Derfor er Vandplanerne ulovlige

Flere end 4.000 høringssvar og utallige henvendelser fra berørte lodsejere har ikke påvirket udformningen af Vandplanerne, så vi har følt os nødsaget til at sagsøge Miljøministeriet og Naturstyrelsen, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen.

Mark1maj

Reglerne for landbrugsmæssig dræning

 Med Vandplanerne i hånden har Naturstyrelsen i årtier haft
en intention om at skabe bedre betingelser for fisk, dyr og vilde
planter i og langs de mange kilometer danske vandløb. Desværre er
det en intension, som i mange områder aldrig vil lykkes, da langt
de fleste danske vandløb består af afvandingskanaler, som har til
formål at lede drænvand væk fra marker og skove, og som derfor
aldrig kan opnå den naturlige tilstand, som man tilstræber med
Vandplanerne.

 Ifølge Naturstyrelsens planer for fremtidens vandføring i
Danmark skal man på 5.300 kilometer af vandstrækningerne stoppe
vandløbsvedligeholdelsen, hvilket vil sige, at man ikke længere vil
fjerne bundplanter og bevoksning fra vandløbets kanter. Derudover
vil man ophøre med at fjerne mudder fra bunden, så vandet i
vandløbene vil stige op over drænudløbene og i sidste ende helt op
til markniveauet.

I langt de fleste af de afvandingskanaler, som af Naturstyrelsen
er klassificeret som naturlige vandløb, løber vandet meget
langsomt, da landskabet i Danmark er meget fladt og derfor består
bunden i afvandingskanalerne som oftest af slam og mudder. Mudder,
som bliver ledt med drænvandet ud i afvandingskanalerne.  For
at gøre afvandingskanalerne mere egnede for fisk har Naturstyrelsen
bestemt, at der skal hældes sand, sten og grus i vandløbene for at
skabe bedre bundforhold, men da vandet løber meget langsomt på
grund af det manglende fald, kan vandløbet ikke holde bunden ren
for slam og mudder, og derfor vil bunden efter kort tid igen bestå
af mudder. Ikke et miljø, som fisk kan overleve i.

Det drænede areal svarer til 3,2 mio
fodboldbaner

1 mio. kilometer drænrør er i løbet af de seneste 100 år blevet
gravet ned under den danske muld for at gøre en effektiv
landbrugsproduktion mulig, samtidig med at drænene har afsumpet
store områder, som i dag er blevet til byområder. Drænrør findes
under 60 procent af det danske landbrugsareal, svarende til et
område på 1,6 mio. hektar – eller 3,2 mio fodboldbaner, og
derudover har man i sandede områder gravet vandrender, som kan føre
overskydende vand bort fra jorden. Drænene sikrer, at planterne på
markerne og i skovene ikke står med rødderne i vand. Planter har
det som mennsker; de skal bruge ilt for at kunne trække vejret, og
når vandet står højt op i jorden, rådner rødderne af planterne
nedefra, og efter blot et par uger i vandmættet jord dør
planterne.

Åløb300_130

 Der findes 65.000 kilometer vandløbsstrækning i Danmark og
af dem har Naturstyrelsen udpeget 21.900 kilometer til brug i
Vandplanerne. 19.400 kilometer af vandløbene er af Naturstyrelsen
blevet klassificeret som naturlige vandløb, svarende til 90
procent. For at et vandløb er naturligt i henhold til EU-reglerne,
så må der ikke være drænudløb til vandløbene, da drænudløb
bevirker, at vandløbet ikke skal klassificeres som naturligt
eftersom dræn er en menneskeskabt aktivitet. Hovedparten, 90
procent, af de danske vandløb er hvad EU kalder væsentligt
modificerede vandløb, da de blandt andet anvendes til
landbrugsmæssig dræning. I den danske fortolkning af
EU-lovgivningen har man ikke taget højde for, at når
landbrugsjorden har et drænanlæg, så skal vandløbene, som drænene
munder ud i, klassificeres som stærkt modificerede.

 Mange af afvandingskanalerne får størstedelen af deres
vand fra drænrør. Når drænene stopper til, vil landskabet sumpe
til, så det bliver umuligt at drive landbrug, og landskabet vil
blive omdannet til store sumpede områder, hvor der kun kan vokse
planter som pil og nogle få hårdføre græsarter.

 Bæredygtigt Landbrug har med stævningen bedt
Miljøministeriet anerkende, at Vandplanernes udlægning af 5.300 km
vandløbsstrækning til reduceret eller ophørt
vandløbsvedligeholdelse er retsstridig, og at konsekvenserne af
Vanplanerne vil være, at minimum 25 pct.- svarende til 500. 000 HA
landbrugsjord – vil forsumpe og at yderligere 400.000 HA nærmest
vil være ubrugelige til landbrugsdrift efter implementeringen af
Vandplanerne.

 

 Søgsmål mod staten den sidste udvej

Vagn maj 2012

“Flere end 4.000 høringssvar og utallige henvendelser fra
berørte lodsejere har ikke påvirket udformningen af Vandplanerne,
så vi har følt os nødsaget til at sagsøge Miljøministeriet og
Naturstyrelsen”, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug Vagn
Lundsteen.

“Hos Bæredygtigt Landbrug er vi overbevist om, at Vandplanerne
er i strid med EU-lovgivningen, da planerne i praksis vil gøre det
umuligt for danske fødevareproducenter at udøve deres erhverv i
fremtiden. 1. mio kilometer dræn vil stoppe til som direkte
konsekvens af den ændrede vandløbsvedligeholdelse, og det vil
betyde, at et sted mellem 20 og 60 procent af det danske
landbrugsareal vil forsumpe og på længere sigt ikke vil være
rentabelt at dyrke. Det kan vi ikke sidde overhørig, og vi så ingen
anden udvej, end at stævne Naturstyrelsen og Miljøministeriet, som
er de ansvarlige for Vandplanerne”, siger Vagn Lundsteen.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top