Et af de centrale punkter i Natur- og Landbrugskommissionens rapport, der blev offentliggjort i torsdags handler om den målrettede miljøregulering. Her er anbefalingerne, at reguleringen af kvælstof i fremtiden skal reguleres som en intelligent og individuel regulering, hvor der tages højde for de forskellige jordes robusthed og evne til at tilbageholde kvælstof. Og ikke, som det sker i dag, ved hjælp af generelle gødningsnormer.
Det er et budskab som planteavlskonsulent Bente Andersen længe har efterlyst. Som rådgiver har hun de seneste år set til fra plovfuren, mens generelle regler om kvælstoftilførsel har udpint de danske jorde.
”Det har altid undret mig, den måde man har valgt at regulere det danske landbrug, især når man ser, hvordan de gør i Tyskland. Og jeg kan ikke forstå, hvorfor man har valgt at forvalte EU-direktiverne, som man har gjort,” lyder det fra Bente, der har arbejdet som planteavlskonsulent i både Danmark og Tyskland.
”Når vi tager til Tyskland planteavlsmæssigt, så er det jo nøjagtig det samme. Der er jo ingen forskel. Det der er et faktum i dag efter mange år, er, at de tiltag man har sat i værk, siden vi fik den første vandmiljøplan, ikke kan ses som en stor positiv effekt ude i vandmiljøet. Og man kan sige, vi lige frem har modvirket det, vi egentlig ønsker i forhold til klimaforandringerne,” siger Bente Andersen til Bæredygtigtlandbrug.dk.
Vi skal væk fra skrivebordet
For at kunne tilføre den rette mængde kvælstof efter det, der i fagsprog hedder ‘ligevægtsprincippet’, er det ifølge Bente Andersen nødvendigt, at flytte sig fra skrivebordet til marken og i stedet se på, hvad der egentlig sker under jorden.
”Når vi står på jordoverfladen, så står vi i virkeligheden på taget af en anden verden. Der er mange flere skabninger og mikroorganismer under jorden end over jorden. Og jo større biologisk omsætning vi har i jorden, jo større frugtbarhed får vi,” siger Bente Andersen.
”Men det kræver, vi tager udgangspunkt i biologien i jorden, og at vi udnytter de redskaber og værktøjer, som naturen har givet os. Vi skal væk fra ingeniørbetragtningen,” lyder det fra Bente Andersen, der mener, at mange af de danske miljøreguleringstiltag er sket ud fra en ingeniørbetragtning, der har kostet dyrt for både landbrug og samfund.
”Man laver en stor fejlslutning, fordi man tror tilførsel er lig med udvaskning. Og det er det ikke, fordi det er biologi, vi har med at gøre. Nede i jorden, har vi masser af organismer, der arbejder sammen. Det er et kæmpe kredsløb, som skal fungere, og som så til gengæld er det bedste filter, der findes. Hvis vi ikke havde det filter, så ville vi gå til i vores eget affald, og vi ville dø af fødevaremangel, fordi vi ikke fik frigivet næringsstofferne til jorden igen. Men det har man fuldstændig haft glemt. Man har ikke taget hensyn til, at jorden er en levende organisme, og at vi skal behandle den som sådan. Vi kan ikke bruge ligninger til at forklare, hvad det er, der sker dernede.”
Derfor er det nødvendigt at gøde
Netop forståelsen af, at næringsstofferne indgår i en kontinuerlig cyklus, og at bakterierne og mikroorganismerne i jorden behøver tilført kvælstof for at kunne optage kvælstof fra jorden for siden igen at kunne frigive næringsstofferne til jorden, er ifølge Bente Andersen en forudsætning for at kunne dyrke jorden optimalt.
”Når vi gøder jorden – og det har jo næsten i en menneskealder været et fyord i Danmark – så skal vi huske på, at vi skal både gøde planterne, men vi skal altså også gøde den biologiske aktivitet i jorden. I Tyskland, fokuserer man rigtig meget på, at man skal opbygge indholdet af organisk stof i jorden. Vi skal altså tilføre den gødning, vi fjerner. Og hvis vi ikke gør det, så trækker vi på puljen. Og efter 20 års undergødskning i Danmark, er puljen nu blevet meget, meget lille. Det betyder, vi er i en situation, hvor det virkelig koster udbytte,” siger Bente Andersen, der mener, at Danmarks restriktive miljøregulering er i karambolage med forskrifterne fra EU.
”Vi har undergødet mikroorganismerne og det liv, der er nede i jorden. Og derfor har vi ikke overholdt det EU-direktiv, der siger, vi skal gøde efter ligevægtsprincippet.”
Danmark følger ikke EU
Ud over at Danmark, ifølge Bente Andersen, forsømmer det fundamentale ligevægtsprincip, så mener hun også, at man i Danmark bevidst har forsømt at formidle retningslinjerne for optimal jordbehandling.
”Ser man i ’European Atlas of Soil Biodiversity’, så undrer det mig, hvorfor man i Danmark ikke har fået budskaberne rigtigt formidlet. Der står nemlig, at EU er forpligtet til en bæredygtig anvendelse af jorden og beskyttelse af dens biodiversitet. Og det er min påstand, at det man har gjort, faktisk er at arbejde imod biodiversiteten i Danmark,” lyder anklagen fra Bente Andersen.
”Vi hiver kul og kvælstof ud af jorden. Og vi undergøder og forarmer den danske landbrugsjord,” siger Bente Andersen, der igen understreger, at vi i Danmark – stik mod intentionerne – er godt i gang med at ødelægge landbrugsjorden.
”Der er altså gået noget helt ravruskende galt i måden, man regulerer det danske landbrugserhverv. Derfor har vi behov for forandring. Vi skal have lov til at gøde efter ligevægtsprincippet, vi skal anvende efterafgrøder og vi skal sikre, at de levende rødder er i marken, så vi kan optage det kvælstof, der er på vej ud af rodzonen. Og vi skal opbygge kulstof i jorden, vi skal fjerne CO2 fra luften, vi skal forhindre erosion og dermed forbedre jordens frugtbarhed. Så for vores alles sammen skyld, så håber jeg, at det her fremad kan bidrage til, at vi kan få regulering, hvor vi udnytter biologien og ikke regelstyrer,” siger Bente Andersen til Bæredygtigtlandbrug.dk.
”I Tyskland skal landmændene dokumentere, at de ikke tærer på de organiske depoter i jorden. Og gør de det, får det konsekvenser for deres krydsoverensstemmelse og landbrugsstøtte. Det er ikke fordi, jeg mener, vi bør gøre det samme i Danmark, men det er da tankevækkende, at de har en helt anden tilgang til at passe på jorden og sikre bæredygtigheden,” slutter Bente Andersen.
Se Bente Andersens oplæg fra Bæredygtigt Landbrugs konference ‘Bæredygtig vækst – med tanke på vore efterkommere’ som pdf ved at klikke på billedet herunder.
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
