”Naturvenligt” udspil vil medføre mindre natur

Især Sønderjylland er i farezonen med nyt forslag om træk i landbrugsstøtten, advarer Bæredygtigt Landbrug

pørksen

Tøndermarsken er et godt eksempel på, hvordan natur og landbrugsdrift kan kombineres til fordel for begge parter.

Derfor kan særligt Sønderjylland blive hårdt ramt af nye regler omkring krydsoverensstemmelse (hvor landbrugere skal overholde en række miljøkrav for at få udbetalt støtte eller tilskud), advarer landmand Hans Henrik Pørksen fra Randerupvej ved Skærbæk.

Resultatet bliver manglende naturhjørner

”Jeg er ligesom mange andre landmænd stærkt bekymret for overvejelserne om, at der skal være krydsoverensstemmelse på såkaldt § 3-natur. Ingen har glæde af, at jeg kan trækkes i landbrugsstøtte, fordi jeg ved en fejl har pløjet på et halvkulturelt areal”, siger Hans Henrik Pørksen, som er bestyrelsesmedlem i landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

”Hvis man fremover kan sanktionere mig med træk i min landbrugsstøtte, bliver jeg 100 % opmærksom på, at alle arealer systematisk pløjes og sprøjtes, uanset om det giver faglig mening. Jeg kan således ikke længere tillade, at der er naturhjørner tilbage ved mine marker – konsekvenserne med de påtænkte regler bliver ganske enkelt for store”, tilføjer landmanden.

Skarpe protester fra BL

Miljø- og Fødevareministeriet sendte tidligere i år bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse (KO) i høring. Hvis ændringen gennemføres, indebærer det, at der fremover er KO på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. I dag er reglerne sådan, at der kun er KO indenfor de udpegede områder (såkaldte Natura 2000-områder). Den bagvedliggende årsag er en henstilling fra EU-Kommissionen, fordi der ikke er KO på områder udenfor fuglebeskyttelsesområderne. Bæredygtigt Landbrug har anmodet om aktindsigt i forespørgslen, og landbrugsorganisationen afventer fortsat svar.

Bæredygtigt Landbrug har i et skarpt høringssvar protesteret over, at overtrædelse af § 3-natur ifølge intentionen fremover skal sanktioneres med træk i landbrugsstøtten.

”Hvis ministeriet ønsker, at fuglene skal være beskyttet udenfor de udpegede områder, vil det være logisk at overveje og eventuelt tilvejebringe regler, der faktisk udpeger områder udenfor fuglebeskyttelsesområderne”, siger organisationens chefjurist Nikolaj Schulz og forklarer, at der muligvis mangler regler på området.

”Hvis man vil lave nye områder til fuglene udenfor de nuværende fuglebeskyttelsesområder, kræver det, at Folketinget laver en lovændring. Embedsværket underløber reelt Folketinget, og det er ret klart i strid med magtens tredeling. Når det er sagt, er der vide rammer for, hvordan landene vil implementere områder udenfor fuglebeskyttelsesområderne, og derfor er det slet ikke sikkert, at der behøver komme yderligere udpegninger, eller måske kun meget begrænsede udpegninger”, tilføjer chefjuristen.

Forudsigelse: Reglerne bliver underkendt

Konklusionen er ifølge Nikolaj Schulz helt entydigt, at det nuværende forslag er noget juridisk og fagligt makværk:

”Hvis Danmark gennemfører ændringen, er det bare et spørgsmål om tid, inden reglerne underkendes”, vurderer Nikolaj Schulz.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top