særregler på kvælstofområdet været ikke mindre end en økologisk og økonomisk katastrofe for Danmark og dansk landbrug. Det bør råbes ud til alle verdenshjørner, så ikke andre lande gentager de danske fejl. At Asger Møller Madsens gødningseksperiment viser, at de danske særregler er direkte skadelige for miljøet, i forhold til når landmanden benytter princippet om godt landmandsskab, bør være den øjenåbner, der får politikerne til at indse, at det er på tide, at man i Danmark sadler om og indretter kvælstofreglerne efter intentionen i Nitratdirektivet. Jeg går ud fra, at Videncentret har den samme opfattelse og den samme interesse for at få ændret kvælstofreglerne, så det igen kan blive økonomisk fornuftigt at drive landbrug i Danmark.

Læs også: Undergødskning er ikke bæredygtigt 

Læs også: Humusbalancering indgår i de tyske KO-regler

 Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen