Drikkevandet renses ikke på grund af landbrugspesticider

De vandværker, der renser drikkevandet på grund af pesticider, renser det alle for BAM, der ikke kommer fra landbruget. Men kun fem af 77 tilladelser drejer sig om pesticider

vand-fra-flaske1000x400

Skal drikkevandet renses eller ej, før det bliver sendt ud til forbrugerne?

Debatten er i gang, og landbruget står som altid for skud for de steder, som allerede renser. Men det er i virkeligheden naturlige stoffer, industrikemi og ”bypesticider”, der er årsag til, at vandværker renser drikkevandet.

De fem steder, man renser for pesticider i Danmark, drejer det sig om BAM. Det er et nedbrydningsstof fra aktivstoffet Dichlobenil, der var i produkterne Prefix og Casoron. Disse produkter blev ikke brugt på landbrugsjord, men typisk på gang- og stiarealer, parkeringspladser og indkørsler ved steder som boligforeninger, enfamiliehuse, kirkegårde, stationspladser og skoler. Også på vandværksgrunde og gårdspladser på landet har det været anvendt.

Meget andet end pesticider

Vandværkerne renser drikkevandet mange steder, men det er typisk andre stoffer end pesticider.

”Som almindelig forbruger synes jeg, at det er en god idé, at man renser drikkevandet. Ikke på grund af de ting, som kommer fra landbruget, men derimod andre steder”, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup.

Den seneste opgørelse fra Naturstyrelsen er fra 2012. Listen viser, at 77 vandværker havde tilladelse til at lave ”videregående vandbehandling” – det vil sige, at der sker en yderligere rensning af drikkevandet – i perioden 2007-2012. Der var 81 ansøgninger, hvoraf fire har fået afslag.

Heller ikke arsen er landbrugsrelateret

Topscoreren hos vandværkerne er rensning for arsen med 30 steder. Dette er et stof, der naturligt er i grundvandet men også i visse tilfælde kommer fra menneskelig aktivitet. Det er dog ikke landbrugsrelateret.

Når vandværkerne renser for BAM, sker det ved brug af kulfiltre. De renser ikke bare for pesticider, men en lang række stoffer. Andre steder tilsætter man stoffer som jernklorid, jernsulfat, natriumhydroxid, kalk, kaliumpermanganat, kuldioxid og hydrogenperoxid for at rense vandet.

Du kan se statistikken over ansøgninger til videregående drikkevandsbehandling herunder (rapport fra Naturstyrelsen).

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top