Af Jørn Rasmussen, Pileallé 5, Vordingborg, folketingskandidat for Nye Borgerlige
Man bliver helt dårlig, når man læser baggrunden for den nye målrettede regulering af den eksisterende danske kvælstofregulering, der blev vedtaget den 16. januar af regeringspartierne plus Dansk Folkeparti.
Totalbalancemodellen for kvælstof, som hviler på NPO-redegørelsen fra 1984, er stadigvæk fundamentet for den lovgivning, som bliver trukket ned over landbruget.
Men denne model er blevet underkendt to gange af udenlandske forskere i henholdsvis 1989 og 2017 som ubrugelig. Hvorfor i alverden fortsætter lovgiverne så med at vælge denne blindgyde? I øjeblikket bliver landet betragtet som ét stort kvælstofområde.
Alle anstrengelser er håbløse
Men det er ligegyldigt, om landet så bliver delt op i 3.000 eller 10.000 områder. Det er stadigvæk den samme grundmodel, der er grundlaget, og derfor er alle anstrengelserne helt håbløse.
Vi kan prøve at regne baglæns på det ene store område, vi har i dag.
Vi siger, at der totalt må udledes 57.000 tons N til havet omkring Danmark. I selve det marine område samt på strækningen fra kysten tilbage til landmandens gødningsspreder er der en stribe variabler, som mængden af N påvirkes af.
– Afhængig af mængden af fosfor i havet vil der tilføres eller fjernes kvælstof til/fra atmosfæren, så N:P-forholdet nærmer sig 7:1 jf. Redfieldforholdet.
– Hele vejen fra kystlinjen til drænudløbet/rodzonen sker der en denitrifikation/N-retention (kvælstof der forsvinder op i den blå luft). Fra 12-68 procent reduktion – stigende jo mere jorden er sandet.
– Normalt er der 5-10.000 kilo N pr. hektar bundet i organisk materiale plus 50-200 kilo N i mikroorganismer i rodzonen. Her vil årets nedbørsmængde være en af flere variabler, der påvirker dette store N-lager.
Fjerner fokus fra hovedproblemet
Efter alle disse forskellige variabler, der i hovedsagen er påvirket af naturens luner, hvordan kan nogen ædruelig politiker så stemme for en lov, der bestemmer, hvor meget eller hvor lidt landmanden må lukke op for gødningsposen? At sukre reguleringen ind med muligheden for at vælge imellem syv valgfrie virkemidler fjerner fokus fra hovedproblemet og forstyrrer en fornuftig driftsplanlægning.
Om reguleringen skal opgøres for et eller 3.000 områder er i princippet underordnet.
Det eneste positive er, at der vil være en gunstig beskæftigelseseffekt.
Hvis det skal gøres præcist, er det højst sandsynligt, at der vil blive væsentligt flere til at administrere den nye målrettede regulering, end der i øjeblikket er beskæftiget i det primære landbrug.
For at understrege vanviddet kan det her også være relevant at citere Poul Vejby-Sørensen (cand.agro. og ekstern faglig rådgiver tilknyttet Bæredygtigt Landbrug). Han skrev i december 2017 om usikkerheden i at udpege kvælstof som skurken og årsag til eutrofiering (overgødskning af søer og havområder med plantenæringsstoffer):
”Kvælstof-reguleringen, der truer med at udslette store dele af den danske landbrugsproduktion, bygger på en yderst svagt funderet teori, som nu også er kommet under beskydning af den internationale evaluering.
Teoriens sammenhæng er åbenlys: Kvælstof-modellerne bygger på en teori, der er forankret i miljømål om ålegræssets dybdegrænse.
Teoriens skrøbelige (læs: manglende) sammenhæng kan illustreres med følgende realiteter:
– Dybdegrænsen for ålegræs afhænger kun delvist af lysforholdene, som igen kun afhænger delvist (<20 procent) af
– mikroplankton-produktionen, som igen kun afhænger delvist af
– kvælstofkoncentrationen i vandet, som igen kun afhænger delvist af
– kvælstofbelastningen, som igen kun afhænger delvist af
– landbrugets kvælstoftab, som igen kun afhænger delvist af
– landbrugets kvælstoftilførsel.
Multiplicerer man usikkerheden i de seks led, bliver den enorm”.
Bland jer – eller bliv udryddet
Vi må have for øje, at lovgiverne primært bliver vejledt af resultaterne fra forskernes modelverden, som sjældent – om overhovedet – bliver verificeret i den virkelige verden.
Derfor gælder det i første omgang om at få revet vores politikere ud af forskernes klør.
Opfordringen skal derfor være: Ret henvendelse til politikerne generelt eller måske bedst de politikere, der er landbrugs-og miljøordførere, og stil dem følgende spørgsmål: Kan I også verificere de teorier, I lovgiver efter i reelle fuldskalaforsøg? Fordi vi oplever i vores hverdag, at det hænger helt anderledes sammen.
Nå ja, og glem ej, hvad Jeppe Søe sagde til BL’s ekstraordinære generalforsamling: ”Det vil være en kæmpe hjælp, at I blander jer, og gør I det ikke, forandrer tingene sig ikke. Der skal helt almindelige stemmer til – og det er jer! Den, der lever stille, lever ikke godt – vedkommende lever kort og bliver udryddet!”.
(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug – og bringes efter aftale med skribenten, der er medlem af Bæredygtigt Landbrug, ligeledes på BL’s hjemmeside).
