Danmark som land, har naturligvis begået fejl

Da jeg var barn i 1980’erne, kørte min far og jeg til lossepladsen på Stige Ø i Odense, med alt det affald vi havde. Min far havde et lille smedeværksted. Så der var tale om forskellige typer af affald. Kemisk-, ikke nedbrydeligt- og plasticaffald. Det blev læsset af, og så kom der en gummiged, som

stig-sandholt-andersen

Da lossepladsen var fyldt op, mange år efter, blev der kørt jord ovenpå, og i dag er der et 20-25 højt bjerg af affald. Over halvanden kilometer langt og 500 m bredt. Og så endda ud til en fjord. Sådan ville vi ikke gøre i dag, men vi handlede ud fra den viden, vi havde dengang.

Hvilke konsekvenser kan det ikke have for vandmiljøet? Vi ved det ikke, for der bliver ikke målt, eller offentliggjort data omkring effekten af dette ”affaldsbjerg”.

Når vi i et land som Danmark ser på konsekvenserne af vores tidligere handlinger, har vi en tendens til at ville handle fremadrettet, på noget vi ikke kan ændre på. De fund af pesticider der bliver gjort i grundvandet, af midler der har været forbudte i mange år, kan ikke forhindres nu. Vi tillod dem ud fra den viden vi besad dengang. Vi har handlet i fuld overensstemmelse med den gældende lovgivning på daværende tidspunkt, og med lovlige midler der ligeledes var godkendt dengang.

Først fra 1990 kom der en systematisk overvågning af pesticider og deres nedbrydningsstoffer i grundvandet. Det giver grundlaget for den viden, vi har i dag.

I den nylige sag omkring Grindsted værket, blev det fra Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsens side af klarlagt, at vi ikke kan finde de penge det kræver at rydde op efter den forurening der har været, fra denne kemiske fabrik. Problemerne er måske ikke så åbenlyse lige nu, da de dukker op som enkelthistorier, engang imellem. Men problemet er der, det må vi erkende.

Fortidens synder vil også dukke op her, på den måde vi har forvaltet håndteringen af enorme mængder affald, kemisk, biologisk såvel som radioaktivt. Vi ved det alle sammen, i hvert fald os der kan huske 30-40 år tilbage.

Listen er af en betragtelig størrelse. Jeg nævner i flæng, uden at udstille nogen, for det var jo stadig den viden, vi besad dengang. Proms kemiske fabrikker, Cheminova, Grindsted værket, samtlige danske lossepladser der sørgeligt nok ofte ligger ved en fjord (hvis byen er placeret ved en sådan), Nordisk Tekstil, Risø (radioaktivt), Junckers fabrikker, Kemisk værk Køge, Kommunekemi osv. Jeg tror godt, at vi kan nå til enighed om, at de kemikalier der her er udledt, eller deponeret, aldrig ville være behandlet på samme måde i dag. Prøv selv at søge på de listede virksomheder.

Ja, vi har taget fejl i den måde, vi har håndteret vores affald på. Spørgsmålet er blot, hvornår disse enorme affaldsdepoter ”går af”, for selvom vi forbyder landbruget at sprøjte fra i dag af, vil fortidens giftdepoter stadig spøge og udgøre en potentiel risiko for grundvandet. Men forskerne er heldigvis blevet dygtigere. Vi ved mere.

Vi har som samfund lært meget siden 1980’erne. Vi er gået fra at have en meget lille viden og alt for lidt kontrol til et langt højere niveau. Det er en vigtig erkendelse. Også når det gælder den frygt mange har for fremtiden. Der vil altid kunne dukke nye ting op, men næsten alt det, vi ser i dag, er fortidens synder.

Scroll to Top