I Jyllands-Posten 1. maj skælder Mette Gjerskov ud på JP, som
ministeren mener “skyller fagligheden over bord”.
Ministeren har arvet Randzoneloven fra den forrige regering. Det
bruges som et af de væsentligste argumenter for at bevare loven og
give offentligheden fri adgang til private områder.
Jeg vil ikke forsvare den forrige regering. De pinlige og
uovervejede “Grøn Vækst”-forslag, må man i den borgerlige lejr selv
rode sig ud af. Jeg tror dog, i bagklogskabens lys, at VK fortryder
de fleste af forslagene i dag, hvor den manglende faglighed i
lovene er ved at gå op for de ansvarlige.
Tilbage står den nuværende fødevareminister med et løfte til
“vennerne” om offentlig adgang til private arealer, samtidig med at
alle faglige argumenter forsvinder som dug for solen.
Randzonerne er ikke nogen gevinst for miljøet. Der er hverken
nogen effekt på kvælstof eller fosfor. De påståede miljøeffekter er
kun et lusket argument, for at fratage landbruget rådigheden over
et areal på størrelse med Bornholm. Hvis de 50.000 hektar i stedet
bliver placeret, hvor de kan bidrage til noget kvalitetsnatur, for
eksempel på næringsfattige sandarealer, som de fleste landmænd har
lidt af, kan de gøre gavn.
De næringsfattige arealer kan, hvis gødskning stoppes, “gå
tilbage til naturen”, på bare to år. Her kan orkideer og andre
truede plantearter, som har svært ved at konkurrere i områder med
næring i jorden.
Fødevareministeren kunne, hvis hun havde lidt konduite, få en
positiv dialog med landbruget. I stedet vælger hun at føre krig med
landbruget. Beskylde erhvervet i grove vendinger. Situationen er
uholdbar, for fødevareerhvervet har reelt ingen minister, der i dag
varetager interesserne for det mest betydende eksporterhverv.
Klik her
for at gå til Mette Gjerskovs læserbrev på jp.dk
af Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug.
