Nye Borgerlige: Faktabaseret landbrugspolitik, tak!

Udgivet 14. september 2018 - kommentarer:
Nye Borgerlige: Faktabaseret landbrugspolitik, tak!

Klaus Kroll er ny landbrugs- og miljøordfører for partiet, der udover stram udlændingepolitik og EU-kritik går til valg på regelforenkling på bl.a. miljøområdet

Nye Borgerlige er bedst kendt for sin stramme udlændingepolitik og kritiske holdning til EU-medlemskabet. Det nye parti slår imidlertid også på en retfærdig landbrugsregulering – der ifølge partiet bør være lige så lempelig som i vore nabolande.

”Det handler kort fortalt om at få en faktabaseret landbrugsregulering her til lands – i stedet for en lovgivning, der i dag stort set udelukkende er baseret på følelser”, som Nye Borgerliges nye landbrugs- og miljøordfører Klaus Hjortenberg Kroll formulerer det.

Tidligere konservativ

Han er opvokset på Køge-egnen, bosat på Stevns og partiets spidskandidat på Fyn. Klaus Kroll voksede op i et typisk konservativt barndomshjem med ”borgerlig ordentlighed” som det vigtigste værdisæt og var aktiv i Det Konservative Folkeparti hele voksenlivet – lige indtil den dag, hvor Nye Borgerliges partiformand Pernille Vermund ringede og spurgte, om han ikke kunne tænke sig at stille op til det kommende folketingsvalg for liste D. Timingen var god, fordi den professionelle soldat Klaus Kroll var træt af selv borgerlige partiers besparelser på Forsvaret.

”Og så syntes jeg også, at især de konservative på miljøområdet var hoppet med på den emotionelle bølge i stedet for at forholde sig til fakta. Man har efter min mening ikke kæmpet hårdt nok for det erhverv, der står for en så stor del af landets indtjening. Og det handler for mig ikke om at kapre stemmer blandt bønderne – dem er der ikke mange stemmer i. Nej, det handler om at sikre produktionen af de fødevarer, der gør, at vi alle sammen har noget at leve af”, siger han.

Voksede op ved en skov og kom meget på de lokale gårde

Klaus Kroll er 45 år og bosat i Rødvig med hustruen Lene, som arbejder i HR-afdelingen i Stevns Kommune, samt deres døtre på 10 og 15 år. Han var allerede fra barnsben fascineret af land- og skovbrug. Familien boede op og ned ad en skov, og Køge-knægten kom tidligt i praktik hos den gamle skovfoged i Vallø Stift. Samtidig var mange af hans kammerater børn af bønder, og han var derfor en flittig gæst på de lokale gårde.

”Min mor var biolog, så du kan nok regne ud, at det gav diskussionerne i min barndom nogle brydninger. Men jeg blev i hvert fald hurtigt klog på emnet – og god til at se sagen fra flere sider. Jeg mener, at ordet fotosyntese var noget af det første, jeg kunne sige”, griner han.

Senere stiftede Klaus Kroll et skovfirma, der bl.a. levede af at vælte træer for folk, og i alle årene holdt han kontakten til landbruget. Han er reserveofficer men lever fortrinsvis af sit eget firma, hvor han p.t. sidder og projektudvikler på et træflis/biomasse-projekt i Afrika. I fritiden brygger han bl.a. mjød!

Langt billigere at dyrke jord i Tyskland

”Hvis man står nede på Als og kigger over sundet, er det jo nogle helt andre rammevilkår, landbruget har på den anden side af vandet – og det er det, der er galt”, siger Klaus Kroll – som således gør sit til at få Nye Borgerliges landbrugspolitik helt ned på jorden.

”Det er langt billigere per hektar at dyrke jord i Tyskland. Det har intet med fri konkurrence at gøre, når tyskerne ikke har vores pesticidafgifter eller jordskatter osv. Det er konkurrenceforvridning – og dén skal vi gøre op med”, tilføjer han.

Nye Borgerlige: En fremtid uden EU er en bedre fremtid

Nye Borgerlige vil både have jordskatten væk og en forenkling af regler bredt set. Sidstnævnte betyder bl.a., at også arealstøtten helt bør sløjfes:

”Vi skal simpelthen ud af EU, så landbruget kan drives udelukkende på markedsvilkår og med så få regler som overhovedet muligt”, mener Klaus Kroll.

Tror du ikke, at mange danske landmænd vil være imod udmeldelse af EU – ikke bare på grund af tilskuddene men som følge af de handelsfordele, som eksempelvis det indre marked giver eksporterhvervet?

”Nej. Når jeg spørger på bedrifterne – og det gælder både husdyrhold og plantebedrifterne – er stort set alle landmænd klar til og positive overfor i stedet at implementere Nye Borgerliges politik én til én. Det vil, forklarer jeg dem, helt utvivlsomt samlet set mere end opveje ulemperne ved udmeldelse og give bedre konkurrencevilkår end dem, vi har i dag – og dét argument forstår de godt”.

Men det er vel ret naivt at forestille sig, at Danmark fra den ene dag til den anden både kan forlade EU og samtidig implementere dit partis politik?

”Ja – men vi kender jo heller ikke vilkårene for at træde ud endnu. Betingelserne for Storbritannien er stadig ukendte. Det er klart, at hvis pesticidafgifterne eksempelvis sløjfes, betyder det også noget for Seges. I så fald skal vi måske have grundforskningen et andet sted fra. Alle disse konsekvenser skal vi naturligvis kigge på. Men det centrale bliver under alle omstændigheder, at vi skal nå frem til at koncentrere os om det, landmanden virkelig burde nøjes med at koncentrere sig om: At dyrke sin jord”, svarer Klaus Kroll.

Synes du, det virker som om, at Storbritanniens landmænd går en sikrere og bedre fremtid i møde efter Brexit?

”Det er nok for tidligt at sige. Men så meget kan jeg konkludere: Du finder ikke et parti, der i højere grad end Nye Borgerlige slås for regelforenkling og decentralisering – og der findes intet større og bedre eksempel på centralisering og bureaukrati end EU med alle de uigennemskuelige processer i Bruxelles”, siger Klaus Kroll.

”EU er jo én stor toldmur. Jo, man har nedbrudt toldmure i det indre marked, men verden udenfor er heftigt toldbelagt. Vi vil gerne fjerne disse toldmure og handels-restriktioner. Og det kan godt være, at briterne har lukket nogle porte, men så har de formentlig åbnet nogle flere i forhold til de gamle Commonwealth-lande. Her kan vi danskere formentlig ligeledes opdyrke nye markeder. Og i øvrigt: Vi leverer nogle af verdens bedste fødevarer, både hvad angår kvalitet og effektivitet. Jeg har meget svært ved at se, at det nogensinde skulle blive svært at afsætte disse varer”, lyder det.

Ingen overgødsker med vilje

Nye Borgerliges miljø-, natur- og landbrugspolitik flugter på mange måder med Bæredygtigt Landbrugs holdninger: Partiet er indstillet på at få undersøgt rensningsanlæggenes udledning af bl.a. tungmetaller. Man er modstander af Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager. Derudover er det en mærkesag at bekæmpe offentlige tilskud til økologi – selv om Klaus Kroll understreger, at hverken han personligt eller partiet er modstandere af sidstnævnte.

”Økologi skal bare dyrkes på markedsvilkår. I øvrigt kender jeg ikke én eneste landmand, som kunne drømme om at overgødske eller bruge flere pesticider end højest nødvendigt – alt andet er jo en direkte belastning på bundlinjen”, forklarer han.

Kløften mellem land og by

Klaus Kroll kunne godt tænke sig at gøre noget ved den forståelses-kløft, der helt åbenlyst er opstået mellem land og by:

”Jeg ved ikke, hvordan man kan tvinge folk fra byerne ned på fiskerihavnen og ud til stalddørene. Men noget bør gøres, for byboerne har svært ved at forstå produktionsvilkår og -metoder, fordi de sjældent kommer på landet. Vi har en af verdens bedste landbrugs-sektorer – men hvad nytter det, når alle skriger ”det er landbrugets skyld”, lige så snart der er iltsvind i Filsø, også selv om det ikke var landbrugets skyld? Dén fortælling er desværre allerede skabt og bygger på intet andet end uvidenhed”, siger Klaus Kroll.

Han er overbevist om, at Nye Borgerlige kommer i Folketinget ved det kommende valg. Om hans egne muligheder siger han:

”Jeg håber i hvert fald at få landbrugs- og miljøområdet, hvis jeg bliver valgt. Jeg brænder helt vildt for det her!”

Du kan læse mere om Nye Borgerliges natur- miljø- og landbrugspolitik HER.

Desuden kan du HER (artikel) og HER (video) se og høre partiets formand Pernille Vermund fortælle om kampen mod regeltyranniet. 

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)