Af Carsten Søborg, formand for Jammerbugt Vandløbslaug og medlem af Bæredygtigt Landbrug, Tranumvej 22, Birkelse, 9440 Aabybro
Danmark har en udmærket vandløbslov i dag, alligevel er den på vej til at blive ændret. Den nuværende vandløbslov har to formål: At sikre afvanding og at sikre miljøet. Det er godt og holdbart.
Stadig for mange teoretiske beregninger
En netop udsendt rapport fra Høegh-udvalget til ny vandløbslov er uklar. Derfor bør det her gennemarbejdes nøjere.
Efter forslaget bliver det op til kommunalbestyrelserne at bestemme, hvor meget vand, der skal kunne løbe igennem et givent vandløb. Uden der er generelle retningslinjer for kapaciteten, som der f.eks. er for rør, der leder vand væk fra byerne. Man burde bygge på vandstandshøjde, der er direkte måleligt, og ikke teoretiske beregninger.
Udfordringer for alle danskere
Begrebet vandføringsevne giver allerede debat. Tidligere var der en tommelfingerregel om, at der skulle være en afledningskapacitet på 100 l vand pr. 100 ha pr. sekund. Den er mange steder ikke overholdt i dag, på trods af at nedbøren er stigende, og flere veje, byer og befæstede arealer fører mere vand til vore vandløb. I Ryå er det helt galt. Her er kapaciteten nede på 40 l pr. 100 ha pr. sekund. Det giver selvsagt udfordringer – ikke blot for landmandens marker, men også for veje, huse og haver.
Det lyder heller ikke så godt overfor politikere, hvis konsulentfirmaer, som f.eks. Orbicon, skulle forklare en så drastisk nedgang. Måske er det derfor, man lægger mere vægt på et beregnet tal – det såkaldte Manningstal. Det betegner ru-heden i et vandløb eller sagt på en anden måde, hvor meget modstand vandet møder, det være sig af planter, rødder, mudder m.v. på sin vej gennem vandløbet. Dette Manningstal er indviklet at beregne, det var tidligere oftest sat til 30 og skal betegne vandstandens højde i vandløbet. Populært sagt kan man sige, at når Manningstallet bliver lavere, må vandstanden blive højere. I dag er Manningstallet i de forsøgsvandløb, der forud for den nye vandløbslov forsøges testet med droneovervågning, sat til 10-12. Så må vandstanden være temmelig meget højere end tidligere.
Fagligheden er ikke i orden
Det er fint at benytte moderne teknik og IT i overvågning. Men den faglige baggrund for disse observationer må være i orden. Det synes den ikke at være for Orbicons vedkommende. Manningstallet må anvendes efter hensigten og skal være sammenligneligt med tidligere.
Det afgørende for vandløbet er vandspejlets højde. Det skal således sikres, at udløb fra byer og dræn er over vandspejlet ved normal vandføring. Det vil være problematisk, hvis der blot rykkes på Manningstallet, så det ser smukt ud på papiret, mens vandstanden i virkeligheden stiger. Det er egentlig manipulation, men hvilken borger – eller for den sags skyld hvilken politiker – er i stand til at gennemskue det?
Derfor er det af afgørende betydning, at de kommunale politikere får nogle konkrete retningslinjer, og at vandhøjden måles og fastsættes, så vandløbene kan afvande de omkringliggende arealer således, at arealet kan dyrkes, og veje og haver ikke kommer til at stå under vand.
Sænk vandstanden
Hvis man vil sikre landbruget og hele samfundet, kræver det en vandløbslov, der gør, at grundvandsstanden – der igennem en længere periode har været stigende bl.a. på grund af manglende oprensning af vandløb og øget nedbør – igen kan sænkes. Marker skal kunne dyrkes, haver plejes og veje køres på, derfor må Manningstallet for vandløb fastlægges på et niveau, så der opnås en vandspejlshøjde, der kan sikre dette under normale afstrømnings-forhold i den nedbørsrigeste del af året.
(Indlægget har også været bragt i bl.a. Effektivt Landbrug. Skribenten har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
