Bæredygtigt Landbrug var med, da Jordbrugsakademikerne forleden arrangerede debatmøde på det biovidenskabelige fakultet i København.
Blandt oplægsholderne var seniorrådgiver Steen Marcher fra Miljøstyrelsen, som rent historisk udredede, hvorfor nutidens pesticider ikke bliver fortidens synder i fremtiden.
”Hvorfor dukker der gamle pesticider op nu?” Spørger Steen Marcher retorisk i sit oplæg:
”Simpelthen fordi vi analyserer for dem. Vi er blevet dygtigere. Når vi udtager prøver af grundvandet i dag, så er der en markant større forekomst af fortidens pesticider”, fortsætter han.
Fortidens synder
”I 1956 begyndte man i Danmark at registrere salget af de forskellige bekæmpelsesmidler. Det er både pesticider og biocider. Vi har en samlet liste”, fortæller han.
I 1961 oprettes giftnævnet. Det skulle klassificere pesticider, for at folk kunne få lov til at bruge dem. Den måde, man klassificerede dem på, var ved at vurdere, om de var skadelige for dem, der brugte dem, og om de var skadelige for deres husdyr.
”Selvom de var skadelige, så kunne man typisk finde en anden anvendelsesmetode, og så alligevel få lov til at bruge dem”, siger han.
Flere forbedringer
”I 1980 får vi en kemikalie-lov. Når vi ser på stoffer som triazol og chloridazon, bliver de godkendt i 1964 og 1966. De er godkendt, inden man lærte at stave til miljø i Danmark. Da jeg gik i skole, sagde man ordet på fransk”, siger han.
Med kemikalieloven begyndte man at diskutere kriterier for miljøet. Skulle vi passe på fugle, fisk – og hvad med grundvandet?
”Efter lange diskussioner kom man frem til, at de første parametre skulle være nedbrydningstid og binding til jorden. Og det er de centrale parametre, vi også bruger i dag”, siger Steen Marcher.
Han forklarer desuden, at bevisbyrden førhen fungerede omvendt. Før skulle man bevise, at et stof løb ned i grundvandet, for at det blev afvist i godkendelsesordningen. Nu skal man bevise, at det ikke havner dernede, for at et stof godkendes.
Samarbejde, systemer og vidensdeling
”I 1994 kom forbudsloven, og dermed også de første forbud. Da får vi rimelig gode muligheder for at gå ind og lave de vurderinger, vi vil”, siger Steen Marcher.
EU får også mere fokus på miljøområdet. Man finder ud af, at man vil have fælles regler. Så man starter med at oprette pesticiddirektivet. Her deltager Danmark meget aktivt – samtidig for at få indflydelse på det.
”I EU var der en rodet og konfliktpræget diskussion om pesticider. Der var mange forskellige afdelinger i EU, som skulle indover. Både fra sundhed og landbrug. Det samlede man i EFSA. Pludselig fik man samlet enormt mange eksperter fra hele Europa. Alle blev klogere, og pludselig gik tingene meget hurtigere”, siger han.
I Folketinget aftales, at der skal være et varslingssystem. Vi skal afprøve og teste os selv. Det står klar i løbet af 1999 og 2000, og de første resultater var i 2002.
Kravene vokser. Tidligere har der ikke været dokumentationsmateriale, men det kommer med den nyfundne viden – og samtidig lægges der mere vægt på håndhævelsen af disse krav.
Kravværdier og rammevilkår
Steen Marcher mener, at der også er en retorisk fordrejning, når man taler om grænseværdierne.
”Grænseværdier. Kald det, hvad du vil. Jeg synes, det burde hedde kravværdier, fordi det ikke er en sundhedsmæssigt baseret værdi”, siger seniorrådgiveren.
Han forklarer desuden, at vi i Danmark har strengere krav til pesticider, end reglerne foreskriver i EU. Det betyder, at det eksempelvis er vanskeligere at få godkendt samme doseringsstørrelser som resten af EU-medlemslandene.
Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk
