Innovation skal sikre Danmarks fødevarefremtid

Udgivet 8. august 2018 - kommentarer:
Innovation skal sikre Danmarks fødevarefremtid

Den ensidige danske fokus på at begrænse brugen af planteværnsløsninger kan skade Danmarks førerposition på fødevareområdet. Dansk Planteværn opfordrer til at ændre fokus fra forbud og afgifter til fremme af ny teknologi og innovative løsninger

Af Jakob Tilma, kommunikationschef i Dansk Planteværn

Et tværministerielt udvalg under ledelse af Miljøstyrelsen og med deltagelse af Miljø- og Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Finansministeriet og Erhvervsministeriet har lige nu til opgave at evaluere, om pesticidafgiften virker efter hensigten. Evalueringen har været længe ventet, ikke mindst efter at Pesticidstrategien 2017-2021 blev fremlagt i foråret 2017, men den foreligger endnu ikke.

For at evalueringen af pesticidafgifterne kan ske på et oplyst grundlag, har Københavns Universitet skrevet notatet ’Analyser til brug for evaluering af pesticidafgiften’. Et notat, der blev offentliggjort den 12. april 2018, og et notat som skal danne det faglige grundlag for politikernes stillingtagen til, om høje afgifter på planteværnsmidler også fremover skal være grundpillen i den danske pesticidpolitik.

I notatet konkluderes det, at der er sket et fald i den beregnede belastning af pesticider, men at der på nogle områder samtidig er sket en stigning i forbruget, og så vurderes det, at der er sket et øget salg af visse herbicider med baggrund i afgifterne, hvilket forventes at øge forekomsten af resistens. Det vurderes også, hvordan prisfastsættelsen af afgifterne ikke i alle tilfælde har ført til, at de mindst skadelige midler nu også bliver de billigste at benytte for landmanden, når de skal benyttes i praksis.

Væsentligt er det også, at det i notatet fremføres, at på nogle brugsområder har afgifterne ikke haft en adfærdsregulerende effekt, da landmanden jo simpelthen ikke har haft egnede alternativer til rådighed, men at han blot har måttet betale en højere pris for den vare, der har været nødvendig for at opretholde produktionen.

Overordnet set er hele afgiftsproblematikken i dette notat, og i den generelle debat om afgifterne og landbrugets brug af planteværnsløsninger, begrænset til at omhandle, hvordan man reducerer landbrugets muligheder for at beskytte planterne uden at ramme produktionen for hårdt.

Man glemmer alt for ofte, at dansk landbrugs største styrke er at udvikle sig og tilpasse sig markedet for fødevarer, og det er den udvikling, der skal sikre, at dansk landbrug også i fremtiden har en fremtrædende rolle at spille.

Et teknisk foregangsland

45 pct. af det danske landbrugsareal blev ifølge Danmarks Statistik i 2016 dyrket ved hjælp af RTK-GPS, hvilket betyder, at der er tale om enheder, der modtager signaler fra landbaserede signalstationer. Metoden forbedrer det almindelige GPS-signal og gør det muligt at styre maskinerne med en præcision på 1-2 centimeter. Sammenholdt med, at de danske landbrug er blandt EU's største og mest effektive, giver det Danmark en unik mulighed for at blive fokusområde for fremtidens landbrugsløsninger, for vi er i forvejen i den teknologiske førertrøje i EU.

Vi ser allerede i disse år et stadigt faldende og mere effektivt forbrug af forskellige planteværnsløsninger med baggrund i udbredelsen af netop den nye teknik fra maskinproducenterne, og meget mere er på vej.

Helt aktuelt afventer vi i Dansk Planteværn en ISO-certificering af de såkaldte Closed Transfer Systems, der i løbet af relativt kort tid helt vil eliminere sprøjteførerens direkte kontakt med pesticider ved påfyldning af sprøjten, hvilket vil overflødiggøre en afgift på sprøjteførerens sundhedsbelastning.

Det er blot et af flere eksempler på, at afgifterne og politisk fastlagte begrænsninger bliver overhalet indenom af innovative tiltag og ny teknik.

Pesticidafgifterne er en hæmsko for konkurrencen

Siden den 1. juli 2013 har vi haft det eksisterende afgiftssystem for plantebeskyttelsesmidler. Hensigten med afgiftssystemet er at omlægge forbruget fra de mest miljø- og sundhedsbelastende til mindre belastende produkter og dermed opnå en generel reduktion af belastningen ved brug af planteværnsmidler.

Afgiften er imidlertid fastsat på baggrund af produkternes iboende egenskaber, mens den faktiske anvendelsessituation ikke indgår. Dermed giver omlægningen af afgifterne udelukkende en potentiel ændring i belastningen og ikke nødvendigvis en reel reduktion i belastningen, og i tilgift er der i alt for lille grad taget hensyn til, at nye teknologier til udbringning af midlerne i sig selv har haft, og også fremover vil have, en stor effekt på forbruget.

Helt overordnet mener vi i Dansk Planteværn, at det ikke er logisk at have en afgiftsdifferentiering på produkter, der overholder EU's og nationale godkendelseskrav, da dette i sig selv indebærer, at produkterne er vurderet til ikke at give uacceptabel risiko for miljø og mennesker. Desuden er det Dansk Planteværns holdning, at danske landmænd skal underlægges de samme rammevilkår, som gælder for landmænd i det øvrige EU, og derfor mener foreningen ikke, at ensidige, høje danske afgifter på plantebeskyttelsesmidler er rimelige.

Vi ser i Dansk Planteværn derfor gerne, at der ved evalueringen af de danske afgifter tages højde for, at danske landmænd skal kunne konkurrere med kolleger i landene omkring os, og at man fremover ser på, hvordan man fra politisk side kan være med til at støtte op om videreudviklingen af de højteknologiske virksomheder, der skaber fremtidens maskiner til landbruget, og producenterne af såvel økologiske som konventionelle planteværnsløsninger til fremtidens landbrug.

Vi ser det desuden som en udfordring, at ’Analysen til brug for evaluering af pesticidafgiften’ konkluderer, at visse herbicidresistenstyper er i stigning, og at netop salget og forbruget af de berørte midler har været stigende siden omlægningen af afgiften, hvor en middelgruppe er gået fra at dække 20-25 pct. af det totale salg i årene forud for omlægningen til 35 pct. i 2016.

Ændret afgiftsstruktur betyder færre produkter på markedet

Den ændrede afgiftsstruktur med højere afgifter på en lang række plantebeskyttelsesmidler har betydning for, hvor mange nye produkter, der introduceres på det danske marked, og det er branchens vurdering, at de danske afgifter, hvis de fastholdes på det nuværende niveau, vil føre til færre produkter på markedet.

Uændrede afgifter vil i den nuværende situation betyde, at der på længere sigt er risiko for, at eksisterende produkter med en høj afgift udfases som følge af et reduceret salg. Det vil ganske enkelt ske, fordi det i nogle tilfælde vil være urentabelt for firmaerne at beholde visse produkter på markedet.

De høje afgifter vurderes i Dansk Planteværn også at ville medføre, at færre plantebeskyttelsesmidler vil blive introduceret på det danske marked, idet en høj afgift sammenholdt med høje omkostninger til registrering af produkterne altid bliver afvejet i forhold til det økonomiske afkast, planteværnsproducenterne kan forvente fra hårdt afgiftsramte produkter.

Det er allerede i 2018 en realitet, at danske landmænd har langt færre aktivstoffer til rådighed i forhold til konkurrenterne i mange af de omgivende lande. En opgørelse udfærdiget af Dansk Planteværn i begyndelsen af 2017 viste således, at der på daværende tidspunkt var 153 aktivstoffer godkendt i Danmark, imens tallet eksempelvis var 275 i England og 265 i Tyskland.

Det er Dansk Planteværns klare opfattelse, at forbliver de samlede omkostninger ved godkendelser og afgifter for høje set i forhold til situationen i det øvrige EU, så vil konsekvensen være, at der i fremtiden vil blive færre ansøgninger om godkendelse af produkter til det danske marked, og det risikerer specielt at ramme ansøgninger om anvendelser til mindre afgrøder og nicheproduktioner.

I Danmark kan vi i 2018 bryste os af, at dansk landbrug har leveret frøene til de græstæpper, verdens bedste fodboldspillere netop har spillet på under i VM i fodbold, men giver vi ikke de danske landmænd mulighederne for også i de kommende år at holde afgrøderne i verdensklasse, så risikerer dansk deltagelse ved verdens største sportsbegivenheder fremover alene at bero på, om de danske drenge og piger klarer sig igennem kvalifikationen.

Afgifter og forbud er ikke vejen frem, hvis Danmark også i fremtiden vil være et foregangsland når det gælder sikring af fødevarekvaliteten igennem et stærkt og bæredygtigt landbrug, det er derimod et øget politisk fokus på at skabe grobund for udvikling og innovation i fødevareklyngen.

Klik HER for at læse notatet "Analyser til brug for evaluering af pesticidafgiften".

(Indlægget har også været bragt bl.a. på Dansk Planteværns hjemmeside).