Pinlig ”forskning”

Effektivt Landbrugs chefredaktør kritiserer to Aarhus-forskeres konklusioner om "de første tegn på landbrugspakkens fulde konsekvenser"

Jakob Lund-Larsen

Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug

Når der kommer meldinger fra forskere på landets universiteter, lyttes der.

Medier og politikere læner sig i stor stil op ad forskerne, som er eksperter og kilder til ekspertviden på komplicerede områder. God forskning er kendetegnet ved, at det hviler på systematisk undersøgelse af et emne. Og der lægges helt afgørende vægt på, at forskernes metode er stringent, og at den erkendelse eller det resultat, man som forsker når frem til, kan begrundes eller bevises.

Dette har intet med systematik, metode og bevisførelse at gøre

Lige nu turnerer to forskere fra Aarhus Universitet med fortællingen om, at udledningen af kvælstof siden landbrugspakken er øget med ti procent. Deres systematiske arbejde, deres metode og bevisførelse baserer sig på målinger fra 2017 i to vandløb. To. Og på basis af et dyrkningsårs målinger. Et.

Det er simpelthen pinlig forskning. Bedre bliver det ikke af, at man fra samme sted gentagne gange har slået på, at det kræver et fem-års-gennemsnit at sige noget seriøst om kvælstofudviklingen i vores vandmiljø. Ligesom målingerne naturligvis skal være repræsentative. Noget, som også tidligere miljøminister Ida Auken (R) har sagt er afgørende. Det skete eksempelvis tilbage i 2015, hvor landbrugets egne drænvandsanalyser fra 247 dræn over hele landet blev afvist af ministeren med et vift med hånden og med henvisning til, at der i seriøsitetens navn er brug for et fem-årigt gennemsnit.

Useriøst og latterligt

De to forskere fra Aarhus, der nu slår kvælstof-alarm på baggrund at et års målinger i to vandløb, skrev forleden, at: ”…det her er de første tegn på landbrugspakkens fulde konsekvenser”. For blot derefter at tilføje, at ”de to vandløb ikke nødvendigvis er repræsentative for hele landet”. Endnu mere useriøst og latterligt bliver det, når man ved, at selvsamme forskere for få måneder siden konstaterede om præcis det samme: ”…målingerne i de to vandløb viser således tydeligt, at der ikke her kan konstateres en merudledning i 2016”. I april 2018 lød det således fra Aarhus Universitet, at kvælstofudledning var faldet i år ét efter landbrugspakken.

Dengang blev resultaterne fra forskerne afgjort brugt til at tale landbrugspakken op, og kvælstofeffekten af pakken ned. På et useriøst og spinkelt grundlag. Ikke mindst af politikere og landbruget. Det modsatte sker nu hos de, som afskyr landbrugspakken. Det er et politisk spil. Men det er jo helt hen i vejret, at man fra et stort, dansk universitet kan sende forskere i byen med meldinger, der det ene år stritter mod syd, det næste år mod nord.

Bevidst politisering?

Det har intet med stringent metode og seriøs bevisførelse at gøre. Og det skriger til himlen, at man fra forskernes side følger sig ”forpligtede” til at melde sine kvælstoftal ud. Jamen, kære venner. Det er jo ikke redelig forskning. Det er pinlig forskning. Og gætværk, der åbner en ladeport for kritikere, som mener, at der er forskere, som bevidst politiserer i miljødebatten.

(Indlægget har også været bragt som leder i avisen Effektivt Landbrug. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top