Det bliver igen og igen bekræftet, at dansk vandmiljøpolitik er
ude af kontrol. Kursen er ikke justeret i mange år, selv om der
hele tiden lægges ny viden på bordet i landene omkring os og i
resten af verden. Der kommer mere og mere dokumentation for, at
Danmark er på afveje.
Gennem de allerseneste år er der foretaget
evalueringer af vandmiljøstrategier rundt om i verden – eksempelvis
i Sverige. To af de førende forskere på feltet, professor David
Schindler fra Alberta, Canada, og professor Robert Hecky fra
Minnesota, USA, har gennemgået forholdene i adskillige vandområder.
Hver gang er konklusionen klar:
- Nøglen til forbedring af vandmiljøet ligger i
begrænsning af fosfor. - Derimod dokumenteres igen og igen, at de luftige teorier
om kvælstofbegrænsning er baseret på en logisk brist. Og der kan
ikke fremvises et eneste eksempel på, at teorien om
kvælstofbegrænsning er holdbar i et fuldskala økosystem!
Så stor er afstande altså mellem den danske politik og
virkeligheden. Den virkelighed, der åbenbart er så ubehagelig for
de danske miljømyndigheder, at de end ikke vil deltage i drøftelser
af emnet.
 |
Ikke se – ikke høre – ikke tale
Danmarks Miljøundersøgelser, nu “Nationalt Center for Miljø og
Energi”, har ganske simpelt standset enhver kommunikation om dette
livsvigtige emne, der har enorm betydning for at opnå vore
målsætninger for et forbedret vandmiljø og desuden handler om
samfundsværdier for trecifrede milliardbeløb.
Sagen er på vej til også at blive af psykologisk art: Hvordan
får man åbnet for drøftelse af et tabubelagt tema, der i årtier har
været ukritisk accepteret af politikere og medier? – Nærmest som et
indiskutabelt religiøst dogme.
Den massive fejlfortolkning af kvælstof sender ulykker ind
over det ganske land, fordi de allerfleste af tiltagene i
vandplanerne og den landsskadelige “Grøn Vækst”-plan netop er
baseret på, at begrænse kvælstof af hensyn til havmiljøet. Samtidig
fjerner det fokus fra det egentlige problem, fosfor. Så problemet
er dobbelt.
Naturen er et dyrt legetøj
Det er næsten ubærligt at være vidne til udviklingen i Danmark.
Kommunale myndigheder, der er ofre for den massive fejlinformation
om kvælstofs rolle i miljøet, forsøger nærmest at overgå hinanden i
anlæggelse af vådområder. I for eksempel Limfjordsområdet trygler
man Naturstyrelsen om tilladelse til massiv overimplementering på
mindst 33%! – Og den tilladelse får man nok, for hvor er modparten?
Aktørerne kører jo hele processen med begrænset økonomisk ansvar
for andres penge. – Formentlig i den bedste mening(?) Men langt,
langt væk fra moderne videnskab. Man gør ikke bare noget forkert.
Man gør ekstra meget forkert!
Kvælstof-jagt for milliarder
Der etableres vådområder, der tager tusinder af ha ud af
produktion, for at fjerne noget harmløst kvælstof, som naturen i
visse situationer hungrer efter. Og det sker til en pris af op mod
1000 kr. pr. kg kvælstof! – Totalt uansvarligt!
Miljømyndighedernes almindelige bestræbelser for at
omdanne vort landbrugsland til en sump medfører endvidere, at
vandstanden i vandløbene løftes, så en halv mio. ha vil forsvinde
ud af fødevareproduktionen, og et af verdens fineste kulturtekniske
anlæg, de danske drænsystemer, står til destruktion i en tid, hvor
der mere end nogensinde bliver behov for dette
produktionsapparat.
Verden skal i de næste 40 år producere lige så meget mad
som i de seneste 10.000 år! Måske skulle politikerne overveje
at lade Danmark, som er et af verdens førende landbrugslande,
deltage i denne proces!
Men den politiske dagsorden synes åbenbart at være fremme af en
forurenende sump med udsivende næringsstoffer på bekostning af et
veldrænet og velproducerende landbrug, som sender næringsstofferne
via planterødderne op i fødevarerne.
Det er muligvis ubekvemt for miljøpolitikerne og
miljømyndighederne at åbne øjnene mod verden. Men det er
livsfarligt at lade være!
Poul Vejby-Sørensen pvs@baeredygtigtlandbrug.dk
Læs meget mere om kvælstofproblematikken
på www.detstorebedrag.dk
