Brug kemi, ikke ålegræs til bedømmelse af vandmiljøet

Ifølge EUs Vandrammedirektiv er det målsætningen, at: "Vandområder skal opnå en god økologisk og kemisk tilstand med henblik på at beskytte menneskesundheden, vandforsyningen, de naturlige økosystemer og biodiversiteten", men i Danmark bliver kemien tilsyneladende ikke taget med på råd.

Kurt Nielsen DCE

Ifølge EUs Vandrammedirektiv er det målsætningen, at:
“Vandområder skal opnå en god økologisk og kemisk tilstand med
henblik på at beskytte menneskesundheden, vandforsyningen, de
naturlige økosystemer og biodiversiteten”, men i Danmark bliver
kemien tilsyneladende ikke taget med på råd.

Danmark har nemlig fået fritagelse for reglen, da Naturstyrelsen
mener, at ålegræs skal være den gældende indikator. Og det
synspunkt deles af Kurt Nielsen, direktør i DCE (Nationalt Center
For Miljø og Energi), tidligere kendt som DMU.

“Det er DCE´s opfattelse, at ålegræs fortsat er den bedste
indikator til at måle miljøkvaliteten i havet. Vi kan se, at
ålegræsset er så godt som stoppet med at gro langs kysterne, fordi
vandet er uklart, som følge af udvaskning af kvælstof fra
landbruget. Vi har derfor regnet ud, at udledningen af kvælstof
skal nedbringes med omkring 30.000 ton kvælstof inden 2015.”

Det fortalte Kurt Nielsen den 29. november i forbindelse med
Danmarks Naturfredningsforenings fejring af 25-året for
Vandmiljøplan 1.

Bæredygtigt Landbrug spurgte efter foredraget Kurt Nielsen om
årsagen til, at Danmark bruger ålegræs som indikator i vandmiljøet,
når EU’s Vandrammedirektiv har som målsætning at opnå en god kemisk
vandkvalitet.

“Du skal spørge styrelsen (Naturstyrelsen. Red) Det er ikke os
(DCE), der er myndigheden i denne her sammenhæng. Så du skal spørge
dem, hvad de gør i de andre lande, vi sammenligner med”.

Vil der være ræson i, at vi i Danmark går over til at måle
på kemi, ligesom der er lagt op til i Vandrammedirektivet?

“Jeg ved ikke, hvad du mener med kemi. Vi måler på
næringsstoffer, så hvis du kalder det kemi, så gør vi det sådan
set. Der er nogle parametre, som man kan anvende som
indikatorer.  Der er næringsstoffer nogle af dem, og ålegræs
er en biologisk indikator, ligesom andre biologiske
indikatorer.”

Direktøren for Nationalt Center for Miljø og Energi kan altså
ikke svare på, hvilke kemiske parametre, der henvises til, når EU´s
Vandrammedirektiv fastsætter målene for, hvad der skal til, for at
overfladevandet kan blive bedømt som havende “en god kemisk
vandkvalitet”, men Bæredygtigt Landbrug har i skrivelsen “Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om
miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere
ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF,
84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF”
, fundet frem til de 33
stoffer, som ikke må være at finde i overfladevandet, eller som kun
må findes i overfladevandet i meget små mængder. Hvilke kemiske
forekomster, der er tale om, kan ses ved at klikke på linket
herover.

Hvis disse stoffer ikke er i overfladevandet, så er
overfladevandet altså ifølge Vandrammedirektivet at betragte som
kemisk rent.

Danmark har dog langt hen ad vejen opnået en fritagelse for at
kigge på kemien, da der i direktivet er åbnet en dør for, at
“Medlemsstaterne kan vælge at anvende miljøkvalitetskravene for
sedimenter og/eller biota i stedet for kravene i bilag 1, del A, på
visse kategorier af overlfadevand.” Med biota menes alle levende
organismer i et bestemt miljø imens sediment er bundfald i åer,
fjorde og hav. I Danmark dækker biota altså primært over
ålegræsforekomster.

For Danmark gælder der altså følgende:

“Medlemsstaterne fastsætter overvågningsfrekvensen for
sedimenter og/eller biota, således at der tilvejebringes
tilstrækkelige data til en pålidelig analyse af de langsigtede
udviklingstendenser. Der bør som hovedregel foretages overvågning
hvert tredje år, med mindre teknisk viden og ekspertvurderinger
begrunder et andet interval”.

Med andre ord, så vælger Naturstyrelsen tilsyneladende selv,
hvad kravene skal være, og dermed må det alt andet lige blive svært
for EU Kommissionen at sammenligne resultaterne i de respektive
lande. Hvis Danmark følger trop, og bruger kemiske målinger som
indikator for vandmiljøets tilstand, så vil vi omsider kunne se,
hvor godt eller skidt det står til i Danmark, sammenlignet med vore
nabolande.

Måske det var på tide at Danmark retter ind i forhold til EU, og
bruger en kemisk analyse som grundlag for bedømmelsen af
vandmiljøet i stedet for en subjektiv vurdering af ålegræssets
tilstand.

Af Jakob Tilma jti@baeredygtigtlandbrug.dk & Justinus
Johannesen jujo@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top