Landbruget tættere på det store mål: Målinger!

Efter konference i Horsens kan ingen deltagere være i tvivl: Et samlet dansk landbrug vil reguleres fagligt og juridisk korrekt

fuglede-paa-bygholm

”Vi vil ikke beregnes, vi vil måles. Tusind tak, fordi et samlet dansk landbrug endelig står skulder ved skulder!”

Sådan lød det fra Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen, da han efter mandagens konference på Bygholm Landbrugsskole takkede Landbrug & Fødevarer samt de landboforeninger, som havde været med til at arrangere mødet.

Her mundede en eftermiddag med diverse indlæg ud i et krav om juridisk og faglig korrekt miljøregulering efter tysk forbillede. Landmændene forstår således ikke, at man i Danmark holder fast i teoretiske beregninger, når det syd for grænsen kan lade sig gøre at måle helt præcist.

Der er nu lagt op til at få kravet om målinger op på højeste politiske niveau. Konferencens ordstyrer, folketingsmedlem Hans Chr. Schmidt (V), opfordrer således arrangørerne bag mødet i Horsens – Bæredygtigt Landbrug, Landbrug & Fødevarer, LandboSyd, Kolding Herreds Landboforening, Sønderjysk Landboforening, Østlige Øers Landboforeninger, Landøkonomisk Selskab samt Agerskovgruppen – til at arrangere et fælles møde med den nye miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), bl.a. for at få sat penge af til målingerne.

Krav på målinger i et retssamfund

”Vi lever i et retssamfund. Så for mig at se er der ingen tvivl om, at regulerer man folk, har de krav på målinger”, sagde Hans Chr. Schmidt – og blev mødt af klapsalver fra de omkring 300 mennesker forsamlet i salen på Bygholm Landbrugsskole.

Vigtigt at landmænd kræver sin ret

På mandagens konference fortalte Seges-direktør Troels Toft og planteavlskonsulent Bente Andersen om erfaringerne fra Slesvig-Holsten, hvor målinger og ikke teoretiske beregninger ligger til grund for miljøreguleringen.

”Vi bør have et så finmasket målingsnet som overhovedet muligt – for ingen landmand skal reguleres på forkert vis. Det er i øvrigt også en meget tiltalende måde, man rådgiver og vejleder landmænd på syd for grænsen”, lød det fra Troels Toft.

”Det er så vigtigt, at I som landmænd kræver målinger”, understregede Bente Andersen.

Dét synspunkt kunne Hans Sønderby Christensen tilslutte sig. BL’s advokat – der fører den store vandplanssag ved Vestre Landsret her sidst på måneden – benyttede i øvrigt lejligheden på Bygholm-konferencen til at takke for det store pres fra landmændene, der førte til, at Landbrug & Fødevarer er blevet biintervenienter i den store retssag om vandområdeplanerne.

Kan man implementere et direktiv med kikkerten for det blinde øje?

Hans Sønderby opremsede diverse implementeringsfejl i forbindelse med planerne og understregede endnu engang, at EU skal vinde sagen for et nu samlet dansk landbrug. Ræsonnementet skyldes ikke mindst det danske retsvæsens normale tilbageholdenhed i forhold til at kritisere myndigheds-funktionen og -betjeningen.

”De nationale vandplaner skal skydes ned på baggrund af svar fra EU. Det, der skal til, er medhold fra fem dommere i Luxembourg. Det her handler om, hvorvidt man kan implementere et direktiv med kikkerten for det blinde øje. Vi gør alt, hvad vi kan, for at komme hurtigst, lettest og billigst frem til målet”, konkluderede advokaten på mandagens konference.

Hans Damgaard, formand for Kolding Herreds Landboforening, er 38 år og aktiv svineproducent og planteavler. Han fortalte på Bygholm om bedriftens og det samlede danske landbrugs høje faglighed og klimabevidste produktion – men også om, hvordan man desværre ikke bliver krediteret for det:

”Resultatet af den alt for hårde og omskiftelige miljøregulering er en kæmpe mistillid til systemet. Det gør, at jeg passer på det, jeg har – at jeg ikke ønsker at sætte noget over styr. Det er jo yngre landmænd som mig, som burde have fuld fart over stepperne – men det kræver, at vi får vilkår, vi kan leve under, og her er der først og fremmest brug for et virkelighedstjek”, sagde Hans Damgaard.

”Hvordan skabes tillid til systemet? Målinger fremfor beregninger. Økonomiske konsekvensberegninger. Og et gennemskueligt system”, mente han.

Fuglede på banen

Det fik bl.a. Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen, på banen:

”Det var netop en yngre landmands opgivende attitude i forhold til systemet og uretfærdighederne, der i sin tid fik mig til at engagere sig i arbejdet for rimelige rammevilkår”, pointerede BL-formanden.

Venstres retspolitiske ordfører Preben Bang Henriksen fortalte på konferencen om danske landmænds retssikkerhed – og fastslog, at især embedsmændenes store magt og Kammeradvokatens monopol udgør et kæmpe problem:

”Når det gælder retslige tvister, har I altid en modpart, I aldrig kan hamle op med”, sagde Venstre-manden.

Embedsmændene sidder og mukker

Nu er der – takket være innovationsminister Sophie Løhde, som ifølge Preben Bang Henriksen er et af de eneste mandfolk i Folketinget – endelig fokus på at udbyde Kammeradvokatens opgaver. Derudover arbejder man på at begrænse statens muligheder for at anke sager, som staten allerede har tabt:

”Men det medfører naturligvis, at embedsmændene sidder og mukker, fordi de ikke kan forstå, at man skal lave om på noget som helst”, som retsordføreren formulerede det på Bygholm til stor morskab for forsamlingen.

Professor i miljøret, Peter Pagh, nikkede genkendende til embedsstandens betydende magt i sit indlæg om den danske overfortolkning af EU-reglerne. Han bekræftede i øvrigt, at der ikke er krav om kvælstofreduktioner i vandrammedirektivet.

”Ingen embedsmænd eller forskere er dog blevet kritiseret for, at EU-reglerne blev misforstået”, sagde juraprofessoren – som også kritiserede nye regler om krydsoverensstemmelse.

Ugilt: Pilråddent embedsmandssystem

Det fik den altid engagerede landmand, pelsdyravler og dambruger – samt æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug – Erik Ugilt Hansen til at erobre mikrofonen:

”At hele det danske samfund på natur- og miljøområdet i dag delvist sidder i lort til halsen, skyldes fortrinsvis et pilråddent embedsmandssystem i Miljøministeriet, hvor man på mange områder har administreret efter sine egne regler – bag Folketingets og EU’s ryg”, sagde Erik Ugilt bl.a. i en længere svada mod systemet.

”Men der er forhåbentlig lys forude, da flere og flere politikere nu forstår sammenhængene og er klar til selvransagelse, således at landbruget skal administreres fagligt og juridisk korrekt”, tilføjede han.

Peter Pagh understregede efterfølgende, at han ikke finder ministeriets embedsapparat korrupt:

”Men man lukker sig om sig selv, fordi man har lavet fejl, man ikke efterfølgende vil indrømme. Så der er et problem, det vil jeg give dig ret i”, sagde professoren henvendt til Erik Ugilt.

Jens Kr. Nielsen fra Aqua-Dam fortalte om de uhyrlige krav og den alt for hårde regulering, også dambrugerne har været udsat for. Miljøstyrelsen måtte erkende, at de reelle målinger viste noget lavere kvælstofudledningstal end modellerne, hvorefter man fik lov til at forøge branchens aktiviteter.

Områdedirektør for Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring, talte om vandplanernes ødelæggende kvælstofmål – og forlangte, at planerne skal baseres på fagligt solide mål og målinger. Det er eksempelvis horribelt, at forskellige fjorde får ens miljømål.

Spørgelysten var dagen igennem stor hos de omkring 300 deltagere på Bygholm-konferencen. Især fra landmænd, som undrede sig over, hvor svært det hidtil har været at råbe politikerne op.

Flere betydningsfulde politikere var med

Udover førnævnte Preben Bang Henriksen (V) og konferencens ordstyrer Hans Chr. Schmidt (V) deltog også en del andre indflydelsesrige landspolitikere i mødet på Bygholm. Det gjaldt bl.a. Venstre-partifællen Erling Bonnesen samt fra Dansk Folkeparti Lise Bech (folketingsmedlem) og Jørn Dohrmann (europaparlamentariker).

Du kan de kommende dage se videoindslag med Horsens-konferencens indlægsholdere – og de efterfølgende spørgsmål – på www.baeredygtigtlandbrug.dk.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst) og Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk (foto)

Scroll to Top