Det har ingen betydning for miljøet. Det er heller ikke den store arbejdsindsats. Men det er en masse papirnusseri. Landmand Ib Ingerslev Nielsen fra Hjallerup i Nordjylland har fået et krav om at plante 0,01 hektar efterafgrøder. Det er 100 kvadratmeter. Det efterlader landmanden ret uforstående.
”Det er noget værre gas. Det virker nærmest som om, at det er for at drille folk. Ministeren burde have bedre ting at få tiden til at gå med”, siger Ib Ingerslev Nielsen.
Landmanden har forpligtet sig til at så 14,4 hektar efterafgrøder på sine marker – svarende til omkring 15 fodboldbaner. Nu må han i gang igen. Kravet om de 100 kvadratmeter betyder, at Ib Ingerslev Nielsen nu skal bruge tid på at ændre sine markplaner.
Faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen, mener, at det er fuldstændigt grotesk, at Miljø- og Fødevareministeriet kommer med et krav om 100 kvadratmeter efterafgrøder.
”Det vil i bedste fald komme til at fjerne omkring 250 gram nitrat fra rodzonen. Det er fuldstændigt latterligt, at landmanden skal bruge tid på den slags”, siger Jørgen Evald Jensen.
Han mener, at det er endnu et eksempel på unødvendigt bureaukrati.
Det absurde i situationen understreges af, at der i grundvandet i området omkring Ib Ingerslev Nielsens marker er meget lave værdier for nitrat. Indenfor en radius på fem kilometer er der aldrig fundet værdier over grænseværdien på 50 mg/l, og den højeste værdi siden 1972 er 11 mg/l.
Det vides endnu ikke, om myndighederne vil troppe op på Ib Ingerslev Nielsen for at tjekke de 100 kvadratmeter efterafgrøder. Bæredygtigt Landbrug hører gerne fra andre, der kan slå rekorden for mindste ekstrakrav for efterafgrøder.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
