Nej, kontrollen må ikke gå i gang uden landmandens tilladelse!

Når der gennemføres KO-kontrol, er det alene EU-reglerne, der kontrolleres og intet andet – påpeger BL’s chefjurist

bakkede-marker-sjælland-marts-2014-hjemmeside

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

En dugfrisk dom fra EU-Domstolen, C-59/17 fra august 2018, har været omtalt i landbrugsmedierne. Dommen er vigtig og principiel, fordi den klart siger, at kontrollanter ikke må gå ind på ejers ejendom uden tilladelse fra ejer.

Landbrugsstyrelsen har efterfølgende udtalt til Landbrugsavisen, at landmanden kan miste støtte, hvis landmanden afviser kontrollen. Et eventuelt støttetræk vil imidlertid kræve hjemmel i danske regler, hvilket ikke fremgår af Landbrugsstyrelsens udtalelse.

Jævnligt ængstelse hos landmændene

Det her er et betændt område. Jeg oplever jævnligt opringninger fra BL-landmænd, som har fået uanmeldt kontrol, dvs. mange hvide biler i gårdspladsen med mange kontrollanter. Kontrollanterne kræver at gå i gang og spreder sig, så landmanden ikke kan følge med rundt. Det er en fuldstændig uacceptabel situation og helt anderledes end alle andre virksomheder i Danmark – og formentlig helt anderledes end det, der foregår i resten af EU.

EU-dommen siger klart, at kontrollen ikke må gå i gang uden landmandens tilladelse. Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning og i sig selv en stor sejr. Det betyder, at kontrollanterne under ingen omstændigheder må gå i gang, inden de har fået fat i ejer! Landmanden kan jo efterfølgende give tilladelse på betingelse af, at han følger med hele vejen rundt. Dette kan formentlig heller ikke give anledning til sanktioner eller straf.

Det siger de danske love

Grundlovens § 72 angiver, at boligen er ukrænkelig. Folketinget har imidlertid generelt taget stilling til adgang (tvangsindgreb), der foretages af den offentlige forvaltning (uden for strafferetsplejen). I loven er udgangspunktet bl.a., at kontroller skal ske anmeldt med 14 dages varsel, og at tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.

Der gælder dog også yderligere specialregler, f.eks. i landbrugsstøtteloven. Ifølge dén lov kan myndighederne til enhver tid, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til ethvert sted. Hvis landmanden nægter kontrollanterne adgang, kan kontrollanterne tilkalde politiet – så må man jo håbe, at politiet har tid. Så vidt ses, indeholder landbrugsstøtteloven ikke regler om, at landmanden kan trækkes i landbrugsstøtte, hvis han afviser kontrollen uanset årsag. Landmanden kan dog straffes. Det vil kræve en særskilt straffesag, hvor landmanden får mulighed for at forklare sig om, hvorfor han f.eks. har afvist kontrollen.

Overholder den uanmeldte kontrol de nationale regler?

I det omfang, at kontrollanterne ikke kun kontrollerer EU-regler, men også kontrollerer nationale regler, kan myndighederne ikke bruge den udvidede adgang i landbrugsstøtteloven, fordi loven blot omfatter EU’s landbrugsregler, og formentlig kun de regelsæt der direkte er nævnt i loven.

I de tilfælde, hvor der kontrolleres for regler, der falder udenfor landbrugsstøtteloven, gælder den tidligere nævnte tvangsindgrebslov. Blot for gentagelsens skyld er udgangspunktet her bl.a., at kontrollerne skal være anmeldte, der skal være 14 dages varsel, og proportionalitetsprincippet gælder.

– Jeg stiller mig tvivlende overfor, om den uanmeldte kontrol overholder de nationale regler for adgang til privat ejendom for alle de regler, der kontrolleres for.

– Jeg stiller mig ligeledes tvivlende i forhold til, om myndigheden har hjemmel til at trække landmanden i landbrugsstøtte for at afvise kontrollen.

EU-bøvl er ikke landmandens problem

Staten har måske et problem i forhold til EU. I det omfang, at der udbetales landbrugsstøtte, men staten ikke samtidig i tilstrækkeligt omfang har tilvejebragt regler (ved lov), der sikrer tilstrækkelig adgang for myndighederne, har Danmark formentlig lavet en utilstrækkelig implementering. Dette er statens problem – ikke danske landmænds problem.

Den fremadrettede løsning er simpel. Myndighederne bør lave en fuldstændig isoleret krydsoverensstemmelses-kontrol. Når der gennemføres KO-kontrol, er det alene EU-reglerne, der kontrolleres og intet andet. Kontrollerne må ikke give anledning til politianmeldelser eller andre sanktioner, men har alene til formål at sikre, om KO-reglerne er overholdt. I den forbindelse skal de selvfølgelig sikre, at det alene er minimumsimplementeringen, der håndhæves i forhold til KO.

(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug).

Scroll to Top