Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
Det er knastørt, der er ikke et gram fugt i jorden, og selv ukrudtet dør, alt imens fristen for MFO-efterafgrøder nærmer sig med hastige skridt.
Der er ballade hvert eneste år med MFO-fristen, og igen i år burde Landbrugsstyrelsen erkende, at biologien ikke kan sættes på juridisk formel.
Fristen bør sløjfes permanent
Landmændenes bekymringer rammer for tiden forsiderne i de større medier og med god grund, for det hjælper ikke at så MFO-efterafgrøder, når de helt sikkert ikke kommer til at vokse. Det eneste, der kommer til at vokse, er landmændenes mistro til systemet og bekymringen. Og så oveni den dårlige høst!
Fristen er suspenderet hvert eneste år – sikkert som amen i kirken. Det kommer pudsigt nok hvert eneste år bag på Landbrugsstyrelsen, at verden derude ikke er indrettet som et schweizer-ur.
Der er kun én ting at gøre, og det er permanent at sløjfe fristen for MFO-efterafgrøder. Hov, men kan man nu det? Det fremstilles jo som om, at fristen er et krav fra EU. Det vil jeg gerne (igen) mane fuldstændig til jorden: Der er ikke nogen såningsfrist den 20. august i EU-reglerne. Det er ganske enkelt forkert. Fristen er og bliver dansk selvpineri. Og hvert eneste år skal Landbrugsstyrelsen dispensere for fristen, fordi det er force majeure. I år er det mere relevant end nogensinde før, fordi årets tørke er så ualmindelig, at den nok vil opfylde kriterierne for force majeure. Det er bare ikke tilfældet de forgange år.
De danske regler er verdensfjerne
I de tidligere år har det været for vådt på markerne. Det skyldes i hovedsagen for dårlig vandløbsvedligeholdelse, der først ødelægger afvandingen, og derefter marken. Våde marker er en katastrofe, fordi når tørken kommer, bliver tørken værre, fordi det underjordiske dyre- og planteliv er udryddet. Det underjordiske liv er bl.a. medspillerne til at holde på vandet. Tørken rammer derfor ekstra hårdt. Den danske regelsammensætning på det her område er fuldstændig verdensfjern – og reglen bør derfor fjernes permanent. Jeg håber, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen indser det og får rettet effektivt i den danske bekendtgørelse.
De øvrige EU-lande har formentlig ikke samme udfordringer med MFO-fristen, fordi Danmark i den grad har overimplementeret reglerne på dette område.
Et væld af andre muligheder i udlandet
MFO står for Miljø Fokus Områder. Formålet med reglerne er at sikre diversitet for øje, sind og naturen i bred forstand. I Danmark har man med sin forkerte og helt ukuelige jagt på nitrat skåret mulighederne ned til brak eller MFO-efterafgrøder. De færreste vil have brak, og derfor er MFO-efterafgrøder det mest udbredte.
I de andre lande har man et væld af muligheder for at opfylde reglerne, f.eks. træer på række, stendiger og meget andet. Det er svært at forstå, at de danske politikere virkelig ønsker at gøre det sværere for danske landmænd at opfylde EU-reglerne. Den eneste betydning er, at det er sværere at drive landbrug, og opfylder man ikke reglerne, er konsekvensen, at landmanden oven i et dårligt høstudbytte mister al sin grønne støtte, svarende til 30 %.
Konkret sag med BL-medlem
I øjeblikket kører Bæredygtigt Landbrug en sag for vores medlem Peter Eliassen om MFO-efterafgrøder i Klagenævnet. Sagen er ikke afgjort. I sagen har Landbrugsstyrelsen trukket cirka 2/3 af Peter Eliassens grønne støtte, fordi afgrøderne ikke var vokset tilstrækkeligt frem med den tilstrækkelige sammensætning af honningurt og olieræddike. Afgrøderne var sået til tiden og korrekt. I denne sag gøres Peter Eliassen ansvarlig for guds handlinger, vind, vejr, regn og snegleangreb. Hvis det synspunkt vinder gehør, må danske landmænd regne med at få et gok i nødden i år i milliard-klassen.
Få så den regel fjernet, og stop det unødige pineri af danske landmænd.
(Indlægget har også været bragt i flere medier).
