Retssag skal gøre op med ubærlige konsekvenser for dansk landbrug

Udgivet 16. maj 2018 - kommentarer:
Retssag skal gøre op med ubærlige konsekvenser for dansk landbrug

Den store vandplanssag handler især om at imødegå stor braklægningstrussel. Læs her om baggrunden for sagen, der begynder ved Vestre Landsret sidst på måneden

Den 29. og 30. maj er vigtige datoer for den danske landmand.

Her er den store vandplanssag berammet i Vestre Landsret. For første gang nogensinde står et samlet dansk landbrug bag et sagsanlæg mod den danske stat. Sagsøgerne vil gøre deres yderste for at imødegå en braklægning af store dele af dansk landbrug og vil gøre gældende, at den danske implementering af EU’s regler strider mod EU’s eget regelsæt. Derfor vil man forsøge at få sagen sendt videre til EU-Domstolen, der så skal tage stilling til, om planerne er ulovlige.

Mangelfuldt fagligt fundament

Det hele begyndte med en stævning mod den danske stat en højhellig lillejuleaften:

Bæredygtigt Landbrug stævnede NaturErhvervstyrelsen samt Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) for de omstridte vandområdeplaner den 23. december 2016. Stævningen fremsendt af BL’s advokat Hans Sønderby Christensen til retten i Hjørring skyldtes, at det faglige fundament bag planerne er mangelfuldt, og at usikkerhed og fejlslutninger præger planernes tilblivelse. Eksempelvis var BL allerede for knap to år siden fortørnet over, at der i planerne blev fokuseret på kvælstof-reducerende tiltag i områder, hvor der ingen kvælstofproblemer er.

Faglig direktør: Urimelig gennemgribende regulering

”Modellerne, der anvendes, er fejlbehæftede og usikre. Det kunne vi se fra begyndelsen. Det er ikke engang alle steder, man har konkrete målinger – og dér, hvor man har målinger, ved man bedre, og så bruger man i stedet metaanalyser, der er et gennemsnit fra andre områder”, lyder det fra faglig direktør i BL, Jørgen Evald Jensen.

”Det er ikke rimeligt at gennemføre en så gennemgribende regulering i de forskellige vandområder på dén baggrund – og det sker i øvrigt, uden at man har foretaget de nødvendige og lovpligtige konsekvensanalyser”, siger han.

Væsentlige indgreb i landbrugsdriften – på et uoplyst grundlag

Sidstnævnte argument er en vigtig pointe i advokatfirmaet Sønderby Legals tilgang til sagen. Ifølge advokatfirmaet er beslutningerne således ikke truffet i fuldt dagslys men bevidst i det dunkle. Derfor er de efter BL’s opfattelse ugyldige.

Vandplanssagerne omhandler meget væsentlige indgreb i landbrugsdriften. Det EU-retlige spørgsmål er, om beslutningen om at klassificere danske vandområder som naturlige – med den konsekvens, at der skal foretages kraftige indgreb i landbrugsdriften med henblik på at opnå god økologisk tilstand – er foretaget på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, der opfylder direktivets krav.

BL gør altså gældende, at den danske implementering strider mod EU-retten. Ifølge direktivet skal der således foretages nødvendige konsekvensvurderinger, inden klassificeringen foretages – hvilket ikke er sket. Man har dermed tilsidesat retten for borgerne og pligten for politikerne til at konstatere, at opnåelse af god økologisk tilstand har uforholdsmæssige konsekvenser og derfor bør medføre nedklassificering til et lavere miljømål.

Eksempelvis er en betydelig del af den indsats, hvis indførelse altså skulle have været konsekvensvurderet for mange år siden, endnu ikke fastlagt af myndighederne. Dermed har befolkningen – herunder landmænd og politikere – ikke vidst, hvad de præcise konsekvenser ville blive, da høringer blev gennemført og beslutninger truffet for flere år siden om, hvilket miljømål der skal opnås. EU’s regler foreskriver ellers, at borgerne skal inddrages, og at beslutningerne om eventuel nedklassificering til et lavere miljømål træffes af politikerne.

Det savner ifølge BL og Sønderby Legal mening at gennemføre høringer om implementering af vandområdeplaner, hvis de, som skal ”høres”, ikke ved, hvad det kommer til at betyde for dem. Og det savner mening at bede politikerne blåstemple embedsapparatets miljøvurderinger, hvis ikke politikerne ved, hvad konsekvenserne kommer til at blive for afgrøder, dyrkning og økonomi.

Store følger for landbruget

Efter stævningens fremsendelse har internationale forskere, som fik til opgave at evaluere de danske vandplaner, bekræftet den manglende faglighed i implementeringen. Denne manglende faglighed kombineret med manglende konsekvensberegninger har store følger:

Førende forskere og diverse organisationer har anslået, at konsekvenserne af vandområdeplanerne vil være ubærlige for dansk landbrug. Omkring 255.000 hektar landbrugsjord skal braklægges som et resultat af den nuværende implementering – bekræfter både Aarhus Universitet og Seges. Dér stopper det ikke: Ved den fulde implementering med udgangen af planperiode III i 2022 er der ifølge selvsamme universitet tale om op til en tredjedel af landbrugsjorden i Danmark. Som planerne ser ud lige nu, vil de ifølge beregninger koste landbruget mindst 27 milliarder kr. i værditab.

Derfor er der heller ingen slinger i valsen hos BL – hvor man har mere end svært ved at se sammenhængen mellem de danske kystvandes miljøtilstand og de byrder, landbruget er pålagt:

Kravene til landbruget vil næppe betyde bedre miljøtilstand. Omkostningerne for landbruget er ikke belyst. Og der er ikke som krævet målt på miljøindsatsen.

Fordelene ved Landbrugspakken risikerer at blive sat over styr

”Vi opnår ikke bedre økologisk tilstand ved at skrue ned for dansk landbrug. Vi forhindrer blot dansk fødevareproduktion”, som BL-formand Flemming Fuglede Jørgensen formulerede det i sin beretning ved sidste års generalforsamling.

Derfor ser BL det juridiske spor som den åbenlyst nødvendige vej at gå i forsøget på at komme uretfærdighederne til livs:

”Landmænd landet over frygter, at fordelene ved Landbrugspakken sættes over styr som følge af de nye vandplaner. Derfor er vi nødt til at stævne staten. Skal en tredjedel af landet virkelig lægges brak på grund af et problem, der ikke eksisterer? Vi må forlange, at der foretages de nødvendige målinger i vores vandløb, inden de planlagte restriktioner bliver iværksat. Vi er nødt til at begynde helt forfra, så landbruget bliver reguleret og kan arbejde under ordnede forhold på et fagligt og juridisk korrekt grundlag”, forklarer Flemming Fuglede Jørgensen.

Også Landbrug & Fødevarer har tilsluttet sig sagen

BL var alene om stævningen, da den i sin tid blev fremsendt til retten i Hjørring. Ved dette års BL-generalforsamling i Horsens opfordrede Hans Sønderby Christensen dog alle landbrugsorganisationer til at bakke op om sagen:

”Jeg har brug for, at hver eneste landmand råber op om, at han ikke har fået at vide, hvad regningen lyder på – og at det bliver over hans lig, at de begrænsninger bliver indført. I skal op på dupperne, for jeres egen skyld! For det her gælder jeres fremtid!”, lød det fra advokaten på Bygholms talerstol.

Det fik en landmand fra salen – Bent H. Bertelsen – til at opfordre de omkring 400 fremmødte landmænd til at gå til deres lokale landboforening for at få opbakning til BL’s sagsanlæg mod staten vedrørende vandområdeplanerne.

Det efterfølgende pres fik Landbrug & Fødevarer samt Landsforeningen af Danske Svineproducenter og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter til at blive såkaldte biintervenienter i sagen. Et samlet dansk landbrug bakker dermed fuldt op om retssagen, som BL indledte lillejuleaften 2016.

Ingen tvivl om konklusionerne på Bygholm

Det samlede danske landbrug har også efterfølgende stået bag den konference, der mandag den 14. maj blev afviklet på Bygholm Landbrugsskole i Horsens. En konference, hvor landbruget forlangte at blive reguleret ud fra virkelighedens fakta, i stedet for at man beregner sig til fiktive problemer via modeller. Lige syd for grænsen i Slesvig-Holsten har man således med tysk grundighed et finmasket net af målepunkter til overvågning af vandmiljøet. Et system som det tyske er at foretrække, lød konklusionen på Bygholm Landbrugsskole.

På konferencen opremsede Hans Sønderby diverse implementeringsfejl i forbindelse med vandplanerne og opfordrede de omkring 300 fremmødte landmænd til at gøre offentligheden opmærksom på retsopgøret, eksempelvis via læserbreve. Advokaten understregede endnu engang, at EU skal vinde sagen for et nu samlet dansk landbrug.

”Det her handler om, hvorvidt man kan implementere et direktiv med kikkerten for det blinde øje. Det, der skal til, er medhold fra fem dommere i Luxembourg”, lød det fra Sønderby – med henvisning til EU-Domstolen.

BL-formand: Historisk krav fra et erhverv

BL’s formand understreger, at landbruget med sagsanlægget og kravet om målinger beviser, at man står til ansvar for sine handlinger og er miljøbevidst:

”Det er da historisk, at et erhverv beder om at blive målt! Dét må da være noget, også politikere bider mærke i – uanset om de er blå eller røde”, mener Flemming Fuglede.

Tilbage er nu kun at vente på den store og længe ventede retssag.

Den 29. og 30. maj står de danske landmænd skulder ved skulder i kampen for at blive reguleret fagligt og juridisk korrekt.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk