Læs hele Fugledes beretning

Bjerget og bjørnen

For to år siden var det første billede i min beretning et bjerg –

vi var kommet over toppen – og vi havde fået mere gødning.

Sidste år var den vrede bjørn indgangsbilledet, som tegn på dem, der modarbejder os og vil ødelægge vore resultater.

Traktordemonstrationen

I år er indgangsbilledet fra en af vores store traktordemonstrationer, som tegn på at BL-fællesskabet er på vej mod målet – nemlig:

Et landbrugserhverv, der bliver målt på præstationer og målbare konsekvenser – ikke på føleri.

Vi vil ikke være på tålt ophold i vores eget land.

Vi er fødevareproducenter, der driver vores erhverv på faglig og forsvarlig vis.

Vi er på vej:

Vi har bevist, at det nytter at protestere.

Det nytter, at stå sammen.

Det nytter, at sætte fagligheden i højsædet

og

Det nytter, at gå i retten, når det er nødvendigt.

Derfor er overskriften på årets beretning:

DET NYTTER

Vi driver et flot videns- og ressource-optimeret landbrug –

Det findes ikke bedre – World Wide.

Vi vil anerkendes for det

og reguleres fagligt og juridisk korrekt.

Pendul med ordene på hver sin side:

Fordomme                                                Retvisende

Fordømmelse                                           Respekt                  

Fordummelse                                           Resultat

Det store samfundspendul har i årtier slået langt ud til venstre, så langt som det overhovedet kunne komme –

Nu er det vendt.

Vi har sejret på mange punkter – flere af dem vil jeg vende tilbage til:

Punkter kommer frem et efter et

1. For det første: Vi har fået mere gødning.
2. De internationale forskere gav os ret i, at danske landmænd ikke reguleres korrekt efter EUs krav.
3. Grundvandsmålingerne er sendt til fornyet vurdering.
4. LOOP målingerne revurderes.
5. Endvidere er en såkaldte uvildige COWI rapport blevet tilbagevist af BL – med den konsekvens, at Kammeradvokaten trak den som bevismateriale i vore retssager.
6. Minivådområder har vundet over de ufaglige vådområder.

Og

7. Der er kommet en anden tone i debatten.

–         Heldigvis for det.

Vi kan samtidig tænke tilbage på tidligere sejre: Randzonerne er væk, Det blev muligt at regulere efter målinger i en kommune, landmænd skal ikke betale for tilsynsteknikere, forhold omkring lysåbne arealer skal tages op osv. osv.

Det er ikke så ringe endda.

Medierne – Pendulet hvor nu Berlingske, DR!, TV2 til venstre og Effektivt Landbrug, Maskinbladet og De regionale dagblade til højre

Medierne – den 4. statsmagt – er en enorm magtbastion, som dagligt burde give os faktuel viden.

Det sker ikke i dagens Danmark.

Det er næsten umuligt for BL at komme igennem i de landsdækkende medier.

I andre medier har debatten meget bedre vilkår.

Nogen siger, at læserbreve i de regionale medier ikke er fint – men BL vil være, hvor medlemmerne er, midt i Produktionsdanmark.

Og det virker. Og vi fortsætter.

Vi glæder os over, at Effektivt Landbrug og Maskinbladet bringer reelle oplysninger om landbruget, selvom det strider imod troen øst for Valby Bakke og

Vi glæder os over de to avisers stærke ledere, der med vid og bid bakker landbrugsfamilierne op.

Derimod er den Cavlingvindende Berlingske avis er uvederhæftig – Berlingske er blevet en avis med en sag – ikke en avis med reel oplysning.

Og det gælder i øvrigt for flere københavnske medier.

Reel landbrugsoplysning er blevet en mangelvare –

Derfor bliver vi i Bæredygtigt Landbrug ved.

Vi bliver ved med at besvare fordomme og følelser med fakta og reel information.

Vi bliver ved – selvom gentagelserne hænger os langt ud af halsen.

Det er rædselsfuldt – Jeg håber, at I holder ved hele vejen igennem min beretning.

……

Bæredygtigt Landbrug har på den måde formået at flytte den offentlige debat.

De københavnske meningsdannere har ikke længere patent på sandheden.

Hverken Økologisk Råd eller Danmarks Naturfredningsforening betragtes nu som sandhedsvidner.

De betragtes, som det de er: meningsmagere med HOLDNINGER.

Når DN finansierer en kælderrapport, FREMGÅR det af medieomtalen, at Naturfredningsforeningen står bag.

Det fortalte journalisterne ikke før.

Selv Jyllands Posten erkender nu, at debatten om ulven også handler om magt mellem embedsmændene i den herskende klasse og indbyggerne i Produktionsdanmark.

Og

Hvis nogen skulle være i tvivl:

Så finder vi os ikke i fejlinformation eller mistænkeliggørelse.

Vi er stolte af at dyrke Danmark.

Vi er stolte af at være fødevareproducenter

Og Vi fortæller om det.

BL tør, hvor andre tier.

We want you

Flere og flere søger nyheder og oplysninger på Facebook, Instagram og Twitter.

Derfor er det et vigtigt sted at placere faglige artikler.

BL har opslag hver eneste dag, og vi har mange gode, aktive Facebook krigere, der kommer med saglige kommentarer.

Husk hvad Jeppe Søe sagde sidste år og gentog på vores ekstraordinære generalforsamling:

Bland jer i debatten på Facebook – like det I kan lide – kom med kommentarer kort, præcist og sagligt – ad den vej kommer vi længst.

Det må ikke være de professionelle landbrugs-fjender, der dominerer.

Desværre har flere af vores medlemmer i årets løb været udsat for chikane, fordi de blander sig i debatten –

Vi lader os ikke skræmme.

I BL fællesskabet er der sammenhold – og plads til gode samtaler om usaglige angreb og forslag til, hvordan man argumenterer videre.

Det nytter ikke med tomme skældsord og trusler, som vore modstandere benytter.

Vi vil ikke trækkes ned på de andres niveau. BL fører faglighedens fane højt – selvom det er fristende at blive både perfid og ironisk.

Det gør vi så ikke – Vi har en blonde…

Lad vore modstandere komme en tur på landet og få rystet deres fordomme.

Inviter byfolk på landet – ofte kender heller ikke beboerne fra landsbyen til landbrugets forhold.

Og vigtigst af alt: meld jer på banen – vær aktiv

I kan alle bidrage til arbejdet.

BL wants you.

Billede af Øktoberforsiden på Samvirke

I husker forsiden bag mig.

Den er uartig. Ja, ligefrem svinsk.

Kampagnen var selvfølgelig tilrettelagt i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening – de fremmeste landbrugshadere i Danmark.

Adskillige brugsuddelere valgte at smide det famøse nummer af Samvirke i skraldespanden.

Hvorfor fører Brugsen – centralt fra – krig mod de konventionelle danske landmænd?

Hvorfor skal Brugsen kriminalisere vores produkter?

Brugsen trak da også – hårdt presset – i land igen.

Danmarks Naturfredningsforening fortsatte Øko-kampagnen –

De skulle skamme sig. Naturfredningsforeningen er en topstyret, venstreorienteret organisation bosiddende på stenbroen. De kårer snart Enhedslistens Maria Reumert Gjerding som præsident – herefter må foreningens politiske hensigter da være åbenbare for enhver.

Kommer der flere useriøse kampagner, bruger vi krabasken – igen.

Brugsens kampagne var ikke den eneste, der blev kortere i årets løb, også den famøse burgrisekampagne gik i stå, da landbruget stod skulder ved skulder.

Rema 1000 tilbagekaldte en tilbudsavis med løgnagtige påstande

og

Oplysninger i en radioudsendelse blev berigtiget.

I Sverige blev Brugsen dømt en millionbøde for vildledende oplysninger – den vej kan også blive aktuel i Danmark.

Der er heldigvis grænser for, hvad man kan tillade sig.

Pendulet med Ella Maria, Ida Auken og Maria Gjerding på den ene side og BL logo på den anden side.

Kampen om Landbrugspakken har været central i året, der er gået.

Landbrugspakken var et vendepunkt for danske landmænd, men også et nederlag af dimensioner for vore modstandere.

Mørke kræfter i samfundet bekæmper Landbrugspakken og det paradigmeskifte pakken bragte med sig.

Mørke kræfter finansierer ensidig forskning og får særlig eksponering i medierne.

Der har været et hav af debatter om Landbrugspakken – vore modstandere har tabt hver eneste gang.

MEN det er alligevel farligt – Mistænkeliggørelsen breder sig. Den debat må og skal stoppes. 

Landbrugspakken er det vigtigste, der er sket for landbruget i årtier. Pakken betød, at vi igen kunne bruge vores faglighed.

Landbrugspakken gav en spirende tro på en ordentlig fremtid.

Pakken har betydet 254.000 tons mindre sojaimport –

Og ovenikøbet trives vore grise jo bedre på det danske protein.

Planterne har således kvitteret flot.

Og allervigtigst:

De danske landmandsfamilier fik faglig luft, fordi vi nu udnytter vore egne ressourcer.

HURRA for det.

Cowi-rapporten billede af rapporten

Miljø- og Fødevareministeriet blev pga. BLs vedvarende kritik nødt til at få udarbejdet en rapport, om Danmarks implementering af vandmiljøplanerne.

Det var den såkaldte Cowi-rapport.

Rapporten skulle være en blåstempling af ministeriets arbejde.

Det var den ikke.

BL beviste det igennem 7000 siders aktindsigt. Vores journalist Jens Sillesen var begravet i dokumenter i ugevis og da han dukkede op af dyngen og BL kunne fremlægge resultatet – trak Kammeradvokaten efterfølgende COWI rapporten tilbage som bevismateriale i vores store vandplanssag.

Godt gået.

BL påviste, at –

Punkt for punkt

1. Udarbejdelsen af rapporten ikke var uvildig.
2. De myndigheder, der skulle undersøges, var dybt involveret i udarbejdelsen af rapporten.
3. Kontakten mellem COWI og EU-kommissionen foregik igennem den undersøgte Styrelse.
4. De undersøgte myndigheder var fuldt vidende om, hvad der foregik før, under og efter undersøgelsen.

Og sidst

5. Ministeriet fik rapporten til gennemlæsning før udgivelsen. Det betød, at kritik af ministeriet blev fjernet.

Rapporten blev således lavet med ført hånd – helt efter østeuropæiske standarder.

Og det bærer indholdet præg af:

Punkt for punkt

1. COWI påtalte ikke, at de økonomiske konsekvensberegninger helt manglede.
2. Cowi påtalte ikke, at målepunkterne ikke var repræsentative.
3. Cowi fortalte ikke, at man hæver målestedernes placering i jorden, så resultatet giver øget Nitrat-indhold.

og

4. Cowi fortalte ikke, at man ændrede definitionen af grundvand.

Cowi fortalte det ikke

Jeg kunne blive ved i en uendelighed.

Det burde ikke være nødvendigt at søge aktindsigt om alt.

Men det er det så.

COWI rapporten skulle blåstemple hele arbejdet omkring vandmiljøplanerne – det kom den ikke til.

Nu er den så forhåbentlig helt død.

Statens håndgangne, projektmagere i det rådgivende ingeniørfirma Cowi er og bliver et problem –

det er også Cowi, der har udarbejdet den store naturplan for 7.000 ha i Sønderjylland – uden at tage hensyn til landbruget.

BL holder skarpt øje med COWI med de mange offentlige opgaver.

Deres arbejde bærer præg af, at man ikke bider den hånd, der fodrer en.

De internationale forskere, billede af forskerformanden

Under arbejdet med Landbrugspakken var alle enige om, at den nyeste viden skulle benyttes, og man naturligvis skulle lave et nabotjek.

Derfor blev fem dygtige forskere fra vore nabolande sat til at lave en videnskabelig ”evaluering af kvælstofmodeller bag vandområdeplanerne”.

Her så vi et panel, der kunne arbejde både hurtigt og effektivt

og efter ½ år kom de med både ris og ros.

De internationale forskeres rapport fik ikke meget omtale i brostens-medierne.

Rapporten er ellers meget betydningsfuld.

Rapporten bekræfter BLs faglige standpunkter, hvor

forskerne slog fast, at:

Punkterne

1. Den ensidige fokus på kvælstof er forkert, fosfor skal medtages. Har du sagt N må du også sige P
2. For at opnå en god økologisk tilstand i fjorde og kystvande skal ALLE relevante presfaktorer også fosfor, fiskeri, invasive arter m.v. tages med.
3. Der skal tages hensyn til de særlige forhold, der er i de enkelte vandområder.
4. Mekaniske modeller skal anvendes fremfor statistiske modeller. Dette betyder flere målinger.
5. Lyssvækkelse kan ikke benyttes som reguleringsredskab.
6. Alle planter skal inddrages – ikke kun ålegræs.
7. De høje kvælstofreduktionsmål er fastsat på et uklart grundlag og er ikke pålidelige.
8. Grundlaget for kvælstofreduktionskravene skal nyvurderes.   OG
9. Der skal tages hensyn til årstiderne.

De internationale forskere gennemhuller dermed den danske kvælstofregulering – De giver BL ret på alle væsentlige punkter.

Og vigtigst: Deres kritik bygger på faglig indsigt.

Vandplanerne skal på pause – Og det kommer de på den ene eller den anden måde.

Grundvand og Jupiter

Dansk grundvand har det godt – det findes ikke bedre.

Vi drikker det urenset – og det findes under landbrugslandet.

Landbruget handler ansvarligt.

Alligevel oplever vi, at kommune efter kommune af forsigtighedshensyn

– uden nogen som helst målelig anledning

lægger restriktion på restriktion på landbruget.

På større og større områder etableres såkaldte gødnings- og sprøjtefrie zoner.

Det må høre op.

Nitrat er ikke en trussel mod grundvandet

og

Moderne pesticider nedbrydes beviseligt i de øverste jordlag.

Det, der findes, er fortidens synder.

Hvis der er konkrete målelige problemer, må der skrides ind dér.

Vores ejendomsret skal ikke udhules af kommunerne – trin for trin.

Heldigvis har vi fået et nyt værktøj i den såkaldte Jupiter-database.

Her kan vi hurtigt og enkelt vise, hvad der er fundet i vandboringer på de enkelte landbrug og omkring dem.

I den offentlige debat fokuseres på stoffer, der kan stamme fra landbruget. Det viser sig i databasen, at også andre stoffer kan skabe store problemer.

Medlemmer – Kontakt kontoret i Fredericia, hvis I har brug for oplysninger om jeres ejendom.

Hvis der ikke er konkrete problemer – skal der ikke være restriktioner

og

Hvis der alligevel kommer restriktioner, er vi parate til at bakke straffe-retssager op – efter musketereden: Én for alle og alle for en.

Målrettet regulering

Efter al denne viden er fremskaffet, kommer så den målrettede regulering.

Hvad i alverden går det så ud på?

De internationale forskere har kritiseret implementeringen af Vandområdeplanerne.

Cowi rapporten, der skulle hvidvaske planerne, er afvist.

Og husk: Grundvandet har det godt.

Alligevel fortsætter de danske myndigheder med restriktioner og med ensidig fokus på Kvælstof, som om intet var hændt.

Den mål-rettede regulering baserer sig på de gamle begreber og de gamle reguleringsmål med ensidigt fokus på reduktion af kvælstof.

Situationen er helt grotesk.

Kryds over

Der er ikke lyttet.

og

Der er ikke målt.

De grundlæggende beregningsmetoder om reduktion af landbrugets udledning må tages op til fuldstændig revision, de internationale forskeres arbejde skal inddrages og der skal måles, før landbruget udsættes for nye tiltag.

Der er reelt ingen dokumentation for, at N-begrænsninger virker og alligevel er N-begrænsningerne brugt i VandMiljøPlan I, II, III og i Grøn Vækst og nu fortsat i den målrettede regulering.

Punkter på pp

Det står helt klart, at:

 

1. Fundamentet for landbrugets regulering er forkert.
2.  Udvaskning af kvælstof kan ikke reduceres med 6.200 tons inden 2021, og er i øvrigt unødvendigt.
3.   255.000 ha landbrugsjord skal ikke braklægges. Det vil være resultatet, hvis landbruget skal opfylde målene, som de fortolkes nu – det bekræfter både Århus Universitet og Seges.
4.  Planerne – som de ser ud nu – vil koste landbruget 27 mia. Det er et vanvittigt beløb, der naturligvis har stor bevågenhed fra vores økonomiske samarbejdspartnere, ligesom landmanden selv knap tør disponere, når han ikke ved, om han er købt eller solgt.

 

GRUNDLAGET FOR VANDPLANERNE SKAL TAGES OP OG ÆNDRES

Når vi har hidkaldt de internationale forskere, skal vi naturligvis lytte til dem.

Nye indsatsplaner skal baseres på forskeres arbejde og målinger i virkeligheden.

År 1900 

Danmark er ikke det eneste EU-land, der har problemer med implementeringen af Vandrammedirektivet.

Danmark er ikke det eneste land, der har en referenceramme til en ukendt fortid.

I Danmark er referenceåret år 1900, det betyder, at vi skal opnå samme økologiske tilstand, som i år 1900.

Aarhus Universitet har genberegnet, hvad dette referencepunkt betyder og

Forskerne er nu kommet frem til, at udledningen fra landbrugsarealernes rodzone i forhold til grundvand er den samme i dag som dengang i år 1900 –

Det må betyde en gennemgribende revisionen af vandmiljøplanerne.

Den nyeste viden skal jo bruges, når en ny regulering gennemføres.

Og når den nyeste viden viser, at udledning af kvælstof i år 1900 er højere end hidtil antaget, skal et eventuelt reduktionskrav også rettes til.

Det er da en fantastisk succes for dansk landbrug.

På trods af en enorm stigning i både udbytter og totalproduktion er udvaskningen den samme nu som i år 1900 – grundvandet under landbrugsjorden har altså den samme beskyttelse som i år 1900 – – det må betyde, at vi er i mål på det punkt. Der er ikke behov for flere restriktioner af landbruget.

1900 til idag

Siden år 1900 er den danske befolkning mere end fordoblet fra 2,5 mio. indbyggere til 5,8 mio. –

Bybefolkningen er blevet ni gange så stor fra 0,5 mio. til 4,5 mio. –

mens landbrugsarealet er skrumpet fra 75% af landets areal til 57%.

Jeg slår fast: Landbrugets udledning er den samme fra rodzonen.

Og jeg gentager: Det er en kæmpe succes for os fødevareproducenter. Vi har mangedoblet produktionen både fra mark og stald – fra et mindre areal – uden at hæve udledningen fra rodzonen.

Stop snakken om landbrugets næringsstofbelastning,

Mål hvor en næringsstofbelastning kommer fra –

se på tallene – stop restriktionerne,

og giv erhvervet den anerkendelse det fortjener.

Billede af flot landbrug – skrift over: Høst skal finde sted inden 20. august.

I marken og i stalden – det er der, vi landmænd vil være – i arbejde som fødevareproducenter. Det er her, de faglige udfordringer er og det gode håndværk giver resultater – for både afgrøder, klima, miljø og for Danmark.

Regeltyranniet ødelægger dette håndværk.

Regeltyranniet ødelægger arbejdsglæden og den faglige stolthed

Regeltyranniet er ikke miljøfremmende.

Det er udelukkende kontrolhysteri.

Senest er vi blevet pålagt en høstdato den 20. august for hovedafgrøden, når der er MFO-græs-udlæg.

Det er simpelthen grotesk.

Vi forlanger, at denne dato tages af bordet med det samme

Høstdato væk fra billede – ny tekst præcisionsjordbrug

I BL er vi meget optaget af de muligheder, der er i Præcisionsjordbrug.

Her samles en lang række data fra vores landbrug i en database, der kan hjælpe os med at gøde, så og sprøjte så præcist som muligt.

Nu falder vi jo ikke på halen over sådan et værktøj –

Moderne hjælpemidler skal – som alt andet – benyttes med sund fornuft og omtanke.

Disse datasæt skal ikke samles centralt og anvendes til kontrol.

Disse datasæt skal myndighederne ikke kunne sælge til firmaer.

Forskere, myndigheder, firmaer og flere andre mener, at det vil være en gevinst, hvis data, der genereres, bliver delt af alle –

Mon det offentliges, forskernes og firmaernes data så også skal deles?

Mon vi landmænd kan få adgang til andres relevante data og til at optimere ud fra dem?

Nej vel – det er ikke det, de vil – der holder delerriet nok op.

Det er BLs klare opfattelse, at data, vi får gennem præcisionslandbrug, er landmandens data til landmandens eget brug.

De kan blive et godt værktøj for den enkelte.

Men de skal ikke offentliggøres.

Konkurrencedygtig Planteproduktion ny overskrift over billedet

LOOP målinger, der er placeret 6 steder i landet, er hidtil blevet benyttet til at skaffe viden om landbrugets udledning fra rodzonen –

Det har nu stået på i 29 år.

Målesteder og sugeceller er på flere LOOP-stationer placeret i overlap, i lavninger og i markens udkant

Disse placeringer har påvirket resultaterne negativt i uhørt høj grad.

Det er ikke fagligt holdbart.

Målepunkterne er nu endelig ved at blive flyttet – men det tager alt for lang tid.

LOOP dur ikke.

Vi har i BL arbejdet hårdt for at få dette afsløret.

Tak til Anders Knudsen og Alfred Olesen for jeres arbejde med at påvise de kæmpestore fejl.

Heldigvis findes der nu en fuldgyldig erstatning i projektet Konkurrencedygtig Planteproduktion kaldet Prokorn.

Der er tale om et samarbejde med Universiteter, planteforædlere, Seges og BL.

Projektets formål er at øge landbrugets konkurrenceevne ved at give et løft til udbytter og kvalitet

og til at undersøge udvaskning fra rodzonen ved hjælp af korrekt placerede sugeceller.

Det dur.

Skrot LOOP-systemet og benyt denne nyeste faglige viden.

Roundup dunke

Ja, vi bruger kemi på vore marker –

Men husk, vi bruger kemi med omtanke, for at undgå det der er værre.

Helt ny forskning fra blandt andet Nina Cedergreen på Københavns Universitet viser, at spiser man en typisk dansk kost, kan kemi-indtaget sammenlignes med at drikke et glas rødvin hver 3. måned – og så er den såkaldte cocktaileffekt også regnet med.

Vi må sande, at mange forbrugere blot kommenterer disse oplysninger med: Vi skal bare ikke have det der gift.

Så enkelt er landmandens beslutning ikke.

Vi landmænd ser kemi som et hjælpemiddel, der giver en faglig mulighed for at producere gode og sunde fødevarer. På den måde fjerner vi de naturlige svampe-giftstoffer, der ellers kan genfindes i forbrugerens mel eller dyrenes lever. Vi redder afgrøder fra at gå til i insektangreb eller ukrudt.

Også økologiske landmænd bruger kemi, – det er bare produceret af planterne selv – eller er naturlige grundstoffer, som økologerne må anvende til plantebeskyttelse.

Det er ikke et enten eller – alle landmænd arbejder for at holde afgrøderne sunde og stærke – så planterne behøver mindst mulig hjælp af kemien.

Begge produktionsformer kan være stolte af deres produkter.

Men det er sværere at være konventionel landmand end økolog, når det gælder debatten.

Et eksempel er debatten om Roundup, der blev godkendt på et hængende hår.

Det var en debat, hvor følelser stod overfor fakta.

Fakta er:

Det Europæiske Kemikalieagenturs Risikovurderingskomite

samt

Eksperter fra 27 EU-landes kompetente myndigheder, heriblandt Danmark.

Det amerikanske miljøagentur, EPA

Faglige fora i Canada, Japan, Australien og New Zealand samt FAO

konstaterer samstemmende, at glyphosat hverken forårsager kræft, genetisk skade hos mennesker eller forstyrrer reproduktion.

Følelser er:

Det Internationale Agentur for Kræftforskning

mener, at brug af glyphosat MULIGVIS kan medføre en øget risiko for kæft.

Dette muligvis prægede debat og medier i Danmark, ja i hele Europa. At mistanken går på et bærestof i et enkelt fabrikat, ikke på aktivstoffet, nævnes ikke.

Det forties også, at alene dosis bestemmer, hvor giftigt et stof er.

I vores moderne samfund benyttes kemi overalt – det skal altid anvendes med omtanke – og det gør vi i landbruget.

Senest har der været debat om Azoler, som vi benytter i svampemidler.

Er der dokumenterede problemer, skal disse midler naturligvis væk.

Men for nærværende mangler der reel dokumentation.

I øvrigt findes der nyere svampemidler – man blot ikke har fået godkendt i Danmark.

Godkendelsessystemet er for langsomt.

Rødvin, salt og Café Latte er giftigere end Roundup – husk det.

Først når man har forbudt disse, kan man komme til Glyphosat.

Ormen med teksten

BL er ikke imod Økologi.

BL er for reel oplysning.

Meningsdannere drømmer om total økologi i Danmark.

Selv inkarnerede økologer ved, at det aldrig kan ske.

Det må være sådan, at:

Forbrugeren frit kan vælge, hvilke produkter, de foretrækker og

Landmanden frit kan vælge, hvilken produktionsform, han ønsker.

Oplysningerne skal være faglige og fair.

Driftsformerne skal ligestilles,

Forbrugerne skal betale den reelle pris

Og vigtigt af alt: Alle danske fødevarer er gode.

Økologer og konventionelle producenter skal supplere hinanden – ikke skændes.

Jeg gentager: BL er ikke imod økologi

BL er for sand oplysning og ligestilling

Mødedeltagere der snakker – og et vandløb over sine bredder

BL deltog i Vandråds arbejdet landet over. Her skulle vandløb klassificeres og vurderes med lokalkendskabets øjne. Mål og midler var desværre uklare.

Der var lagt op til den helt store demokratiske proces – hvor alle interessegrupper var involveret. Men de rammer Staten satte for opgaven gjorde arbejdet umuligt.

Sikke noget makværk –

Uenighederne var fundamentale og kæmpe store.

Landbruget fik mindretalsudtalelser, ført til protokols, hvor det var nødvendigt – og hvad så?

Der blev indført et helt nyt begreb, der hed økologisk potentiale. Med den betegnelse ønskede kommunalfolk og grønne organisationer, at alle vandløb skulle karakteriseres som naturlige. Det har været en sej død, for os der var med, når modparten kan stå fast på, at også rørlagte vandløb er naturlige.

Når regningen skal betales, kommer politikerne forhåbentlig til fornuft.

BL står fast:

Vandet skal kunne løbe.

Vandløb skal renses op – ellers forsumper Danmark.

Nordjyske 26.01 med formand og overskrift

Nu gælder det så Naturråd –

Gad vide om det bliver mere fornuftsbetonet.

Vi skal naturligvis være med og argumentere mod grøn ufornuft.

Vi skal påpege, at med enkle regler kan landmanden etablere flere biotoper.

Vores grundholdning er, at landbrugets arealer skal respekteres.

Og naturen skal plejes på en måde, så den kommer til at blomstre.

Sangfugl og fru Fernando Møghe med hørerør

Dansk ornitologisk forening har sammen med det sædvanlige sammenrend af naturfredningsfolk, rødgrønne politikere, DR1 samt Politiken blæst en historie op om, at 40 % af sangfuglene er forsvundet fra Danmark igennem en 40-årig periode.

Der er mange problemer med den undersøgelse.

Ét problem, der fremgår af fuglefolkets eget blad, hører til i den morsomme ende.

Det drejer sig om hørelse.

I ved alle, at ældre mænd ikke høre så godt. Specielt ikke når det gælder høje, lyse stemmer.

I de 40 år fugletællingerne været i gang, er den gennemsnitlige alder af fugletællerne steget fra 35 år til 65 år. Det er hovedsageligt mænd, der er fugletællere.

Ornitologisk Forening erkender selv i deres blad, at det kan forklare en fejltælling. De gamle mænd har jo svært ved at høre det høje pip.

Hvis det ikke havde så store konsekvenser, var det da morsomt. 

Vand oversvømmet mark

Jeg har ofte i mit arbejde som formand for BL følt mig mere som vandmand end som landmand – i år er ingen undtagelse.

Det har regnet umanerligt meget det sidste halvår – der hvor jeg bor, er der kommet over 1 meter.

Danmark er drivvådt. Det er et mudder og pløre.

Det kræver handling.

Vi vil ikke bare se til, at vores land oversvømmes:

Vandløbsloven skal overholdes og vandløb renses op.

Alle dræn fra marker og rør fra bymæssig bebyggelse må sikres, så de igen er over vandspejlet og kan lede vand væk fra byer, huse og marker – helt ud til havet.

Se bare hvad der er sket i Paris – hvor Seinen ikke har været renset op i 20 år. En vandstandsstigning på over 6 meter er da noget.

Vore afgrøder trives ikke, når rødderne står under vand.

Miljøet lider under forsumpningen, forrådnelsen sluger alt ilt og liv.

Der udløses en tikkende fosforbombe. Fosfor udfældes ikke som kvælstof. Fosfor udfældes primært ved brinkerosion og med jordpartikler i forsumpet agerjord, når vandløb ikke vedligeholdes.

Vore arealer skal ikke benyttes til vandparkeringspladser. Det giver ikke blot regnvand og drænsvand på vore marker, men også spildevand og slam.

Kommunerne bør etablere minivådområder ved rensningsanlæggene til opsamling af næringsstoffer – og til opsamling af store mængder regnvand.

Vel drænede marker med dræn over vandspejl kan optage over 200 mm ved et kraftigt regnskyl og successivt afvande igen.

Her har I nationens vandparkeringspladser.

Vore marker skal dyrkes, ikke forsumpes.

Huse, haver og veje skal ikke oversvømmes og ødelægges.

Ejendomsretten skal ikke angribes af en salamitaktik.

Kære Kollegaer

Hvis jeres kommune ikke kommer og renser jeres vandløb op – så gør det selv. Det er ikke selvtægt – det er nødværge.

Det er nødvendigt i kampen for at bevare ejendomsretten.

Nødværge fungerede for nylig ved Lønstrup Klit,

nødværge fungerede ved randzonerne –

og nødværge fungerer også i vandløbene.

Man skal blot turde gå i gang.

Regnbetingede overløb

Hver gang det regner kraftigt, fosser vand ud af rensningsanlæggenes regnbetingede overløb.

Fra rensningsanlægs overløb udledes også uhumskheder, fosfor og miljøfremmede stoffer.

Det er punktkilder, myndighederne straks bør få kontrol med.

Overløb af kloakker er et punkt jeg har haft med i beretningen, hvert år. Tallene for sådanne overløb er kun offentlige til og med 2015. Man siger fra Styrelsens side, at det skyldes nogle fejl i sidste års opgørelse og tallene lader vente på sig.

Mon vi nogensinde får de tal at se?

Stigningen fra 2014 -15 er anseelig, næsten 15 %.

I 2015 er der ifølge statens egne tal løbet over 392 millioner kubikmeter urenset spildevand ud i de danske vandløb. Et astronomisk tal.

Det er over 10 gange så meget, som al den gylle, der produceres Danmark. Her er der tale om 33 millioner tons gylle.

392 millioner kubikmeter urenset spildevand løber ud i vore vandløb.

33 millioner tons gylle bliver udråbt, som et stort problem i den offentlige debat. Og det løber ikke ud – det bliver spredt lovmæssigt over markerne og gøder vore afgrøder.

392 millioner kubikmeter urenset spildevand direkte i vandløbet betyder intet, siger myndighederne – det bliver jo fortyndet.

Moral er godt, dobbelt moral er forfærdelig.

Kommunerne må se at få styr på de overløb.

Retssager – forside Vandplanssagen

BL har længe kunnet se, hvor det bar hen.

Derfor stævnede vi den danske stat lillejuleaften 2016 i Vandplanssagen, mens tid var.

Sagen handler om EUs Vandområdeplaner.

Argumenterne er, at:

Punkter på pp

1. Danmark har IKKE undersøgt konsekvenserne som EU forlangte.
2. Der er ikke sammenhæng mellem de danske kystvandes miljøtilstand og de byrder landbruget er pålagt
3. Kravene til landbruget vil næppe betyde bedre miljøtilstand
4. Omkostningerne for landbruget er ikke belyst – selvom det er krævet.
5. Der er ikke målt på miljøindsatsen på den krævede måde.

Vi fortsætter retssagen, der går sin langsommelige gang igennem retssystemet –

Vores advokat Hans Sønderby fortalte inden generalforsamlingen om status på retssagerne. Vandplanssagen er, ligesom de andre sager BL har kørt, ekstremt omfattende. Heldigvis kan advokat Sønderbys store hjernekapacitet overskue alle hjørnerne. Vi bruger rigtig mange kræfter og rigtig mange penge på denne sag –

Og ja – det tager ekstremt lang tid –

Og ja, det må vi tåle, vi skal bare nå vores mål.

Vi oplever i større og større grad, at når domstolene skal dømme i disse fagligt komplicerede sager, har de svært ved at sætte sig ind i de faglige forhold.

Derfor vindes en retssag ikke alene i retssalen.

Domstolene påvirkes af den offentlige debat.

Også derfor er BL så aktive i debatten.

Og debatten virker. For et par dage siden blev jeg kontaktet af L&F formanden Martin Merrild. De havde nu indset nødvendigheden af vores Vandplanssag.

L&F bakker nu moralsk op.

Jeg tilbød dem at blive bi-interventer.

Det afslog man.

For sagens skyld er det rart, at L&F nu ser sandheden i øjnene og bakker op. Det hilser vi velkomment.

Lige så vigtigt er det, at Claus Neergaard, formand for Østlige Øers Landøkonomiske Selskab og Poul Fritzner, formand for Østlige Øers Landboforeninger i pressen bakker voldsomt op om BLs sag. Det glæder os meget. Vi har brug for det. Vi må håbe, at disse modige foreninger på et tidspunkt vil være bi-interventer.

På den anden side kan jeg konstatere, at L&Fs kvægformand Christian Lund siger til sine medlemmer, at de skal slagte en god del af deres kvæg og braklægge en stor del af deres jord, når de skal opfylde de foreslåede vandplaner.

Det er netop det BL af al magt vil forhindre.

At både kvægformanden og ministeren bakker op om gennemførelsen af en så gennemgribende og urimelig implementering af vandplanerne, og de tilmed får bifald for det, forstår jeg simpelthen ikke. 

Glad smily

Nu til økonomien.

Renten er lav

Det forgangne års gunstige situation for produktionen må betyde, at mange flere landmænd bliver opgraderet til en lavere rente.

Og ikke mindst til lavere bidragssatser og gebyrer.

Nogen steder har forsigtighedsprincippet og grådigheden fået overtaget.

Det viser flere bankregnskaber.

Meldinger fra Kreditforeningerne er heldigvis positive.

Jord er stadig hård valuta.

Men der er også udfordringer:

Landbrugets samlede gæld er – ifølge Danmarks Statistik, der jo altid er lidt bagud – vokset til 353 mia. kr. i 2016 – fra 342 mia. i 2015.

Forhåbentlig har mange fået betalt af på gælden i 2017, så den er lavere i dag.

Renten er faldet – renteudgifter er i 2016 på 8,08 mia. mod 8,3 i 15.

Det bør komme erhvervet til gode.

Banker og kreditforeninger: Mand jer nu op og støt dygtige landmandsfamilier. De findes ikke bedre i verden.

En rente på op imod en tocifret procent er ikke rimelig. På den måde skubber man til en hældende virksomhed.

Hvis en bank ikke tror på en landmand – så stop bedriften i stedet for at pine livet helt ud af landmandsfamilien, giv dem en nobel behandling og en saldokvittering – eller sørg for en rente der er til at leve med.

BL støtter, at Nykredit ikke blev børsnoteret – jeg er enig med formanden for Østlige Øers Landboforening Poul Fritzner – man kan ikke tjene to herrer

Danmark har et unikt finansieringssystem med kreditforeninger, der har stærke kontakter ud til forbrugerne. Det skal bevares.

Tegning af landmand med byrderne på ryggen

Landmænd vil gerne betale skat – når bare vi har tjent pengene først. Afgifter og skatter inden indkomst er dræbende og skal væk nu. Begynd med kemiafgifter og jordskatter, begge dele kan fjernes administrativt.

Fremsynede Venstre politikere har meldt positivt ud på dette punkt – resten af Venstre, LA og Dansk Folkeparti bakker efterfølgende op. Det glæder os. Vi håber, de får succes – og får de bagstræberiske Konservative med.

Afgifter er ikke adfærdsregulerende – vi bruger kun de nødvendige kemikalier.

Der er desværre et hav af økonomiske prognosemagere i Danmark – De værste kommer fra Århus.

Gud give, at vore økonomiske samarbejdspartnere ikke lytter til dem – en økonomisk zigzag kurs, som de præsterer, er en belastning for en virksomhed – ja for et helt erhverv.

Økonomiafdelingen i Seges med Klaus Kaiser i spidsen burde ikke have lov til uafladeligt at ændre prognoser – de burde kun udarbejde én om året – og undlade at sige noget, hver gang de øjner muligheden for at komme i medierne.

Som det er nu, er landbruget selv med til at skabe sine kriser på ufagligt grundlag:

Sig mig engang:

Hvor mange gange har Kaisers prognoser egentlig fået ret?????

Nej vel – hans succesrate er til at overse.

Det ville have langt større betydning for landbrugserhvervet, hvis staben i Århus kom med ligeså højtprofilerede meldinger om, hvad de politisk fastsatte rammevilkår koster landbruget. Det ville give både politikerne og landbruget et godt værktøj.

Det ville være en landbrugsgavnlig opgave for Seges. Det er de letbenede prognoseudtalelser ikke.

Billede af embedsværket

BL har heldigvis god kontakt til rigtig mange, dygtige politikere.

Her påpeger vi forhold, hvor der er politisk handlemulighed til gavn for erhvervet.

BL sætter også fokus på problemerne med det stigende embedsmandsvælde.

For os praktikere er det tydeligt, at Styrelserne og embedsmænd både centralt og kommunalt tiltager sig mere og mere magt, samtidig med de bevæger sig længere og længere væk fra det, der er praktisk muligt og fagligt korrekt.

1. F.eks. Når embedsmænd omkring oprensning af vandløb udtaler, at der kan løbe mere vand igennem et lille hul end et stort hul.
2. F.eks. Når det forlanges, at marker skal høstes senest den 20. august.
3.  F.eks. Når der tales om skadelige vådområder, i stedet for om effektive minivådområder.
4.  F.eks. Når man regner med at kunne fjerne kvælstof flere gange på samme mark.
5.  F.eks. Når der introduceres KO-træk på § 3 arealer, man end ikke ved, hvor er.
6. F.eks. Når selv miljø-vismænd ikke forstår at planter samler CO2 op.

og

7.  Når ulven stadig kan få fred til at skambide vores husdyr

Så reagerer vi mod en verdensfjern magt.

Politiserende udsagn fra offentligt ansatte skal imødegås øjeblikkeligt.

Andre erhverv møder samme problemer i det embedsmandsvælde, der er blevet resultatet af styrelses-regimet.

Jeg bliver næsten hver uge kontaktet af repræsentanter fra andre faggrupper, der på deres egen krop også oplever disse styrelsers uhæmmede magt – ligesom vi gør det i landbruget.

BL er ikke bange for at nævne politiserende embedsmænd ved navn – det har I måske lagt mærke til.

Først gav det ramaskrig – specielt på Slotsholmen

senere fulgte andre trop og turde også nævne navne.

Alle må stå til regnskab for deres handlinger.

Også embedsmænd, der tror sig højt hævet over os, der betaler deres løn.

Kære Politikere – tag dog magten tilbage

Sørg for at vores land igen kommer på korrekt kurs – og ikke længere regeres af teoretiske embedsmænd med verdensfjerne modeller og antagelser.

Smiley – TAK

Der er heldigvis rigtig mange, der er aktive for BLs sag.

Agerskovmøderne med Jens Peter Aggesen i spidsen er godt besøgt – heldigvis for det. Det glæder mig at se opbakning også langvejs fra til disse møder. Der er altid noget at få med hjem.

I det daglige er mange enkeltpersoner aktive for BL og landbruget. Der er heldigvis flere aktive landmænd som Knud Jeppesen, I hørte her i dag.

Som fyrtårn er Erik Ugilt utrættelig både til møder og i pressen. Hans dokumentation og historik kan ingen hamle op med.

Kristian Østergaard, tidligere ansat i Landboforeningerne, samler værdifuld viden.

Bent Hjort Knudsen, Vagn Lundsteen og mange andre er aktive i medierne. Ligeledes har vi et fortrinligt samarbejde med både Svineproducenterne og Mælkeproducenterne, som er til stor nytte.

TAK alle sammen også til jer, der ikke er nævnt

uden jer ville det hele være umuligt.

CBS-rapporten

Professor Troels Troelsen udarbejdede i 2016 i samarbejde med en stor kreds af dygtige folk, en gennemgribende analyse af dansk landbrugs rammevilkår og den deraf kommende konkurrenceevne.

Det blev til rapporten Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne

Den sædvanlige kreds af Københavnerpolitikere og Naturfredningsforeningen søgte af al magt at mistænkeliggøre og ødelægge dette værk, som var udfærdiget under CBS´s vinger. Det politiske pres og pressens useriøse vedholdende skriverier, hvor man jagtede professor Troels Troelsen, BL og undertegnede, endte med at CBS undsagde rapporten.

Heldigvis har vi stærke og dygtige sympatisører, der tør at sige sandheden og ikke er bange for at smøge ærmerne op. De fik rapporten sendt til eksperter i Sverige. Der blev den gennemarbejdet og eksperterne fremkom med en second oppion, der gav rapportens konklusioner et pletfrit skudsmål.

Vores modstandere fik i første omgang taget pusten ud af rapporten, ikke mindst pressemæssigt, men jeg kan konstatere, at:

KONKLUSIONERNE I RAPPORTEN OM DANSK LANDBRUGS RAMMEVILKÅR OG KONKURENCEEVNE ER FULDT VALIDE.

Det glæder mig meget, at Professor Troels Troelsen på den måde har fået oprejsning og siger 1000 tak til Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs, Halsted Kloster, Ole Hald, Bremersvold og Rupert Reventlow-Grinling, Krenkerup for den store indsats I har ydet.

Det er nu konstateret, at milliardvis af kroner er taget op af landmændenes lommer år efter år.

Til alle: Brug rapportens konklusioner flittigt, de viser, at overimplementering af EU-regler har kostet dansk landbrug rigtig mange penge.

Rammevilkårene skal være lige i alle lande.

Billede fra bestyrelsesseminar

Jeg vil rette en stor tak til både bestyrelse og medarbejdere – vi er en hårdt arbejdende stærk sammentømret organisation, der reagerer hurtigt og præcist på de mange angreb på landbruget.

I en markant og grænsesøgende organisation er det bydende nødvendigt, at der er totalt fodslag.

BL har mod til at handle – vel vidende, at gevinst og risiko altid går hånd i hånd.

Vi arbejder med åbenhed og faglighed.

Vi står på et historisk betonfundament – nemlig dansk landbrugs fortid – vi kæmper for erhvervets fremtid.

Derfor er vi i evig udvikling –

Og vi er forandringsparate – vi er ikke bekymringsparate.

Vi tænker langsigtet – og vi sigter højt –

Det er sådan vi arbejder – i bestyrelsen og på kontoret i Fredericia.

Direktør Hans Aarestrup står i spidsen med faglig direktør Jørgen Evald Jensen ved sin side. I har en hverdag, hvor opgaverne står i kø. Jeg ved, I ikke keder jer.

Vil Bestyrelse og medarbejdere venligst rejse sig op.

……

Der er de alle sammen – de er ikke flere, men de er stærke

 – skal vi give dem et stort bifald.

Godt gået

Tak for indsatsen.

Landbrug med overskrift skal reguleres fagligt og juridisk korrekt

Bæredygtigt Landbrug er blevet kaldt en rabiat organisation, en organisation med et tæskehold, der trumfer sine meninger igennem.

Nu er det jo umuligt for 4000 landmænd at trumfe noget som helst igennem over for 5 mio. indbyggere –

Med mindre det man siger, har et stort gran af sandhed.

Og sandheden er som bekendt ilde hørt.

SIG mig engang

Er der noget rabiat ved at arbejde for, at landbrug bliver reguleret fagligt og juridisk korrekt?

Er der noget rabiat ved at kæmpe for, at den grundlovssikrede ejendomsret skal bestå?

Heldigvis får BL større og større opbakning, efterhånden som flere og flere forstår, hvad vi kæmper for og kæmper imod.

BL har fået meget igennem ved at tage kampen.

Vi i Bæredygtigt Landbrug bliver ved, indtil danske landbrugsfamilier får lov at drive deres erhverv på ærlig og redelig vis.

Vi vil reguleres fagligt og juridisk korrekt.

Vi skal alle tage del i debatten hver på vores måde.

Det nytter, når vi står sammen og det gør vi i BL

PP om sandheden

Bag mig ser I et citat af George Orwell

…

Eller på dansk: Sandheden er ilde hørt.

Fordi BL siger sandheden, søger man at isolere os.

Det gælder ikke alene vores fjender, men også dem der burde være vores venner.

Husk nu, sandheden kan ikke skjules – sandheden vinder til sidst.

Hold ud, bliv ved, stå sammen, vi vinder:

DET NYTTER.

Tak for ordet – jeg glæder mig til debatten.