Den sande historie om kvælstof

Udgivet 12. marts 2018 - kommentarer:
Den sande historie om kvælstof

Kvælstof kan godt være et problem for vandmiljøet - men det kommer ikke fra landbruget, understreger Vagn Lundsteen i dette indlæg

Af Vagn Lundsteen, direktør, AgroBalance, tidl. direktør, Bæredygtigt Landbrug

Debatten om kvælstof er en debat, der ikke vil dø.

Det er egentlig forståeligt, at debatten raser, for debattanterne taler om hver sin ting. Indrømmet, det er ikke enkelt.

Vigtigt for alt liv på jorden

Lad mig starte med at forklare, hvad kvælstof er. Luften, vi indånder, indeholder 78 % kvælstof og 21 % ilt. Resten er gasser i ubetydelige mængder. Kvælstof i luften er vigtig, da den virker som filter mod den hårdeste ultraviolette stråling. Navnet ”kvælstof” kommer af, at kvælstof kvæler ild. Uden kvælstof ville jorden konstant være i flammer på grund af det høje iltindhold. Hvis iltindholdet i atmosfæren ligger blot få procent højere end de 21 %, vil skovbrande ikke kunne slukkes.

Så kvælstof er altså ikke farlig og kvælende for mennesker, men er tværtimod ligesom ilt vigtig for liv på jorden. Navnet har utvivlsomt været med til at give det vigtige næringsstof et dårligt rygte.

Kvælstof er ikke bare kvælstof

Men kvælstof er ikke bare kvælstof. Der findes kvælstof på en lang række former, hvoraf nogle er gasser, og andre er på fast form. Når vi taler om kvælstoftab fra landbruget, er det nitrat, der tales om. Nitrat består af en kvælstofmolekyle og tre iltmolekyler (NO3).

Nitrat kan udvaskes fra rodzonen, hvis planterne ikke kan nå at optage den tildelte mængde. Og her starter debatten. Hvad sker der, når den del af nitrat, der ikke nedbrydes af bakterier undervejs til vandmiljøet (i gennemsnit nedbrydes 67 %), når vandmiljøet? Som med planter på land er planter i vand afhængig af nitrat for at vokse. Det vil sige, at hvis der ikke kom nitrat til vandmiljøet, ville vandmiljøet være gold som en ørken.

Iltsvind opstår først, når der ikke mere nitrat i vandet

Hovedparten af nitrat udvaskes om efteråret og vinteren og kun en lille del om foråret og sommeren. Det er derfor små mængder nitrat, der findes i vandet om sommeren.

Når nogle miljøfolk påstår, at det er landbrugets kvælstof, der er skyld i iltsvind om sommeren, er det ikke rigtigt. Iltsvind opstår først, når der ikke er mere nitrat i vandet. Når bakterier har brugt ilten i nitraten, og N forsvinder op i luften, hvor der i forvejen er enorme mængder af den.

Er kvælstof da ikke et problem for vandmiljøet? Jo, men det kommer ikke fra landbruget. Ifølge professor Stiig Markager ligger 96 % af kvælstoffet i vandmiljøet på bunden. Det dårlige vandmiljø, blandt andet i fjordene, skyldes altså fortidens synder. Samt udledning af mange millioner tons urenset spildevand hvert år.

DN's formål er at begrænse landbrugsproduktionen

Danmarks Naturfredningsforening har formået at fortælle, at landbruget er skyld i dårligt vandmiljø, med det formål at prøve at begrænse landbrugsproduktionen.

Men det er ikke rigtigt. Dårligt vandmiljø er vores alles skyld.

(Indlægget har også været bragt i diverse medier. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).