1200 job forsvinder – men landbruget skal ikke vente støtte fra 3F

Ifølge formanden for Den Grønne Gruppe i 3F, har organisationen ingen umiddelbare planer om direkte at gå i dialog med Fødevareministeren for at få hende til at tage randzonelovgivningen af bordet.

Mark500_200GRAF 

NNF bakker op om landbrugets krav om at fjerne
randzonelovgivningen, men hos 3F støtter man op om regerings grønne
linje.

 Ifølge Bæredygtigt Landbrugs udregninger, vil etableringen
af randzonerne betyde at 161.000 ha landbrugsjord – et areal på
størrelse med Lolland- Falster – bliver taget ud af dyrkning.
Desuden bliver grundlaget fjernet for en indtægt på ca. en mia.
alene på jorden.

 Samtidig forsvinder grundlaget for 115.000 dyreenheder
svarende til en halv mio. grisesøer med smågrise – eller hvad der
svarer til fire mio. slagtesvin. I runde tal er det to og en halv
gange så mange slagtesvin som Esbjerg Slagteri, der lukker den 1.
august slagter om året. I arbejdspladser svarer en nedgang i
svineproduktionen på fire mio. slagtevin til at der bliver nedlagt
1200 job i slagteribranchenpå de danske slagterier. Dertil kommer
manglende indtægter i en stor underskov i servicefagene samt et
eksporttab på mange mia. kr.

 I Nordjylland har den lokale NNF- afdeling underskrevet en
støtterklæring til landmændene i Thy om, at forbundet giver sin
fulde opbakning til landmændene i deres kamp for at stoppe
randzonelovgivningen.

“Det kan som bekendt ikke udelukkes, at loven om randzonerne
kommer til at give mindre husdyrproduktion og dermed mindre
beskæftigelse til vores medlemmer, og det har vi så sandelige ikke
brug for”, siger afdelingsformand for NNF, Nordjylland, John
Christensen.

Skrivelsen fra NNF i Nordjylland, hvor de klager over
randzonelovgivningen, er sendt til Fødevareministeren og
Miljøministeren.

 Ingen opbakning til landbruger fra 3F

“Jeg har svært ved at tro, at etableringen af 10 meter randzoner
langs alle vandløb og søer, kommer til at koste et eneste slagteri
livet. De tal som Bæredygtigt Landbrug har regnet sig frem til i
forbindelse med implementeringen af randzonerne tvivler jeg meget
på.” Det siger Arne Grevsen, Gruppeformand for Den Grønne Gruppe i
3F.

 “Jeg kan godt forstå at landmændene er sure fordi, de ikke
får den kompensation, de blevet lovet af den borgerlige regering,
men at randzonelovgivningen skal koste omkring 1200 job i
slagteribranchen, synes jeg lyder lidt voldsomt”, siger Arne
Grevsen.

 Ifølge formanden for Den Grønne Gruppe i 3F, har
organisationen ingen umiddelbare planer om direkte at gå i dialog
med Fødevareministeren for at få hende til at tage
randzonelovgivningen af bordet.

 “Vi ser fjernelsen af randzonerne som en del af kampen for
et bedre vandmiljø, og det vil derfor være en klog beslutning fra
landmændene nu, hvor de ikke kan dyrke foderafgrøder i randzonerne,
at de i stedet bruger jorden til at dyrke grønne afgrøder, som kan
bruges til f.eks. bioenergi”, lyder det fra Arne Grevsen.

 “I 3F beklager vi meget, at der muligvis skal nedlægges et
stort antal arbejdspladser, men vi håber at landmændene vil bruge
den kompensation de modtager til at oprette nye, grønne
arbejdspladser, som i et vist omfang kan veje op imod tabet af de
andre job i primærproduktionen og på slagterierne”, siger Arne
Grevsen.

Hos Bæredygtigt Landbrug tror direktør Vagn Lundsteen ikke, at
det helt er gået op for fagbevægelsen, hvor meget der står på spil
– også for 3F’s medlemmer 

“Hvor længe holder fagbevægelsen hånden over fødevareministeren,
som er ved at nedlægge forbundenes arbejdspladser,” lyder det fra
Vagn Lundsteen.

 Af Justinus Johannesen, jujo@bareredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top