Fanden var løs, da landets praktiserende læger forleden blev pålagt et gebyr på 4.000 kr.
Kravet blev trukket tilbage efter store protester – og på Sydfyn gør to landmænd sig i disse dage nogle tanker om, hvor ligeglad systemet og offentligheden tilsyneladende er i forhold til de utallige gebyrer, skatter og afgifter, som nationens landmænd samtidig må punge ud med.
”Tænk på alle de kontroller, vi skal betale – og de har jo intet som helst med vores indtjening at gøre”, fortæller Niels Hansen fra Aagaarden i Hundstrup.
”Ja, vi danske landmænd betaler godt nok mange penge, længe inden vi har tjent nogle”, supplerer Kurt Møller Jensen, indehaver af Pilegaard i Vester Aaby.
Landboforeningerne har sovet i 20 år
De to bønder driver landbrug næsten op og ned ad hinanden i området mellem Faaborg og Svendborg. De har begge forladt den lokale landboforening i utilfredshed med det, de kalder Landbrug & Fødevarers ligegyldighed i forhold til stramme rammevilkår – og er til gengæld medlemmer af og varme fortalere for Bæredygtigt Landbrug:
”Jeg håber virkelig ikke, BL’s ildsjæle nogensinde taber modet, for dén forening kommer dansk landbrug aldrig til at kunne undvære”, som Niels Hansen formulerer det.
”Flere landmænd burde have råbt op og have støttet op om kampen mod alle uretfærdighederne. Uden BL havde vi aldrig fået Landbrugspakken eller vundet gødningssagerne. Foreningen fortjener kæmpe opbakning fra erhvervet, og det er ærgerligt, at så mange rider med på en fribillet”, tilføjer han.
Kurt Møller Jensen nikker:
”Landboforeningerne har sovet i 20 år og har bare taget imod det ene tiltag efter det andet uden et kvæk. Tænk, at man kunne nøjes med at kalde det for en udfordring, da vi blev bedt om at gødske mindre. Det er da horribelt”, siger han.
Og så taler de to sydfynske landmænd længe om kvælstofs ringe betydning for miljøet i den store sammenhæng. Om, hvordan systemet har vægtet – for landbruget – negative målinger højere end positive. Om respekten for det konventionelle landbrug, der jo – takket være CO2-regnskabet – er mere klimavenligt end det økologiske af slagsen. Og om by-politikere, der forsøger at kloge sig på landbrugsdrift og dermed flytter fokus væk fra de forureningskilder, der vitterligt betyder noget – således at landmanden eksempelvis får skylden for forureningen af Kattegat, selv om den skyldes ”kloakvand fra København og rundt omkring”.
Familie med svineproduktion på Fyn, i Nordtyskland og snart i Polen
Niels Hansen, 65 år, havde sammenlagt 37 hektar jord, da han i sin tid overtog Aagaarden fra sine forældre. I dag er der ”købt lidt til”, som han siger – således at der nu drives i alt 300 hektar græsfrø, raps, korn og spinat og årligt produceres 9.500 slagtesvin ved hans fødehjem, der i dag ejes af sønnen Ivan.
Hans ældste søn, Flemming, driver Rønninge Aagaard og har desuden svineproduktion i Nordtyskland. Sønnerne har desuden købt en byggegrund i Polen til slagtesvineproduktion. Hjemme på Aagaarden bygges der p.t. en ny klimastald til de små grise.
Niels Hansen er gift med Birthe, som er køkkenleder på et lokalt plejehjem – parret har udover de to sønner også en datter.
Sydfynboen fandt en københavner
Kurt Møller Jensen, 61 år, var indehaver af en gård i Ulbølle i syv år, indtil han tilbage i 1991 overtog Pilegaard med 66 tilhørende hektar i Vester Aaby. I øvrigt kun et stenkast fra gården Rødkilde – hvor BL’s nuværende formand Flemming Fuglede Jørgensen i sin tid var elev.
Kurt Møller Jensen har ligesom sin genbo købt en del til gennem årene. Han er gift med københavneren Elsebeth, som ved noget af en tilfældighed endte som landmandskone på Sydfyn:
”Mine forældre havde sommerhus hernede, og jeg var med dem til naboens runde fødselsdag. Her deltog også Kurt og hans familie”, husker Elsebeth og smiler til sin mand.
”Kurt fandt ud af, at jeg skulle videre til Viborg dagen efter og tilbød mig at køre med ham til Vejle, hvor han vist skulle hente nogle ørreder. Og så mente han, at han da også lige kunne lægge billet ind på en dag at komme forbi og se, hvordan jeg egentlig boede ovre i hovedstaden. Resten er så historie”, griner hun.
Og her sidder de så i stuehuset i Vester Aabys østlige udkant, hr. og fru Jensen. Nogle årtier senere. Forældre til 26-årige Frederik – og med ansvar for 200 hektar kornmarker, der er blevet en fin forretning, ikke mindst efter Landbrugspakkens vedtagelse:
”Jeg har nu altid haft det princip, at hvis man bruger knap så mange penge, som man tjener, går det aldrig helt galt”, funderer Kurt Møller Jensen.
Alligevel er store dele af erhvervet i knæ. Især fordi rammevilkårene er så uens i Europa og – vil mange påstå – så unødigt strenge og uretfærdige i Danmark.
”Det er også derfor, vi er så glade for, at BL kom til og tog fat i fakta, hvor så mange andre talte om landbrugsforhold, som om det var en religion, der skulle baseres udelukkende på holdninger”, lyder det fra Kurt Møller Jensen.
Vandet skal kunne løbe gennem vandløbet
”Og kampen føres jo også lokalt”, siger Niels Hansen, da vi lidt senere sidder i bilen og kører rundt i det lokale landskab i grænselandet mellem Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommune.
Niels Hansen vil vise BL’s udsendte, hvordan de træer, der for år tilbage var tynde og bittesmå, har vokset sig gigantiske langs Hundstrup Å. Og hvordan det vidt forgrenede rodnet i træerne er med til at forhindre vandets gennemstrømning og dermed er medskyldig i gentagen oversvømmelse af markerne.
Nogen på det lokale kommunekontor i Svendborg har åbenlyst undladt at læse det hyrdebrev, som den tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i sin tid udsendte til forvaltningerne. Af brevet fremgik det ellers klart, at lodsejerne har krav på, at der ikke sker oversvømmelse af vandløbsnære arealer med risiko for tab på fast ejendom og afgrøder.
”Jeg synes ikke, de træer dér hører til i et vandløb, der efter sigende skulle være 3,5 meter bredt”, siger Niels Hansen og peger ud over åen.
”Og her er embedsværket i Svendborg Kommune altså tungt at danse med. De forstår simpelthen ikke, at de vandløb må og skal vedligeholdes – også ved at gøre noget ved sådan en trævækst – hvis vi skal kunne drive landbrug på stedet. Og hvem i alverden har en interesse i, at vandet ikke kan løbe igennem? Når vi taler vandløbs-vedligeholdelse, kunne jeg godt tænke mig, at der var en kloakmester-uddannet med på tilsyn. Jeg oplever, at de mest bruger biologer, som jeg ikke mener har den nødvendige faglighed ved bedømmelse af vandføring”, tilføjer han.
Inkarnerede Venstre-folk
Både Niels Hansen og Kurt Møller Jensen er inkarnerede Venstre-mænd og medlemmer af det bærende regeringsparti. Er der én ting, de ikke er helt enige om, er det, hvorvidt Bæredygtigt Landbrug bør gå hårdt til den nuværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen – sådan som eksempelvis BL-formand Flemming Fuglede Jørgensen ind imellem gør i det ugentlige medlemsbrev:
”Hvis ministeren er på gale veje, og hvis det er relevant, er det helt ok for mig. BL skal ikke holde hånden over nogen, uanset hvilket parti de tilhører. Det handler om kampen for landbruget”, mener Niels Hansen.
Kurt Møller Jensen er mere forbeholden:
”Man skal huske, at hvis der er én regering, der har gjort noget for at få dansk landbrug tilbage på ret kurs, er det den nuværende regering. Jeg er i hvert fald begejstret for både Landbrugspakken og den øgede mængde gødning. Og ministeren kan jo ikke bare fyre hele Miljøstyrelsen, selv om han måske gerne ville. Sådan fungerer det ikke – det skal man også engang imellem huske i BL”, siger han.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)
