Bæredygtigt Landbrug slår et slag i Horsens

Bæredygtigt Landbrug har en stand under hele EU-tommødet fra 18. april til 22. juni. Vi vil komme i kontakt med EU' ministre. Det er nu, vi kan skyde alle vores gode argumenter af, og de vil komme i en lind strøm under hele topmødet.

 EU Horsens

Bæredygtigt Landbrug slår et slag i Horsens. Ikke med krudt og
kugler, men saglige, faglige facts. Horsens er værtsby for
EU-Topmødet omkring Landbrug, miljø, klima og energi.

Bæredygtigt Landbrug har en stand under hele EU-tommødet fra 18.
april til 22. juni. Vi vil komme i kontakt med EU’ ministre. Det er
nu, vi kan skyde alle vores gode argumenter af, og de vil komme i
en lind strøm under hele topmødet.

Nu kan vi rette fokus på, hvor meget Danmark mister, med den
usaglige miljøpolitik vi har ført gennem de sidste år. En
miljøpolitik, som ikke engang har gavnet miljøet, men udelukkende
været med til at dræne statskassen, og afskaffe danske
arbejdspladser.

Ministrene, både danske og ministre fra de øvrige EU-lande, skal
møde virkeligheden. Når Topmødet er slut, skal de være godt
informeret om den kvalitet danske fødevareproducenter bidrager med.
Det gælder kvalitet både i fødevarer og dansk miljø og natur. Det
er fuldstændig horribelt at Danmark igennem så mange år, har rettet
fokus mod kvælstofreduktion, når både vores natur, produktion og
fødevarer i den grad har brug for en bedre balance i vores
kvælstofforbrug. De øvrige EU-lande har for længst set og opdaget,
at kvælstof ikke er noget problem.

Danmark har noget af Europas reneste vandløb og drikkevand, den
opgave er løst for længst hos os. Danmark kan til gengæld hjælpe
med at løse, det problem EU har med at have tilstrækkelig
fødevareproduktion til at brødføde den befolkningstilvækst Europa
har de kommende år. Det er så enkelt, vi skal bare have lov, så
står alle vores dygtige fødevareproducenter klar.

På standen er det ikke embedsmænd og ansatte der bemander, det
er virkelighedens eksperter, som har både hænder og hjernen dybt
begravet i virkeligheden, og ved hvordan vi løser vores
problemer.

Du kan også deltage som medlem af Bæredygtigt Landbrug

Da Udenrigsministeriet skulle planlægge EU-topmødet, lavede de
en rundspørge for at høre politikere, embedsmænd og NGO’er hvad de
helst vil opleve under Top-mødet. Svaret var entydigt: Meet the
ordinary people, and talk with them. Så den helt almindelige
fødevareproducent er i høj kurs til denne aktivitet. Hvis du som
medlem af Bæredygtigt Landbrug har lyst til at være en del af
aktiviteterne og vil bruge en dag eller to på det, og selvfølgelig
samtidig få oplevelsen af, at komme tæt på topmødet, og se hvordan
det løber af stablen, skal du bare melde dig til vores koordinater
Anne V. Kristensen på tlf. 29423304 eller mail: Anne.Kristensen@rr.rm.dk.

 

Vores mål er, at hjælpe Ida Auken til at indse, det er vigtigt
at få stoppet hele processen med vandmiljøplanen, og få lavet en
evaluering af hele området, så vi kan gøre indsatser der nytter, og
ikke blokerer for ekstra indtjening og nye arbejdspladser.

Som politisk rådgiver for Bæredygtigt Landbrug vil jeg
selvfølgelig også være til stede en del af tiden, og forsøge at
gøre vores indflydelse gældende. Det gælder også til de mange
journalister der deltager under hele topmødet, og skal referere
herfra. De skal have sandheden af vide, og skrive om den.

Det bliver et spændende arbejde under topmødet, hvor vi skal
sætte alle sejl ind, så vi får mest mulig information bragt videre
til landets og EU’ beslutningstagere. 

Af Irene Simonsen, politisk rådgiver Bæredygtigt Landbrug,
Horsens, irs@lfbl.dk

Scroll to Top