Grundlaget skrider mere og mere under de modeller, som landbruget reguleres efter – og alligevel rokkes der ikke ved de store krav, der stilles til erhvervet. I ugen, der gik, opgav man at bruge år 1900 som reference. Tidligere har man nedjusteret den beregnede udledning med 3.000 tons, det samlede areal af lavbundsjord er opjusteret, mens den udledning, der kommer fra disse jorde, er nedjusteret. Når videnskaben bliver klogere, skal det også have konsekvenser for den måde, der reguleres på. Det store efterafgrødekrav skal slettes nu, fordi det igen er bevist, at regulering på markniveau ikke ændrer på næringsstofudledningen.
Af næstformand Gustav Garth-Grüner
Endnu en modelfejl
Udledningen af kvælstof til vandmiljøet var i år 1900 hele 41 % højere, end man hidtil har troet. Det viser nye grundigere beregninger fra Aarhus Universitet. Derfor vil man nu opgive denne reference og erstatte det med en ny beregningsmetode, der ifølge universitetet bedre vil beskrive, hvordan man kommer tættere på en upåvirket eller en næsten upåvirket situation i vandmiljøet.
Samtidig ændrer man forklaring om ålegræssets udbredelse. Nu lyder det, at den store udbredelse af ålegræs i år 1900 skyldes, at ålegræsset endnu ikke var påvirket af den store næringsstoftilførsel.
Mon det overhovedet er kvælstofniveauet, der betyder noget for ålegræssets udbredelse? Hvad med temperaturstigninger, ferskvandsindholdet eller de 200.000-300.000 tons asiatiske strandkrabber, der ifølge biolog Knud Fischers udtalelser i Fiskeritidende i februar 2019 befinder sig i indre danske farvande?
Krabberne hører til de invasive arter og kan leve i en tæthed på op til 150 krabber pr. kvadratmeter. En asiatisk krabbe kan producere 50.000 æg tre gange om året.
Krabberne er kommet til de danske kystområder de senere år – fra omkring 2008 og frem. De lever for en stor del af ålegræs og deres nye skud.
Fra 2008 og indtil for et år siden, dvs. på 11 år, er krabbebestanden antageligt vokset fra 0 til mellem 10.000.000 og 15.000.000 stk., der hver dag skal have føde, og de formerer sig, som det ses, særdeles hurtigt.
Alligevel er det landbrugets kvælstof, der får skyld for ålegræssets tilbagegang.
Modellerne skifter hele tiden. Hvordan ændres de: Bliver modellerne afstemt efter virkeligheden – eller bliver virkeligheden afstemt efter modellerne?
Det er ikke niveauet af kvælstof på markniveau, der har betydning for næringsstofudledningens niveau.
Mere af det samme – der ikke virker – virker ikke.
Udfordringsretten
I Landbrugspakken fik landbruget en mulighed for at få reguleret miljøkravene, hvis vi kunne påvise, at der ikke blev udledt så meget fra markerne som beregnet. Denne udfordringsret bliver mere og mere aktuel. Vi bliver nødt til at blive reguleret på en anden måde end med et efterafgrødekrav, der ikke har positiv effekt på miljøet, og som er begrundet i modeller, der viser sig at være ringere og ringere og hele tiden ændres med lappeløsninger for at begrunde nogle forkerte målsætninger.
Myndighederne gør alt, hvad de kan, for at besværliggøre denne udfordringsret. De skal ikke få lov til at kvæle den mulighed, som politikerne var enige om ved Landbrugspakkens start, og som embedsværket hele tiden har modarbejdet.
Ekspropriation af § 3-arealer
Bæredygtigt Landbrug protesterer kraftigt imod den ekspropriation, der vil finde sted af § 3-arealerne, igennem et lovforslag, der er fremsat af den nye regering.
Bæredygtigt Landbrugs høringssvars konklusion lyder:
Lovforslaget er ekspropriation, men der lægges ikke op til erstatning. Lovforslaget er fuldstændig uacceptabelt, strider mod formålet med naturbeskyttelseslovens § 3, er ekspropriativt og ulovligt, og bør derfor trækkes tilbage.
Herudover skal lovforslaget pligtigt SMV-vurderes (Strategisk Miljø Vurdering). Denne vurdering synes ikke at være gennemført, hvorfor lovforslaget allerede på forhånd er i strid med EU-retten og derfor ikke er gyldigt.
Hvis ministeren på trods af førnævnte ikke trækker lovforslaget, så bør der indføres en tidligere ikrafttræden for dispensationsansøgninger, så der kan ansøges om dispensationer, allerede fra lovforslaget træder i kraft.
Strategisk Miljø Vurdering er EU-regler, der fastsætter, at der skal foretages en miljøvurdering af planer og programmer. Disse vurderinger er ikke foretaget for denne lov om § 3.
Se høringssvaret HER. Vores chefjurist har skrevet indlæg om det HER. Og jeg selv tog spørgsmålet ind i en debat med en lokal botaniker HER.
Vi protesterer videre. Hvis nogen af jer rammes af forbuddet om ikke længere at kunne gødske, omlægge eller sprøjte på § 3-arealerne, når den nye lov træder i kraft – så kontakt kontoret. Det drejer sig om 37.000 ha § 3-arealer, der drives i dag.
Generalforsamling onsdag den 26. februar
Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling afvikles i Horsens den 26. februar 2020 kl. 13. Der er frokost fra kl. 12.
Alle skulle have fået indkaldelse, hvis I ikke har modtaget den, så kontakt kontoret. I kan også tilmelde jer via linket HER.
Vi håber, I møder talstærkt frem og deltager aktivt i debatten efter beretningen.
Erling Bonnesen (V), der har stillet mange spørgsmål til den senere tids stramninger af landbrugspolitikken, samt Alex Vanopslagh (LA), der er partileder samt politisk ordfører, vil komme med de politiske indspark.
Niels Bjerre, Dansk Planteværn, vil derefter komme med eksempler på, hvordan man kan forklare sin nabo, hvorfor vi bruger planteværn.
Det er 10 år siden, Bæredygtigt Landbrug så dagens lys – det markerer vi.
Husk: Ifølge vedtægterne skal almindelige forslag og forslag til bestyrelsesmedlemmer være formanden i hænde senest tirsdag den 18.2. Hvis I har forslag – så kontakt formanden – gerne snarest.
Vel mødt til debat, faglige indlæg, beretning og kollegialt samvær – og tag medarbejdere og familien med.
Se om glyphosat og opvasketabs her
Vores medlem Knud Jeppesen er igen gået viralt. Hans nyeste video, der er produceret sammen med Effektivt Landbrug, er nået ud til over 835.000 personer. Så flot, Knud. Se videoen HER.
Med venlig hilsen
Gustav Garth-Grüner,
næstformand
