Hos Bæredygtigt Landbrug er man forfærdede over, hvordan
politikere og embedsmænd ser stort på den private ejendomsret i
kampen for at indføre randzoner. Randzoner, som vel at mærke ikke
har en dokumenteret effekt på vandmiljøet.
“Det er jo fuldstændig grotesk, at NaturErhvervsstyrelsen i
fulde alvor mener, at fremmede folk og deres hunde skal have fri
adgang til private haver. Vanløbet og søen har jeg selv gravet, så
der kan aldrig blive tale om, at det er naturlige vandløb. Hvor
vanvittige skal randzoneplanerne være, før politikerne slår bremsen
i?”, siger Vagn Lundsteen efter offentliggørelsen af de nye
randzonekort.
Randzonekort skriger til himlen
På de nye kort fra NaturErhvervsstyrelsen er der indsat 20 meter
randzoner igennem haven ved ejendommen i Vipperød, og udover at
plænen, ifølge Fødevareministerens nye regler, fremover ikke må
plejes, og at hunden Thor nu kan se frem til, at fremmede mennesker
og hunde kan vade igennem hans territorium, så er det også slut med
at nyde godt af havens frugttræer.
“I randzonelovgivningen står der klart og tydeligt, at der ikke
må høstes i randzonerne, så de frugttræer, der står inden for ti
meter af havebækken, bliver altså ulovlige at plukke røde æbler fra
til efteråret. Det er skræmmende, at Mette Gjerskov (S) mener det
alvorligt, når hun påstår, at de nye kort nu er tilpasset, så
lodsejerne kan rette sig efter dem. De nye randzonekort skriger jo
til himlen”, siger Vagn Lundsteen.
Kort er ikke juridisk bindende
Hos NaturerErhvervsstyrelsen aviser man blankt, at der kan blive
tale om, at der kan forekomme randzoner i private haver og
skove.
Maiken Piil, kommunikantionsmedarbejder i NaturErhvervsstyrelsen
siger torsdag til Bæredygtigt Landbrug, at de nye kort blot er
vejledende, og at de ikke er juridisk bindende. Finder man fejl i
kortet, så er det op til lodsejeren selv at indberette fejlene via
tast-selv-service – eller ved at tage kontakt til
NaturErhvervsstyrelsen. NaturErhvervsstyrelsen mener heller ikke,
at der nogensinde kan blive tale om, at der bliver offentlig adgang
til haver, da det kun er områder under naturbeskyttelsesloven, der
kan blive udlagt som offentligt tilgængelige arealer. Og de kan
aldrig forekomme i haver og private skove.
Maiken Piil anderkender, at kompensationskortene ikke er helt
præcise, og derfor mener hun, at det er lodsejerneres ansvar at
indberette, hvis det skulle forholde sig sådan, at der på trods af
naturbeskyttelsesloven og de sjuskede, ikke juridisk bindende
kompensationskort alligevel skulle være sket en smutter, så haver,
voldgrave, plovfurer, fordybninger i skovbunden, cementbeholdere og
andre tilfælde, som Bæredygtigt Landbrug har kendskab til, er
indført på kompensationskortet. Det er altså ifølge
NaturErhvervsstyrelsen fortsat randzonekortet, der er gældende i
forbindelse med udpegningen af randzoner.
Hos Bæredygtigt Landbrug er man stærkt utilfredse med, at der
udarbejdes et sjusket stykke kortlægningsarbejde, og at man
efterfølgende skyder ansvaret fra sig og lader lodsejerne selv stå
med vurderingen af randzoner og kompensationszoner.
“Ovre i den nærliggende skov, og i min have, har der gået folk,
og udpeget, at her skal der være en randzone, kompensationszone,
eller hvad NaturErhversstyrelsen vælger at kalde indtegningerne på
sine sjuskede kort, så for mig at se, så har det været en bevidst
handling at indtegne zonerne. Men det kan simpelthen ikke være
rigtigt, at man sender en mangelfuld kladde, og så derfor beder
landmændene om at rette den til, vel vidende, at det man har sendt
ud er fyldt med fejl”, siger Vagn Lundsteen.
Intet behov for randzoner
I forbindelse med skabelsen af randzonelovgivningen er reduceret
udvaskning af nitrat til vandmiljøet ofte blevet brugt som det mest
vægtige argument, men ifølge Naturstyrelsens egne oplysninger, så
er indholdet af nitrat i danske søer og vandløb allerede langt
under kravene fra EU’s nitratdirektiv.
Grænseværdien for nitrat i drikkevand og i vandløb er i
direktivet på 50 mg nitrat per liter og 11,3 mg/l, når der måles i
Nitrat – N. I de omfattende målinger fra danske vandløb, som
Bæredygtigt Landbrug har lagt frem for Folketingets Fødevare- og
Miljøudvalg, ligger det gennemsnitlige indhold på ca. 4,5 mg Nitrat
– N per liter – eller 19,13 mg nitrat per liter. I Danmark har
langt de fleste vandløb altså et indhold af nitrat, der ligger
markant under grænseværdien udstukket af EU – kun et fåtal af
danske vandløb ligger over.
Vagn Lundsteen er forundret over, at fødevareminister Mette
Gjerskov (S) fortsat postulerer, at randzonerne skal bruges til at
bremse nitrat, når kravene allerede er overholdt i langt de
fleste vandløb.
“Vi har forsøgt at få Fødevareministeren til at bekræfte, at
indholdet af nitrat i vores vandløb er af en størrelse, hvor EU
kræver handling. Hvis danske vandløb allerede overholder kravene,
så er der nemlig ingen grund til at påføre dansk landbrug store
tab. Danmark er det eneste land i EU, der har valgt at indføre
randzoner. Randzonelovningen skal stoppes nu, og vi opfordrer alle
vore medlemmer til at trække grænsen mod formynderiet den 1.
september.”, siger Vagn Lundsteen.
Bæredygtigt Landbrugs 4.000 medlemmer implementerer ikke de nye
randzoneregler før retten har afsagt sin kendelse i foreningens
verserende stævning af den danske stat, hvor spørgsmålet om
lovligheden af randzonerne i forhold til EU-lovgivningen er et af
hovedpunkterne.
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
