Mette Bock: Landmænd føler sig lovløse

Mette Bock (LA) mener reglerne skal forenkles, så det bliver muligt for danske landmænd at drive et landbrug uden at bryde loven.

Bock

Danske landmænd mangler i den grad frihed i deres daglige
arbejde. Faktisk er landmændene underlagt nogle politiske krav, som
er ved at kvæle erhvervet.

Det sagde Mette Bock (LA) på vækstkonferencen i Den Sorte
Diamant.

Mette Bock understregede at det regelsæt, som landmændene er
underkastet hver eneste dag intet som helst har med et frit erhverv
at gøre. Derfor må og skal vi fra politisk side til at arbejde for
at lempe de mange krav, som koster en masse penge og ikke mindst
bureaukrati.

“Hvis politikerne ikke kommer til fornuft på det her område, så
står snart med et erhverv, som ingen vil bruge tid og kræfter på,
fordi de føler at politikerne og de andre myndigheder er på nakken
af dem hel tiden, sagde Mette Bock.” 

“Jeg har så mange eksempler på fra mine besøg og snak med
landmænd, at de føler sig nærmest lovløse. De føler sig forfulgt og
nærmest kriminelle, og det kan vi ikke byde et erhverv, som
bidrager med milliarder i statskassen og brødføder i tusindvis af
mennesker.

“Vi skulle hellere byde dem menneskelige og bedre
produktionsvilkår, fordi landbruget er i den grad med til at betale
for vores velfærd. Uden landbruget. bliver vi alle fattigere, sagde
Mette Bock.

Af Justinus Johannesen- jujo@baeredygtigytlandbrug

Scroll to Top