”Vi landmænd er nødt til at argumentere for vores sag!”

13. januar 2021
To canadiske moskusænder fortrækker med en fornærmet attitude ind i stalden, da folkevognen ført af Bæredygtigt Landbrugs udsendte trænger ind på gårdspladsen. ”Det er Rasmus og Signe”, fortæller den smilende landmand Peter Hansen om de to stykker fjerkræ, da han kommer ud og byder velkommen. ”Jeg fik dem fra en kammerat i Kulhuse, fordi han havde rigeligt af dem og derfor forærede væk af sit overskud. Og det var fornuftigt af ham på dén måde at aflevere lidt avlsmateriale til mig – for lige så snart jeg havde fået mine ænder, blev hans egne taget af ræven. Så måtte han jo have nogle æg tilbage af mig”, udbryder landmanden med et stort grin. Vi befinder os i et umiddelbart meget roligt og landligt område. Det er ikke til at fatte, at den pulserende hovedstad er nærmest lige rundt om hjørnet. Men jo, man kan køre fra den idylliske plet mellem Hvedstrup og Herringløse til Storkøbenhavn på kun ganske få minutter. Det er her, den 56-årige Peter Hansen og hans pædagogkone Tina samt deres yngste datter Elisabeth (de to ældste døtre Johanna og Benedikte er for længst flyttet hjemmefra) holder til.
Jorden har han bortforpagtet – grisene passer han
Landmanden voksede op på nabogården og overtog bedriften her tilbage i 1996. I dag bortforpagter han 140 hektar jord – hvor der dyrkes hvede, byg og raps – og har 600 søer, der årligt producerer i omegnen af 18.000 30 kilos grise. ”Godt nok er der ganske pæne høstudbytter efterhånden – ikke mindst fordi arealerne efterhånden har fået husdyrgødning i rigtig mange år. Men der var alligevel for meget arbejde og for lidt økonomi i planteavlen. Det var hyggeligt – men svært at leve af. Så nu er jorden bortforpagtet, og så passer jeg og mine to folk grisene”, forklarer Peter Hansen. Han har også for nylig haft gang i et større solcelleprojekt. Trods landmandens forsikringer om pæn træ-indpakning og -udsmykning til solcellerne blev idéen imidlertid forpurret af lokale landsbyboeres frygt for forværret udsigt. Til gengæld bruger han ikke tiden på partipolitik. Han vil nødigt tvinge sig selv eller organisationer som Bæredygtigt Landbrug til at vælge side mellem rød og blå blok: ”Hopper man i kassen med en af fløjene, har man balladen, når man skal påvirke det generelle billede. Derfor betragter jeg også mig selv som en liberal ateist”, lyder det fra Peter Hansen.
I fokus i universitets-projekt
Den sjællandske landmand kom for alvor i fokus for et par år siden, da en gruppe på tre kandidatstuderende fra Roskilde Universitets Centers Institut for Mennesker & Teknologi valgte netop Peter Hansen som en ”case” i et vigtigt universitetsprojekt om bæredygtighed. Vel at mærke bæredygtighed set fra landmandens synsvinkel. Meningen var at lade projektet munde ud i et såkaldt netværkskort, der skal gøre det lettere for eksempelvis politikere og konsulenter at tage beslutninger på et højere vidensgrundlag. De tre studerende David Meyrowitsch, Martin Buchard og Steffen Rasmussen nægtede at nøjes med at sidde på kontoret og finde på gode idéer men ønskede at tage ud i virkeligheden til den danske landmand og det danske landbrug, da erhvervets synsvinkler var centralt for projektet. Peter Hansen var her udvalgt som en af de landmænd, som skulle give sit besyv med og gøre projektmagerne klogere på de faktuelle forhold på netop hans bedrift. De studerende havde bl.a. til hensigt at være med til at genskabe sammenhængen og forståelsen mellem land og by og valgte derfor at følge svinebonden Peter Hansens arbejde og i forbindelse med disse feltstudier i virkelighedens verden interviewe ham om hans holdninger til bæredygtighed.
Vigtigt at påvirke debatten i positiv retning
Selv om Peter Hansen – med rette, vil nogen nok sige – har en vis skepsis i forhold til storstilede projekter, der som udgangspunkt har en ellers fornuftig vinkel på debatten, men som måske meget sjældent formår at påvirke politikernes eller folkeopinionens holdning til dansk landbrug, valgte han at gå ind i projektet med åbne øjne. ”Alt, hvad vi kan gøre for at påvirke debatten i den rigtige retning, skal gøres. Så naturligvis tog jeg imod de studerende her på bedriften. Det er et stykke tid siden, jeg har hørt fra dem – men nu må vi se, hvad der kommer ud af det”, siger han. Og Peter Hansen har ikke haft svært ved at fortælle de studerende om hans forhold til begrebet bæredygtighed: ”I princippet er der ingen landbrugsproduktion, der ikke er bæredygtig. Det er derfor, vi har kunnet få mad på bordet i så mange tusind år. Al den indsats, vi gør, er jo meget mindre end alt det, vi får tilbage”, lyder det.
Hele gødnings-debatten kunne lægges ned…
Ifølge Peter Hansen er ikke mindst klima-problematikken essentiel, når det gælder fremtidige indsatsområder for organisationer som eksempelvis Bæredygtigt Landbrug. Og det er ikke kun CO2-binding i jorden, der tænder den sjællandske landmand, når det gælder om at overbevise omverdenen om erhvervets bæredygtighed på klimafronten. ”Jeg ved såmænd ikke, hvor meget CO2-bindings-problematikken flytter. Jeg vil meget hellere tale om det dynamiske lager”, siger Peter Hansen – og begynder så på en længere udredning, som han er selvkritisk nok til at kalde for meget langhåret… Men kort fortalt påpeger Peter Hansen, at man burde kunne lægge hele gødnings-debatten ned, hvis man får hægtet landbruget på diskussionen omkring de to temaer klima og ressourcer. Fordi gødningen jo utvetydigt har en positiv indvirkning på begge dele – uanset om man så i øvrigt taler om husdyr- eller kunstgødning. ”Det er gødningen, der har gjort det muligt at hæve udbytterne i takt med temperaturstigningerne. Potentialet er jo steget helt vildt. Det er i det hele taget vigtigt at tale om råstoffer, der indgår i et kredsløb, i stedet for at tale om nødvendigheden af fødevarer. Det er sjovt på dén måde at pille landbrugs-modstandernes argumenter i stykker. I Bæredygtigt Landbrug går man jo meget op i, hvor juraen har fejlet. Men heldigvis fokuserer man også på, hvor argumenterne har fejlet”, siger han.
Pludselig talte alle om kloakker
Det med at spolere modpartens argumenter og få den såkaldte rød/grønne fløj til at se på tingene med andre øjne, elsker Peter Hansen. Derfor er han også så glad for, at det i det forgangne år lykkedes Bæredygtigt Landbrug at få spildevands-problematikken på alle toneangivende mediers dagsorden: ”Det var godt nok flot gjort! Pludselig talte alle om kloakker! Og tænk, at selv nogle af dem, som altid har talt landbruget imod, også blev forarget – og nu pludselig kunne se, hvorfra forureningen kom. Det har virkelig været en øjenåbner for mange mennesker”, siger han.
Vigtigt hvordan et erhverv lader sig behandle
Peter Hansen meldte sig ud af Landbrug & Fødevarer nogle år, inden han meldte sig ind i Bæredygtigt Landbrug. Han var blevet træt af Axelborg-mastodontens passivitet i forhold til angrebene på det gamle, hæderkronede erhverv. Faktisk savnede han lidt det, han betegner som de franske tilstande – hvor bønderne markerede sig noget mere. ”Bæredygtigt Landbrug er selvfølgelig nok mere udtryk for et slags dansk kompromis. Men i hvert fald på disse breddegrader er foreningen da en protestorganisation, der i øvrigt også har vækket L&F noget. BL var ligesom dén organisation, der tog låget af gryden og gik i flæsket på det hele. For mig handlede det egentlig ikke så meget om, hvor uretfærdigt landbruget blev behandlet – men om, hvordan erhvervet lod sig selv behandle”, forklarer han.
Nej tak til ekstreme metoder
Og han understreger, at han ikke er til protester á la organisationen Farmers Defence Force i Holland – der for det første benytter sig af til tider ekstreme metoder men som heller ikke altid hylder argumentets kraft. Og argumenter er vigtige for Peter Hansen – som gerne vil have det omgivende samfund til at lytte: ”Vi landmænd er nødt til at argumentere for vores sag! Det er ikke nok at brokke sig og demonstrere. I Farmers Defence Force taler de hele tiden om, at de vil beholde deres kvælstof, og at de vil af med alle restriktionerne – for enhver pris. Men de fortæller ikke hvorfor. Udover at de gerne vil have en bedre økonomi. De argumenterer sig ikke til bedre rammevilkår. Dét gør Bæredygtigt Landbrug – blandt andet derfor bakker jeg stadig foreningen 100 procent op”, fastslår Peter Hansen. Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Ingen grund til frygt for sprøjtemidler i maden

13. januar 2021

Spis dansk – uanset om det er konventionelt eller økologisk!

Sådan lyder det gode råd fra Bæredygtigt Landbrug til folk, der måtte bekymre sig om pesticidrester i maden. Ikke mindst, fordi forbruget af planteværnsmidler er på et internationalt set meget lavt niveau herhjemme.

Og den nyeste pesticidrapport fra Fødevarestyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet viser da også, at fødevarerne på det danske marked overholder de gældende – og ret skrappe – regler på området. Stort set alt frugt og grønt er således frit for rester af planteværnsmidler.

Du kan læse mere i Maskinbladets artikel HER.

Dansk Planteværn – paraplyorganisationen for danske pesticidimportører og -producenter – skriver også om den nye rapport, dén artikel kan du læse via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Selvfølgelig bør statsministeren stilles for en rigsret

13. januar 2021

Af Erik Høgh-Sørensen (DF), medlem af regionsrådet i Nordjylland og medlem af DF’s hovedbestyrelse, Paradisvej 3, 9870 Sindal

Mange danske medier taler om ”den engelske variant” uden samtidig at turde kalde covid-19 og corona for ”Kina-sygen”.

Heller ikke den såkaldte ”cluster 5”-variant kaldes ved sit rette navn. Som bekendt misbrugte Mette Frederiksen (S) cluster-5 til at beordre hele minkerhvervet dræbt, og derfor bør cluster-5 naturligvis hedde ”Mettes Mutation”.

Minkmassakren skete videnskabsløst og uden nytte for smittetrykket i Nordjylland, og regeringen nægter p.t. at udbetale erstatning til de uskyldige ofre. Ergo har den lovløse statsminister udsat Danmark for det værste grundlovsbrud siden 1941.

Hun bør selvfølgelig stilles for en rigsret, men foreløbig er Folketingets rødradikale flertal lige så lovløst som statsministeren selv.

(Skribenten har sendt indlægget til Bæredygtigt Landbrug med henblik på offentliggørelse på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Bæredygtigt Landbrug hiver staten i retten for omstridt §3-lov

13. januar 2021

Bæredygtigt Landbrug går nu rettens vej i kampen mod den forhadte §3-lovændring, der medfører forbud mod sprøjtning, gødskning og jordbearbejdning på såkaldt naturbeskyttede arealer.

Foreningen har således netop stævnet Miljø- og Fødevareministeriet i sagen.

Manglende miljøvurdering

”Det her betyder måske rigtig meget for nogle ganske få men en hel del for de fleste – samlet set er det endnu et usagligt indgreb mod landbruget”, forklarer Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz om stævningen, der er indsendt på vegne af tre medlemmer.

Love kendes sjældent ugyldige, men netop i denne sag skulle der ifølge chefjuristen være belæg for en sådan påstand:

”Alene det, at der ikke er foretaget en miljøvurdering, gør loven ugyldig”, forklarer Nikolaj Schulz.

Ikke engang en gevinst for naturen

Han kalder det ren ekspropriation, når staten vil tage den nuværende drift på §3-arealet fra landmanden. Lovændringen, der blev vedtaget sidste sommer og træder i kraft næste sommer, sker imidlertid helt uden erstatning.

”Konsekvenserne af indgrebet vil ret sikkert være negative for en række arealer, fordi lysåbne §3-arealer vil springe i skov. Det bliver altså hverken en gevinst for natur eller landmand”, påpeger Nikolaj Schulz.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

(Ovenstående tekst er også sendt ud som pressemeddelelse, du kan se Maskinbladets vinkel via linket HER samt Effektivt Landbrugs artikel om sagen HER og Landbrugsavisens omtale HER).

Slutspillet i gang: Endelig penge på vej til minkavlere

14. januar 2021

De første – ganske få – minkavlere skulle allerede onsdag have fået nogle af de penge, de er berettiget til. Der er i første omgang tale om den såkaldte timeløn.

”Jeg ved, at mange minkavlere har ventet på de her penge, og jeg er utroligt glad for, at der nu kommer gang i de første overførsler. Der er flere på vej, og jeg kommer fortsat til at presse på for, at minkavlerne så hurtigt som muligt kan få de penge, som de har ret til. Jeg håber også, at mine kolleger i de politiske forhandlinger er lige så interesserede i at få sat det sidste punktum på en aftale, som jeg er, så vi kan få skub i endnu flere udbetalinger”, udtalte fødevareminister Rasmus Prehn i går.

Det skulle dog nærmest kun være en håndfuld eller en halv snes minkavlere, som foreløbig har fået de lovede penge udbetalt.

Og det trækker stadig ud med den overordnede erstatning. Den konservative Per Larsen udtalte onsdag, at han forventer en aftale i løbet af i dag, torsdag, men der lyder lidt anderledes og knap så optimistiske toner fra de øvrige partier.

Du kan læse mere i Maskinbladets artikel HER samt i Landbrugsavisens omtaler HER, HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Godkendelsen af pesticider fastholdes

14. januar 2021

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de nyeste såkaldte VAP-data ikke giver anledning til at ændre i de aktuelle danske godkendelser af pesticidmidler.

Det skyldes, at den årlige gennemsnitskoncentration af de testede stoffer ud fra en skønsmæssig vurdering ikke overstiger kravværdien.

Den årlige rapport fra varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand er således netop offentliggjort.

Danmark er det eneste land i hele verden, som med det unikke VAP-system med testmarker undersøger, om godkendte sprøjtemidler kan spores under marken.

”Det er positivt, at vi i Danmark har et redskab, der er baseret på videnskabelige undersøgelser på danske marker, og at den nye VAP-rapport ikke påviser udvaskning til grundvandet i problematisk omfang. Det giver os vished om, at det danske godkendelsessystem er pålideligt”, siger Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn, der er paraplyorganisation for danske pesticid-importører og -producenter.

Du kan læse mere på Dansk Planteværns hjemmeside via linket HER samt i Effektivt Landbrugs artikel HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Den gamle historie om Loke og Thor går igen

14. januar 2021

Af Ulf Nielsen, Kollerup Strandvej 19, 9690 Fjerritslev

Myndighedernes forskellige holdninger til udegående kvæg er et godt bevis på, at minkskandalen kun er toppen af isbjerget med hensyn til offentlige myndigheders inkompetence og magtmisbrug, når det gælder behandling af dyr og af dyreholdere.

På den ene side er en naturplejer med udegående højlænderkvæg blevet idømt en bøde på 60.000 kr. for manglende læ/læskur, men senere frikendt i retten. Dyrene blev vinterfodret efter ædelyst.

Dyrevelfærd eller dyremishandling?

På den anden side etablerer myndighederne et nyt stort naturprojekt med rewilding, der bliver meget positivt omtalt af miljøminister Lea Wermelin. Projektet støttes med 2,5 mio. kr. af 15. Juni Fonden, der vel som sædvanlig går til en flok teoretikere uden praktisk erfaring.

Sædvanligvis vil vinterfodring ikke finde sted i et projekt, der betegnes med sådan et fint ord som rewilding. Det betyder nemlig, at dyrene skal klare sig selv på naturens præmisser, selv om de er indhegnede. Fakta er, at dyrevelfærden nærmere bliver til dyremishandling, når selv robuste kødkvægsracer skal leve af næringsfattigt klitgræs. Dyrene bliver magre i løbet af vinteren og uden fedt på kroppen og dermed ingen isolering til at beskytte sig mod kulde.

Rewilding burde være strafbart

De, der går ind for rewilding, skulle bures inde i en uge på vand og brød. Jeg vil tro, at 1/2 skive brød med vand ad libitum dagligt vil svare til det, de pågældende personer vil byde dyrene om vinteren.

Jeg har selv som naturplejer i 35 år altid haft udegående Angus-kvæg og små heste på egne arealer om vinteren, men er altid blevet afvist i at lave helårsgræsning på Naturstyrelsens arealer.

Jeg har også haft besøg af samme embedsdyrlæge, som anbefalede bøden på 60.000 kr. til den føromtalte højlænder-avler. Jeg slap med en bøde på 5.000 kr. i Landsretten for udegående kvæg og blev frikendt for straf for udegående små heste. I alt 292 dyr. Heraf mente embedsdyrlægen, at to års plage, der var midt i tandskift, var for magre. At andre i samme flok faktisk var for fede, var ikke ulovligt.

Dyrlæge bakkede mig op

Min egen dyrlæge gennem godt 20 år udtalte i retten, at han ved sine seks årlige velfærdsbesøg altid havde vurderet mine dyr til at have det godt. Han ville nærmest betegne dem til at være i næsten for god foderstand, hvilket embedsdyrlægen var enig i, bortset fra de to førnævnte plage.

Desværre er det min erfaring fra flere retssager, at byretsdommere grundet kompliceret lovgivning sjældent dømmer til fordel for den private, der er oppe mod offentlige myndigheder.

Spændende konklusion…

Det bliver spændende at se, hvordan embedsdyrlægen og retten vil vurdere afmagrede dyr fra et rewildings-projekt, der har fået fondsstøtte og minister-lovord. Mon det bliver på samme skala som mine to tænderskiftende ponyer eller efter den skala, der ramte højlænderavleren eller efter helt andre normer.

Mon der er lighed for Loke og Thor?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse avisen Effektivt Landbrugs onlineudgave via linket HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Derfor trækker det ud med penge til minkavlerne

15. januar 2021

Hvorfor venter de danske (nu tidligere) minkavlere stadig på deres lovede udbetaling?

Dét spørgsmål stiller mange sig selv. Også fødevareminister Rasmus Prehn – som i går måtte forklare og forsvare sig i et samråd indkaldt af Dansk Folkeparti.

”Jeg havde selv den tilgang, som spørgerne har, om vi bare skal få betalt nogle penge ud aconto, og så kan vi modregne, når vi har den endelige aftale på plads. Det har vi set i andre sammenhænge. Der forklarede embedsmændene, at vi godt kan udbetale en arbejdsløn, men tempobonus ligger i en kategori, hvor der er et element af erstatning, og så skal det godkendes af EU”, lød det fra Rasmus Prehn.

Godkendelsen hos EU kan som bekendt først ske, når en model for erstatning til minkavlerne er forhandlet på plads mellem partierne.

Ministeren garanterede i øvrigt på samrådet, at han har bedt Fødevarestyrelsen arbejde på højtryk for at sætte gang i sagsbehandlingen og dermed udbetalinger af honorarer i forbindelse med aflivningerne og de lovede tempobonus.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens omtale HER samt i Maskinbladets artikel HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Justitsministeriet nægter at udlevere aflivningsordrer

15. januar 2021

”Justitsministeriet finder, at der er nærliggende risiko for, at det dokument, der indeholder oplysninger omfattet af din anmodning, vil skulle oversendes til den kommende kommissionsundersøgelse til brug for dets arbejde. Ministeriet har på den baggrund undtaget dokumentet og oplysningerne heri efter bestemmelsen i Offentlighedslovens § 33, nr. 5.”

Sådan lyder det fra Justitsministeriet til mediet Journalista – der forgæves har forsøgt at få adgang til de konkrete ordrer om at aflive alle danske mink.

Ministeriet meddeler i øvrigt, at man ganske vist synes at have fundet frem til en eller flere ordrer, der havde afgørende betydning for nedslagtningerne af landets mink, men at man af flere årsager ikke ønsker at udlevere dokumenterne.

Du kan læse mere i artiklen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Økonomisk analfabetisme

15. januar 2021

Af Rasmus Dalsgaard, chefredaktør for Maskinbladet

I de seneste 30 år har skiftende regeringers partifarve kun haft mindre betydning for den økonomiske politik, der føres i Danmark.

Der har været bred enighed om – på tværs af de politiske blokke – hvordan vi skulle indrette os for at skabe et solidt økonomisk grundlag for den velfærdsstat, som et bredt flertal bakker op bag.

Men sådan er det ikke længere.

Mette Frederiksens regering har brudt med denne historiske tradition og udstukket en økonomisk katastrofekurs, der indtil nu kun har kunnet lade sig gøre i kraft af den økonomiske politik, som hendes forgængere – røde som blå – har ført i de foregående 30 år med opbygning af solide offentlige finanser.

Inspireret af Anker Jørgensens katastrofekurs

Mette Frederiksen synes inspireret af den økonomiske kurs, som Socialdemokraterne troede på i 1970’erne, og som med hendes partifælle Anker Jørgensen ved roret bragte Danmark på afgrunden af økonomisk ruin for næsten 40 år siden.

Det kan undre, fordi datidens økonomiske kurs siden er afsværget af både økonomer og ansvarlige socialdemokratiske partiformænd og statsministre. Lige indtil Mette Frederiksen kom til magten. Så blev den politiske drivkraft atter naiv misundelse og brandbeskatning, selvom det er en kendsgerning, at det i 1970’erne resulterede i, at befolkningen blev forarmet, og hele samfundet med staten i førersædet kørte med ekspresfart mod afgrunden.

Ingen økonomisk indsigt eller forståelse

Det er et udtryk for økonomisk analfabetisme, men måske bør det ikke undre, for Mette Frederiksen har indtil nu ikke demonstreret nogen synderlig dyb økonomisk indsigt eller forståelse. Her på denne plads i Maskinbladet sammenlignede vi allerede i december 2019 Mette Frederiksens økonomiske politik med Anker Jørgensen-tidens:

”Drivkraften synes for den nuværende regering – ligesom på Anker Jørgensens tid – at være misundelse og en strategi om at tilgodese nogle grupper på bekostning af andre, som man ikke tøver med at brandbeskatte eller pålægge andre byrder – koste hvad det koste vil.”

Det viste sig at holde stik.

Mette Frederiksen agerer, som om hun kun interesserer sig for opbakning fra sine egne vælgergrupper og er ligeglad med de økonomiske konsekvenser for andre grupper og den samlede samfundsøkonomi. Hendes misundelseskurs så vi for eksempel virkeliggjort, da den såkaldte Arne-pension blev vedtaget, og bankerne blev pålagt at finansiere en del af den.

Ligeglad med udradering af minkbranchen

Også hendes håndtering af corona-pandemien viser en brutal ligegyldighed over for betydningen af den grundlæggende økonomiske virkelighed, som hendes ofre står midt i.

Hun udraderede minkbranchen – et milliarderhverv – med en overilet despotisk ordre. Men hun gør tilsyneladende intet for at hjælpe minkavlerne, som står med alvorlige økonomiske udfordringer.

For Mette Frederiksen er den slags konkrete problemer åbenbart ikke særligt vigtige.

Der er mere end nogensinde brug for en ansvarlig økonomisk politik. Intet tyder på, at Mette Frederiksen er leveringsdygtig.

(Indlægget har også været bragt som leder i Maskinbladet, du kan læse avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Bonnesen holder fast i krav om ”second opinion”

15. januar 2021

Folketingets miljø- og fødevareordførere er netop blevet præsenteret for en såkaldt teknisk gennemgang af de nye kvælstofmåltal meldt ud fra Aarhus Universitet. Og Venstres ordfører Erling Bonnesen understreger overfor Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside, at han absolut ikke er tilfreds med, hvad han og de øvrige politikere har set via computerskærmene:

”Det her er intet mindre end et alarmopkald! Vi holder fast i vores krav om en second opinion i forhold til det, der er blevet meldt ud fra Aarhus Universitet. Og du kan tro, at vi holder fødevareministeren op på, at han jo også var med på dén idé, da han kommenterede den umiddelbart efter sin tiltrædelse”, fortæller Erling Bonnesen.

“Helt på månen”

Målet om at komme helt ned på 36.000 eller 37.000 tons kvælstofudledning årligt er ifølge Erling Bonnesen både ”helt på månen” og ”totalt uacceptabelt”.

En reduktion på omkring 15.000 tons kvælstof årligt skal ifølge det oplæg, politikerne er blevet præsenteret for, findes ved fremtidige indsatser, mens man regner med, at mellem 5.000 og 6.000 tons effektueres via allerede igangsatte tiltag.

De flytter jo målstregen

”Men nu må vi altså have nogle andre end DCE ved Aarhus Universitet til at kigge på det her”, lyder det fra Erling Bonnesen.

”Vi ved, at universitetet har regnet forkert flere gange – og det er, hvad det er. Men vi har jo også oplevet, at man flytter målstregen, hver gang vi er ved at nå målet. Hvor er seriøsiteten i det? Nu forlanger vi at få opstillet nogle veje, værktøjer eller handlemuligheder – kald det, hvad du vil – som politikere, så vi kan arbejde med det her på en ordentlig måde. Vi er jo alle interesseret i et godt vandmiljø – på en måde, hvor vi ikke slår landbruget ihjel”, understreger Venstre-ordføreren.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Landbruget i naturen

15. januar 2021

Af Ann Louise Worsøe Jørgensen, Ph.d., cand.scient. biologi/bioteknologi, landmand, naturplejer og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Klausholmvej 56, Brovst

En stor del af min juleferie foregik ude i marken sammen med en hær af gæs, svaner og 14 rådyr, der nød at spise mine afgrøder.

Jeg nød at se dem, mens jeg tog prøver af min jord. Jordprøverne er nødvendige, da Landbrugsstyrelsen mener, at min jord består af strandsand. Jeg måtte derfor i aktion for at bevise, at min jord ikke er standsand, men lerholdig jord. Det har stor betydning for fagligt korrekt tildeling af næringsstoffer. Korrekt tildeling af gødning er nødvendigt, så afgrøderne får tilstrækkeligt at spise og dermed trives – samtidig med at der ikke tildeles for meget, fordi det ikke er til gavn for hverken mig eller omgivelserne. Det er almindelig landmandsviden.

Når jeg går rundt derude i den friske luft, kommer jeg til at tænke over mange forhold. Det første, der falder mig ind, er, hvor godt naturen med viber og stære, rådyr og harer trives her side om side med de dyrkede marker – og hvor stor en daglig glæde det er.

Der er ingen modsætning

Jeg ville ønske, at mange flere måtte opleve det – i stedet for at tro, at landbrug og en fri, vild natur er hinandens modsætninger. Her fra mit udkigsvindue ude i marken trives det dyrkede land og biodiversiteten side om side.

I løbet af året nyder jeg stære, lærker, skestorke og havørne. Jeg nyder orkideerne, ja og også de mange insekter, der summer om dyrene og mig. Det er føde til fuglene. Jeg vil gerne invitere fugletællerne fra Dansk Ornitologisk Forening herud – så de kan opleve, hvor fuglene trives, og få alle ”mine” fugle med i de årlige opgørelser.

Når jeg skal ind, gælder det papirarbejdet, der synes så fjernt herude. Det er besluttet, at der skal tages landbrugsjord ud til natur og klimatiltag. Hvorfor ikke bare lave regler, så det er hensigtsmæssigt at have naturområder på enhver landbrugsbedrift?

Myndighederne forhindrer mere natur

Landbrugsstyrelsen burde ikke lave så mange bump på vejen for de landmænd, der ønsker at have mere natur på bedriften. Det er da mystisk, at man ikke pga. regler kan producere effektivt og ressourceoptimeret på landbrugsjorden – og samtidig give plads til naturen.

Der er jo god plads til begge dele, når der vises gensidigt hensyn. Det giver også både mad og glæde.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i en hel del dagblade samt i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Maskinbladets udgave HER samt Effektivt Landbrugs netversion via linket HER).

Tom retorik eller faglig substans

18. januar 2021

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Folketinget har varslet, at to meget tunge landbrugspolitiske sager skal på bordet i den nærmeste tid. Det drejer sig om klima og vandmiljøplan 3.

Derfor er disse emner også højaktuelle for Bæredygtigt Landbrug. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi glemmer andre aktuelle landbrugsforhold – men det betyder bare, at vi sætter turbo på netop disse to forhold.

Og ja – når vi dykker ned i sådanne emner, lyder det kedeligt, fagligt og teknisk. Men det er netop ved at være faglig og teknisk, at vi bliver lyttet til i politiske sammenhænge. Det er på den måde, vi får indflydelse.

Der bliver lyttet til Bæredygtigt Landbrug – i modsætning til dem, der blot stiller sig op i udkanten og råber op og uden fagligt indhold kritiserer både politikere og samarbejdspartnere. Det skaber ikke et politisk frugtbart grundlag for en faglig indflydelse. Der skal faglige boller på suppen, hvis man vil have respekt og indflydelse på den lange bane.

Bæredygtigt Landbrug går heller ikke ind for samarbejder blot for at komme ind i varmen på de bonede gulve. Der skal faglig substans til – og når der er faglig substans – ja, så samarbejder vi rigtig godt også med vores søsterorganisationer. Ellers bider vi dem i haserne – så fagligheden får overtaget i det landbrugspolitiske arbejde.

Brug begge sider af kassebogen

De høje danske klimaambitioner er en udfordring for landbruget. Det kan vi lige så godt se i øjnene.

Landbruget er godt nok Danmarks største (og sammen med skovbruget) eneste forbruger af CO2 – det betyder, at erhvervet hvert år oplagrer enorme mængder CO2. Men landbruget udleder også en del CO2. Bæredygtigt Landbrugs budskab er her, at landbruget ikke kun skal vurderes på sin evne til at begrænse udledningen, men også på sin evne til at øge optaget. Det er den samlede klimapåvirkning fra landbruget, som er afgørende. Det er et mål for Bæredygtigt Landbrug at få politikerne til at regne med begge sider af kassebogen.

Det betyder, at man skal regne med produktionen af biomasse – som i landbruget sker ved hjælp af fotosyntesen. I biomassen oplagres energi. Denne energi kan anvendes til føde og foder. Den kan erstatte kul og olie i varmeværker, anvendes som biogas, den kan omsættes i en forgasningsproces, ligesom biomasse kan anvendes som f.eks. byggematerialer.

Biomassen kan også lagres som en humuspulje i jorden. Dertil kræves både god dræning, tilstrækkeligt gødning og oplagring af restmaterialer, dvs. efterafgrøder eller halm i jorden.

For at lagre kulstof kræves gødning til en god vækst i plantemassen og dermed også i dybe og kraftige rødder – derfor er det klimafagligt optimalt med mulighed for god gødskning.

Jo mere landmanden producerer på marken – jo mindre udledes. Også her er danske landmænd verdensmestre.

Forfejlet kvælstoffokus

Muligheden for god gødskning møder modstand fra mange sider – det skal imødegås fagligt.

I et nyt udspil fra DCE, Aarhus Universitet, hvor Stiig Markager sidder, har man beregnet sig til et ganske urealistisk niveau for udledning af kvælstof. Det er simpelthen uopnåeligt, hvis man stadig vil have landbrug – økologisk eller konventionelt-ressourceoptimeret – i Danmark. Det arbejder vi på at forklare.

Bæredygtigt Landbrug har længe påpeget, at vi ikke kan nå længere ned end til en udledning på omkring 50.000 tons– nu lyder forlangende på 36.600 tons. Det kræver, at man udtager mellem en tredjedel og halvdelen af al landbrugsjord og halverer husdyrproduktionen.

Markager og de politikere, som støtter sig ved ham, ser udelukkende på landbrugets kvælstof – uden at tage hensyn til f.eks. årstidsvariationer, koncentrationer, andre presfaktorer eller andre udledere – som f.eks. spildevandsudledninger med store mængder fosfor og miljøfremmede stoffer.

Derfor er det en vigtig opgave at blive ved med at forklare fagligt, at det ikke nytter at fokusere ensidigt på kvælstof. Man skal se nuanceret på problematikken, hvis man stadig vil have et fødevareproducerende erhverv i Danmark, samtidig med at der er plads til klimahensyn samt god natur og biodiversitet. Og det er vigtigt at understrege, at det ikke er gødskningen på markniveau, der er problemet i udledningen.

Flere politikere ønsker heldigvis stadig et dansk landbrug– og de skal have al den faglige argumentation, vi kan fremskaffe, og det får de – fordi vi i Bæredygtigt Landbrug fokuserer på fagligheden og helheden.

Masser af dilemmaer

Der opstår hele tiden en masse dilemmaer, hvis man vælger at fokusere på delemner – i stedet for samlet at se på natur, klima, produktion og biodiversitet.

De tiltag, der nu f.eks. tages for at øge mængden af urørt skov, hvor man bl.a. ødelægger træer, så de kan rådne for derved at skabe biodiversitet, arbejder stik imod en oplagring af CO2. Forrådnelse udleder jo CO2.

Når man vil vådlægge store mængder landbrugsjord, trigger man en fosforbombe og i et vist omfang også en lattergasbombe. Lattergas er ca. 300 gange så kraftig en drivhusgas som CO2. Det er det, der sker utilsigtet, når man ikke ser på helheden.

Når man planlægger at udlægge gydegrus eller at genslynge et vandløb, vil det ikke være muligt at opnå en god økologisk tilstand, hvis man ikke først kender den fysisk kemiske tilstand i vandløbet og evt. efterladenskaber af spildevand. Også her skal helheden vurderes.

Det er alle eksempler på forhold, vi i Bæredygtigt Landbrug møder i vores dialog med politikere og organisationer, der ikke vil forstå, at klima, produktion, miljø og natur hænger sammen.

Politikere har brug for at få faglig viden

Bæredygtigt Landbrug har valgt at fokusere på helheden, den faglige substans og en vidensbaseret dialog med politikere og andre beslutningstagere. Det er det, der bringer os fremad i dialogen – og hvor dialogen stopper, fokuserer vi på målrettede retssager om konkrete delemner. Det har allerede givet god bonus.

Alt dette og meget mere håber vi at kunne fortælle om på vores generalforsamling den 3. marts. Vi planlægger en generalforsamling, hvor medlemmer, bestyrelse og ansatte kan være til stede. Hvis det ikke bliver muligt at mødes i marts, holder vi generalforsamling efter forårstravlheden, nemlig den 26. maj. Her kan I alle høre mere om det arbejde – der fortsætter med stor styrke i Bæredygtigt Landbrug.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave via linket HER).

Nu skal de sidste mink i Danmark aflives

18. januar 2021

Forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet har ansøgt staten om både finansiering og dispensation til et forskningsprojekt, der skulle undersøge coronavirus i mink.

Fødevarestyrelsen har imidlertid afvist at bidrage – og dermed er der ikke længere grundlag for at holde de sidste levende mink i Danmark i live.

Du kan læse mere om historien på TV2’s hjemmeside HER samt hos Maskinbladet HER og Landbrugsavisen HER.

Kompensationen til de nu tidligere minkavlere i Danmark lader som bekendt stadig vente på sig. Det rammer især de unge, hvis man skal tro et interview med minkavler Finn Toft Madsen i Landbrugsavisen – du kan læse artiklen via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Endnu et erhverv langer ud efter Fødevarestyrelsen

18. januar 2021

En ny kampagne så dagens lys mandag.

De danske transportører af levende dyr har fået nok af Fødevarestyrelsen og sætter nu deres lid til, at den nye fødevareminister Rasmus Prehn tager affære.

Ifølge kampagnens afsender består dyretransportørerne af hårdtarbejdende mennesker, som står tidligt op og går sent i seng hver dag – og i dén periode vel at mærke gør sig umage med at leve op til alle regler, samtidig med at man prioriterer dyrevelfærd og kvalitet. Alligevel er påstanden, at styrelsen underminerer erhvervet ved at opfinde subjektive krav, pludseligt indføre nye gebyrer og afgifter og i øvrigt afviser ethvert forsøg på dialog.

”Vi har forsøgt at starte en dialog, vi har henvendt os utallige gange, og vi har inviteret til samarbejde. Hvert eneste initiativ har Fødevarestyrelsen ignoreret. De sidder med vores liv i hænderne, og alligevel afviser de al dialog. Det har jo intet med demokrati at gøre. Vi har brug for ministerens hjælp til at løse dette her og skabe den nødvendige dialog og respekt om vores erhverv”, lyder det.

Du kan læse mere i Maskinbladets omtale af sagen HER samt se Effektivt Landbrugs dækning HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Dyrkningsforbud er i strid med EU-retten

18. januar 2021

Bæredygtigt Landbrug har som bekendt stævnet Miljø- og Fødevareministeriet for den §3-lov, der forbyder både sprøjtning, dyrkning og jordbearbejdning på såkaldt naturbeskyttede arealer.

Nu fortæller advokat Gert Lund, at man er klar til at tage sagen til EU-Domstolen, men at det dog ikke behøver at komme dertil.

”Vi har foretaget mange juridiske vurderinger undervejs – altså om der er andre veje til at stoppe de voldsomme indgreb over for danske landmænd – konklusionen førte hele tiden til, at vi først og fremmest skal efterprøve lovens gyldighed – og det peger i retning af, om loven er i strid med EU-retten”, fortæller Gert Lund til Effektivt Landbrug.

”Vi er klar til at tage sagen for EU-Domstolen – jeg har været der før – og med held. Vi kender proceduren og indholdet, så den del tager vi også, hvis det skulle blive nødvendigt”, tilføjer han.

Gert Lund understreger, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende lov er ugyldig.

Du kan læse hele artiklen i Effektivt Landbrug via linket HER, mens du i pressemeddelelsen HER kan blive klogere på selve stævningen.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Mangfoldighed ønskes på Naturmødet

18. januar 2021

Af Erik Høgh-Sørensen, medlem af Regionsrådet i Nordjylland (Dansk Folkeparti) og medlem af DF’s hovedbestyrelse, Paradisvej 3, 9870 Sindal

Jeg er en stor fan af ideen om et naturmøde, men må samtidig beklage tendensen til politisk sammenspisthed og økonomiske problemer.

Politisk har Naturmødet potentiale til at blive et endnu mere underholdende sted med reelle debatter, og netop derfor er det træls at se, at Danmarks stærke landbrugsorganisation Bæredygtigt Landbrug undertiden har haft svært ved at komme til orde.

Skatteyderbetalt grønt orgie

Sagen er, at Naturmødet handler om mangfoldighed, også politisk. Det skal ikke blive et skatteyderbetalt grønt orgie, hvortil klima-hellige politikere lige fra Venstre, Konservative og helt over til Enhedslisten kommer flyvende ind et par timer for at tale om varm luft og hylde sig selv.

Økonomisk må det konstateres, at Naturmødets bestyrelse under ledelse af Hjørring-borgmester Arne Boelt (S) bør være mere vaks.

Derfor sagde regionsrådet nej til støtte

Naturmødet løb i 2020 ind i et underskud pga. corona, men missede før jul chancen for at få dækket dette underskud. Et flertal i Regionsrådet i Region Nordjylland var parat til at yde ekstra 250.000 kr., men da underskuddet pludselig viste sig ”kun” at være 206.000 kr., bad politikerne om at få tilsendt Naturmødets revisorpåtegnede regnskab.

Det var ikke ankommet 22. december, og så fik Naturmødet ikke penge.

Selve driftstabet kunne være undgået, hvis bestyrelsen havde været bedre til at tilpasse udgifterne til konsekvenserne af coronaen, men generelt er udgiftsniveauet lidt løssluppent.

I adskillige år har moderator Anders Lund Madsen fået mellem 100.000 kr. og 130.000 kr. om året. Han er blevet bedre med tiden, men er højst det halve værd.

Også ros til borgmesteren

Naturmødet skal vedblive, og jeg også rose – ikke kun skose – borgmesteren.

Det var godt set at starte den unikke og landsdækkende begivenhed. Naturmødet skal vi stadig satse på, men som ordsproget lyder:

En ting er god tanke at få. En anden ting er tidens test at bestå.

(Indlægget er sendt til Bæredygtigt Landbrug med henblik på offentliggørelse på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Myndigheder svigter miljøet

18. januar 2021

Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, 6064 Jordrup

Gang på gang overreguleres dansk landbrug med restriktioner, der forhindrer foretagsomhed i et vigtigt eksporterhverv – men som hverken gavner miljø eller natur.

Samtidig tager de danske myndigheder ifølge EU blot 1,5 procent af de påkrævede vandprøver for kemiske stoffer.

Senest har miljøminister Lea Wermelin (S) overfor folketingsmedlem Rasmus Nordqvist (SF) bekræftet, at ”en række af disse miljøkvalitetskrav ikke har kunnet anvendes i vandområdernes tilstandsvurdering”, og at ”ukendt tilstand i et vandområde kan enten skyldes, at der ikke er gennemført overvågning af miljøfarlige forurenende stoffer i det pågældende vandområde, eller at der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav for de stoffer eller den matrice, der overvåges”.

Ministerens ord kan bedst oversættes således:

Det, vi gør, kan ikke bruges – og vi ved det godt…

Utroligt! Det er altså rent gætværk og famlen i blinde, når landbrugets kvælstof igen og igen udpeges som det gennemgående miljøproblem herhjemme.

Få nu foretaget de krævede fysisk-kemiske målinger, så vi får en landbrugs- og miljøpolitik baseret på fakta og viden fremfor myter og skrøner.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, du kan eksempelvis se udgaverne hos JydskeVestkysten og Randersidag HER og HER samt Maskinbladets version via linket HER).

EU har ikke forhalet dansk mink-erstatning

19. januar 2021

De nu forhenværende danske minkavlere venter som bekendt stadig på erstatning – og bolden ligger hjemme i Danmark, ikke i Bruxelles.

Det fastslår EU’s danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager overfor dagbladet Børsen. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har ellers flere gange henvist til konkurrence-bestemmelserne i EU, når han skulle forklare langsommeligheden.

”Vi kan ikke gøre noget, før der er en politisk aftale, og den danske regering siger, at det er sådan her, vi vil gøre det”, forklarer Margrethe Vestager.

Alle iagttagere mener i øvrigt, at det er tæt på med en kompensations-aftale. Der har i den forbindelse været nævnt tal mellem 12 og 17 milliarder kr.

Hvis du abonnerer på Børsen, kan du læse hele artiklen via linket HER. Ellers beskæftiger bl.a. Effektivt Landbrug og Agriwatch sig også med sagen – de artikler kan du se HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

20.000 har foreløbig skrevet under på, at Mette Frederiksen bør for en rigsret

19. januar 2021

På blot 10 dage har knap 20.000 mennesker skrevet under på, at statsminister Mette Frederiksen bør stilles for en rigsret i minksagen.

”Mette Frederiksen skal redegøre for den manglende hjemmel til at aflive sunde og raske mink inklusive avlsdyr”, skriver forslagsstillerne i borgerforslaget – med henvisning til den meget omtalte minkskandale, hvor statsministeren udstedte den ulovlige ordre om at aflive samtlige danske mink.

Dén ordre er blevet kaldt et grundlovsbrud af flere juridiske eksperter.

Du kan læse mere på Maskinbladets hjemmeside HER samt på den systemkritiske hjemmeside Indblik.net via linket HER.

Du kan skrive under på borgerforslaget via hjemmesiden HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Vi danskere burde være stolte over husdyrproduktionen herhjemme

19. januar 2021

”Det er altså med dyrevelfærden, som det er med klimaindsatsen: Jo større andel af den globale produktion, der ligger i Danmark, desto bedre, fordi vi også her har den mest klimavenlige animalske sektor målt på produceret enhed”.

Sådan skriver Torsten Buhl, direktør for Danske Slagtermestre, i et indlæg på www.altinget.dk.

Han understreger, at vi danskere burde være stolte af danske dyrs vilkår, og at det gælder om at finde balancepunktet mellem dyrevelfærd og produktion. Dyrene skal have det så godt som muligt, uden at det går for meget ud over økonomien, forklarer han – for hvis det tipper for meget til den gode side, vil det gå som i Sverige, hvor produktionen er ødelagt og overladt til lande, hvor dyrene har det værre. Dermed gør man dyrene en bjørnetjeneste.

”Derfor virker det også tosset, at regeringen og myndighederne med kostråd og lignende gør, hvad de kan for at bekæmpe den danske animalske sektor på dens hjemmemarked. Det er skidt for dyrene, og det er skidt for klimaet”, skriver Torsten Buhl.

Du kan se hele indlægget via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Minkpanikken var en storm i et glas vand

19. januar 2021

Af Allan Holm Nielsen, stifter af tænketanken Growz

Alle danskere har nok hørt om mink-mutationen i coronavirussen.

Den skulle ifølge myndighederne sidde et ”uheldigt” sted, så vores vacciner måske ikke ville virke. Bevæbnet med den antagelse beordrede regeringen i al hast alle mink i landet aflivet, og med lovning om tempobonus havde de fleste mink-avlere travlt med at efterkomme kravet. Om ikke andet, fordi politi og hær bankede på jævnligt, for at høre om aflivningen af de små pelsdyr skred fremad planmæssigt.

Så meldte problemet sig med lovligheden af ordren, ordren blev til en henstilling, en minister gik af, og statsministeren fik travlt med at distancere sig fra netop den ordre, hun selv gav på pressemødet dengang den 4. november, 2020 – om end statsministeren sideløbende bekræftede, at hun af hensyn til folkesundheden ville gentage ordren, hvis hun blev stillet i situationen igen.

Modsatrettede meldinger

Forslag om at kunne sælge skind fra minkene blev afvist: De kunne indeholde viruspartikler, lød det. Kort tid efter, da lastbiler fulde med døde mink tabte hundredvis på vejene i Jylland, lød beskeden modsat, at de skam ikke smittede. Så bare rolig.

Efter at minkene var blevet gravet ned, og truede grundvandet, blev det omstødt: Nu var døde mink smittefarlige og skulle ligge i jorden i nogle måneder, før de igen var ufarlige, og sådan har informationen om farligheden varieret, alt efter den kontekst man åbenbart ønskede at promovere.

Var mutationen så farlig?

Men i hele denne tid har meget få stillet spørgsmål ved den oprindelige præmis: Var mink-mutationen overhovedet så farlig, som man påstod? Få uger efter at nedslagtningen var sat i gang, kom det frem, at SSI’s forsøg ikke viste, at mutationen gjorde vaccinerne uvirksomme. Blot at de måske virkede lidt dårligere. Måske. Men arbejdet har fortsat med denne afklaring, og en nylig artikel kaster lys på netop farligheden af mink-mutationen i corona.

Det resultat er nu offentliggjort af Tomakazu Konishi fra det japanske bioscience-universitet i Akita, og konklusionen er klar: Mutationen i mink – som bl.a. udgjorde 40 % af fundene i Holland i en periode – var både mindre smitsom og mindre farlig end den normale type.

Mindre risiko

Med andre ord: Hvis du blev smittet med mink-mutationen, var risikoen for dig mindre, og risikoen for, at du smittede dem omkring dig, var mindre – men du ville stadig blive immun overfor den normale type, da de to virusser var så nært beslægtede.

Hvis de danske myndigheder altså bare havde ladet mink-mutationen være, ville dem, den inficerede, have haft en form for naturlig vaccination. Godt nok med lidt større risici end en normal vaccination, men påstanden om at Danmark var ved at blive det nye Wuhan, var overdrevet.

Det var lige modsat! Og at man satte alt ind på at udrydde en mutation, som i øvrigt allerede var i gang med at udrydde sig selv pga. den mindre smitsomhed, var mere til skade end gavn, mht. risiko for befolkningen.

Klar konklusion

Konklusionen her to måneder efter, hvor minkavlerne i øvrigt stadig ikke har fået hverken tempobonus eller erstatning for den ulovlige ekspropriation som der reelt var tale om, er derfor ganske klar:

Den forhastede og nærmest panikagtige nedslagtning af et helt erhverv gavnede ikke folkesundheden. Måske snarere tværtimod.

Godt nok pleasede nedslagtningen Enhedslisten, der allerede i 2018 stillede et forslag om at nedlægge erhvervet, men det berettiger bare ikke en regering til at sætte grundlov og retsprincipper ud af spil.

(Allan Holm Nielsen er uddannet hortonom med en Ph.d. i molekylær mikrobiologi. Han har arbejdet både i mindre private virksomheder som leder/udvikler/sælger, i større private virksomheder med kvalitetssikring og i det offentlige universitetsmiljø. Han driver Tænketanken Growz samt arbejder som produktudvikler for Flex Fertilizer System. Indlægget har oprindeligt været bragt på den systemkritiske hjemmeside Indblik.net – du kan se dén version herunder. Både skribenten og hjemmesidens redaktør har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Mink-panikken var en storm i et glas vand

Scroll til toppen