Af Jørgen Lund Christiansen, journalist
Kæden hopper af, når bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Enhedslisten og Alternativet på samme tid vil føre klimavenlig politik og fremme økologisk fødevareproduktion.
En økomark yder kun 50-75 pct. af det mulige. Der grises med klodens mest knappe ressource, landbrugsjord.
Økologi udleder ekstra CO2
Kommer du økologi i indkøbskurven, udleder du pr. produceret enhed ekstra kvælstof til miljøet og påvirker klimaet med ekstra CO2 – til skade for kloden om 80 år. Vil du gerne være med til det? Økologi er klimafjendsk! Bekæmpelse af ukrudt sker mekanisk. Vibereder ødelægges, unødigt dieselforbrug laver traktose og udleder CO2.
Fødevarer går til, fordi svampe-og insektangreb ikke bekæmpes ved brug af godkendte, skånsomme, fuldt nedbrydelige planteværnsmidler.
Aarhus Universitet høster i forsøg dobbelt så meget tørstof og protein på en græsmark, der gødes dobbelt så meget som en hvedemark, og kvælstof-udledningen er mindre end fra en ikke-gødet kløvermark. Snart kan græsprotein bearbejdes til at erstatte importeret soja til svin.
Økologi kan ikke være med, for der skal gødes intensivt. Undersøgelser viser, det ikke er sundere at spise og drikke økologi end videnbaseret produktion.
Blandt andet på grund af meget høj smågrisedødelighed scorer økologi heller ikke på dyrevelfærd.
Hvad med befolkningstilvæksten – hvem skal dø af sult?
Klodens og klimaets største udfordring – befolkningstilvæksten – ignoreres.
Vi var 2,5 milliarder i 1950. I dag er vi 7,7 og på vej til 10 milliarder i 2050.
Når de døde er fratrukket, bliver vi godt og vel 200.000 flere hvert døgn! Dét øger presset på natur, miljø og klima.
Der findes en kvinde derude, som føder 4,2 børn i sekundet. Find hende og få hende til at holde op! Dét vil være ressourcebesparende og gavne natur, miljø og klima.
Vi skal passe på vore ressourcer, herunder næringsstofferne fosfor og kvælstof.
De skal genbruges.
Kvælstof er livets stof
Kvælstof, som udgør 78 pct. af den luft, vi indånder, burde hedde livets stof. Uden dets tilstedeværelse har vi hverken planter, dyr eller mennesker.
Det fjernes sammen med fosfor fra mark og stald og leveres med maden til forbrugerne, der efter et par dage sender videre til rensningsanlæggene, nu forurenet med medicin og de mange kemikalier, en familie bruger.
Der er hos os alle behov for en ganske anden affaldssortering end tre skraldespande til papir, emballage og rest.
Når vi får fokus på cirkulær bioøkonomi hos forbrugerne, i trafikken, i industrien og i landbruget, vil den religiøse interesse for økologi dø til fordel for fokus på det videnbaserede landbrug.
Mange hektar tages ud af økologisk drift igen
Ifølge Landbrugsstyrelsen er 170.343 hektar – 6,5 pct. af Danmarks samlede landsbrugsareal på 2.634.000 hektar i 2018 – omlagt til økologi. Der ydes tilskud til yderligere 67.460 hektar under omlægning og 7.356 hektar planlagt omlagt. En mark skal dyrkes økologisk i fem år for at få omlægningsstøtte.
Så kan der igen køres med sprøjte og gødningsspreder for at bekæmpe ukrudt samt plantesygdomme og atter få ydelsen op.
Det kaldes for afhopperi. Landbrugsstyrelsen ved ikke, hvor stort et areal, der er afhoppet eller solgt til vejanlæg og byggeri. Det vil, hedder det, være arbejdskrævende at lave en opgørelse, som tilmed vil være usikkerheds-behæftet.
På basis af tilgængeligt materiale følger her min vurdering: I 2006-2011 var der for eksempel et frafald på 78.269 hektar, og i 2013-17 blev 50.038 hektar taget ud af økologisk drift.
Summen af de nævnte tal tilbage fra 1987, hvor man begyndte at registrere, er minimum 150.000. Hertil kommer det ubekendte, så formentlig har omkring 200.000 hektar fået økologistøtte – for at forlade driftsformen igen.
Forbrugerne bestemmer – men hold den offentlige støtte udenfor
Er der religiøse forbrugere, som ønsker økologi, er det landbrugets opgave at levere – til prisen. Men hold op med at bruge min skat til fremme af både et dårligere miljø og en forværret klimasituation.
(Indlægget har også været bragt som kronik i Avisen Danmark, fællessektionen for aviserne i mediekoncernen Jysk Fynske medier. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
