BL om iltsvind: Stop hetzen mod dansk landbrug!

Siden danske landmænd kunne gøde ekstra som følge af Landbrugspakken, er udledningen af kvælstof til kystområderne faldet, påpeger Bæredygtigt Landbrugs formand

alger-lene-juli-2012_21000

Der er ingen grund til at kritisere hverken dansk landbrug eller den såkaldte landbrugspakke i relation til beretninger om iltsvind i den danske sommervarme.

Det fastslår Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen, som er fortørnet over uimodsagte påstande bragt i denne uge i Morgenavisen Jyllands-Posten.

I artiklen ”Sol og varme giver kraftigt iltsvind i farvande og fjorde” citeres professor ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, for at ”årsagen til iltsvind er de næringsstoffer, som bl.a. landbruget udleder”, og at ”siden Landbrugspakken blev vedtaget i 2016, er mængden af næringsstoffer, der ender i havene, steget”.

I avisartiklen siger seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Thyge Nygaard, desuden, at ”landbruget bør have mere fokus på at dyrke afgrøder, hvor færre næringsstoffer bliver skyllet væk og ud i havmiljøerne”. Også kontorchef Harley Bundgaard Madsen fra Miljøstyrelsen får lov til at kloge sig om faren for dyrelivet i bl.a. Mariager Fjord, dele af Limfjorden samt flere steder i det sydfynske øhav.

Problemet er fosfor

”Det er alligevel utroligt, at Jyllands-Posten kan finde tre af landbrugets værste fjender til én artikel – uden at vi i landbruget samtidig får lov til at komme til orde”, lyder det fra BL-formand Flemming Fuglede Jørgensen.

Han gør opmærksom på, at sommervarmen naturligvis påvirker graden af iltsvind i diverse farvande – og at Miljøstyrelsen selv forleden påpegede, at iltsvind ikke er så udbredt herhjemme i år. Hovedårsagen til problemet enkelte steder skyldes udledningen af store mængder fosfor fra kloakvand via dårligt fungerende rensningsanlæg samt ophobning af fosfor i bundslammet. Samtidig udledes der stort set intet kvælstof på grund af tørken. Når kvælstof-koncentrationen er lav og fosfor-koncentrationen er høj, stortrives blågrøn-algerne, idet de har evnen til at optage kvælstof fra luften. De ligger i overfladevandet og skygger for andre alger.

Udledningen af kvælstof falder rent faktisk

”Mange politikere har imidlertid en automatreaktion, når der tales om iltsvind. De siger, at det er landbrugets skyld, og at Landbrugspakken er problemet. Det er ikke korrekt – og det ved vi helt faktuelt, det er ikke et spørgsmål om holdninger”, forklarer Flemming Fuglede Jørgensen.

Han henviser til den seneste årlige Novana-rapport fra Aarhus Universitet. Den viste, at i det første år, hvor danske landmænd kunne gøde ekstra som følge af Landbrugspakken, faldt udledningen af kvælstof til kystområderne. Selv korrigeret for nedbør var der tale om et fald.

Stiig Markager vildledte folketingspolitikere

”Derfor taler bl.a. Stiig Markager mod bedre vidende. Men det var jo også selvsamme professor, som i sin tid forsøgte at bilde Folketingets miljø- og fødevareudvalg ind, at Landbrugspakken ville medføre merudledning af kvælstof. Det fik – på et forkert grundlag, kan vi nu se – et politisk flertal til at gå i kødet på og vælte den daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), som blev beskyldt for at misinformere om konsekvenserne af Landbrugspakken. Faktisk skylder Stiig Markager Eva Kjer Hansen, dansk landbrug og den danske befolkning en undskyldning, i stedet får han lov til at viderebringe fake news i en morgenavis, der kalder sig seriøs”, lyder det fra Flemming Fuglede Jørgensen.

Byernes udledning bør måles

Politikerne burde ifølge BL-formanden rettelig interessere sig for den egentlige udfordring: Fosfor-forurening forårsaget af dårligt renset kloakvand, der ødelægger søer og vandløb. Et af problemerne er den manglende måling af byområdernes udledning til det brakvand, hvor fersk- og saltvand mødes.

”Vi burde alle sammen glæde os over, at danske landmænd endelig har fået lov til at give planterne den gødning, de har behov for – og vi burde sammen arbejde for, at målinger og ikke modeller skal ligge til grund for den fremtidige miljøregulering, så virkeligheden råder i stedet for myter”, siger han.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top