Miljøministeriet drukner Danmark

Udgivet 11. januar 2018 - kommentarer:
Miljøministeriet drukner Danmark

Poul Vejby-Sørensen: Vandløbsloven er gennem mange år blevet – og bliver stadig - manipuleret og misfortolket i Miljøministeriet, herunder ikke mindst i Miljøstyrelsen

Af Poul Vejby-Sørensen, cand. agro. og ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

De fleste kan regne ud, hvad der sker, hvis man åbner for vandet og tilstopper afløbet fra badekarret.

Enkelte mener dog, at det ikke betyder noget, om afløbet fungerer. For bare tre år siden forfægtede Miljøministeriet og ingeniørfirmaet Rambøll det hårrejsende synspunkt, at det er ligegyldigt, om vandløbene vedligeholdes eller får lov at gro til og fyldes med slam.

Når vejrguderne sender mere og mere nedbør over landet, mens Miljøministeriet opfordrer til at reducere afløbskapaciteten i vandløbene, får vi den situation, der nu ses i landskabet.

Miljøministeriet kalder det godt nok ”vandløbsrestaurering” eller ”ændret vedligeholdelse”. Men begge begreber dækker over bestræbelser på at reducere vandløbenes vandtransportevne for at hæve vandspejlet. 

”Ikke vores skyld”

Miljøministeriets embedsværk og visse miljøministre har de seneste år hårdnakket nægtet at have noget som helst medansvar for store oversvømmelser efter heftige regnskyl. I 2014 var den gal i Vendsyssel. Nu er den gal i det meste af landet.

Temaet om ministeriets pure uskyld i oversvømmelserne har embedsværket og deres ministre flittigt luftet. Dels i artikler i dagspressen. Dels i et skriftligt svar til Folketingets Miljøudvalg 26. oktober 2014. Den daværende ministers svar stod i skærende kontrast til, at Miljøministeriet i mange år har vejledt kommunerne om at begrænse vedligeholdelsen af vandløb, så evnen til at bortlede vand forringes, og vandspejlet hæves.

I svaret til Miljøudvalget skrev ministeren (Kirsten Brosbøl):

”Jeg vil indledningsvist slå fast, at Naturstyrelsen ikke bærer noget ansvar for oversvømmelserne i Nordjylland i sidste måned”.

Ministeren bestred ikke, at den ændrede vedligeholdelse var stærkt medvirkende til oversvømmelserne, men forsøgte blot at holde Miljøministeriet ude af skudlinjen ved at fremhæve, ”at det ikke er Naturstyrelsen, der fastsætter vedligeholdelsesbestemmelser for vandløb. Det er en opgave for kommunerne, der er vandløbsmyndighed. Det er således kommunerne, som fastlægger vedligeholdelsesbestemmelser for de offentlige vandløb inden for rammerne af vandløbsloven”.

Ministeriets pligt

Ministeriet forsøgte endvidere at fraskrive sig alt ansvar i forbindelse med et såkaldt ”Inspirationsnotat” fra 2007 med en bemærkning om, at “det indeholder en lang række forhold, som kommunerne bør overveje og tage i betragtning, når regulativet skal udformes, herunder forhold vedrørende vedligeholdelsesbehov for vandløbet, men det dikterer ikke nogen bestemt fremgangsmåde”.

Selvfølgelig kan ministeriet ikke diktere noget i en vejledning. Men det fritager ikke ministeriet for pligten til at sikre, at ministeriets vejledning er seriøs og i overensstemmelse med loven.

Kommunerne bør notere sig ministeriets erkendelse af, at ministeriet ingen instruktionsbeføjelser har over for kommunerne. Det bør de udnytte konstruktivt.

Men ministeriets forsøg på at løbe fra ansvaret for dets vejledning går naturligvis ikke! Ministeriet kan anstændigvis ikke i årevis bombardere kommunerne med rådgivning og vejledning om at nedprioritere vandafledningen for bagefter at skyde hele skylden på kommunerne. Det holder hverken forvaltningsmæssigt eller moralsk – og forhåbentlig heller ikke politisk! 

Vejledning i strid med loven

Selv om ministeriet har forsøgt at udlægge ministeriets publikation som et uforpligtende inspirationspapir, så er realiteten dog en anden: Det drejer sig om en formaliseret vejledning om udarbejdelse af vandløbsregulativer, som Miljøministeriet (By- og Landskabsstyrelsen) har udsendt til kommunerne i deres egenskab af vandløbsmyndighed. Vejledningen bærer da også titlen “Udarbejdelse af vandløbsregulativer”. Den er fra 2007 og gælder stadig. Heri vejleder Miljøministeriet ganske håndfast kommunerne om, hvordan de skal udforme regulativerne.

Vejledningen opfordrer til ”så vidt muligt at undgå at vandløb grødebeskæres” subsidiært ”begrænse skæring til én gang årligt”.

Virkningen heraf er dårligere afvanding og større risiko for oversvømmelser, hvilket er i lodret strid med Vandløbsloven.

I det følgende vises yderligere fem eksempler (citater) fra vejledningen, hvor Miljøministeriet ikke respekterer Vandløbsloven – hverken i bogstav eller ånd. Se kommentarer undervejs: 

1. Interesser skal sikres, ikke "søges tilgodeset"

”Afledning af vand fra dyrkede marker og befæstede arealer, spildevand o. lign., er alle legale hensyn, hvis interesser skal søges tilgodeset”.

Kommentar:

Ifølge Vandløbsloven skal disse interesser ikke blot ”søges tilgodeset” – de skal tilstræbes sikret! Her nedprioriterer Miljøministeriet afvandingsfunktionen i strid med Vandløbsloven.

2. Bagatellisering af betydningen

”En række undersøgelser i fortrinsvis større vandløb viser, at udledning af overfladevand og spildevand normalt ikke er årsag til en hydraulisk belastning af vandløbene”.

Kommentar:

Dette er indlysende forkert: Selvfølgelig udgør udledning af overfladevand og spildevand en hydraulisk belastning af vandløbene. Her bagatelliserer ministeriet betydningen af afvandingsfunktionen. Det er i strid med Vandløbsloven.

3. Prioriteringen er vendt på hovedet

”Vandløbenes evne til at aflede vand er ikke en størrelse, der kan betragtes isoleret. Enhver bestemmelse i regulativet skal udformes, så den ikke hindrer, at målsætningen kan opfyldes, og sikre, at den eksisterende natur- og miljøkvalitet ikke forringes.

Hvis målsætningen ikke er opfyldt, og det helt eller delvist skyldes den praktiserede vandløbsvedligeholdelse, er afvejningen med henblik på at tilgodese afvandingsforholdene begrænset til et valg mellem forskellige metoder, der alle fører til, at vedligeholdelsen ikke hindrer opfyldelse af målsætningen.”

Kommentar:

I lodret strid med Vandløbsloven vender Miljøministeriet her prioriteringen på hovedet, idet opfyldelse af ”natur- og miljø-målsætningen” prioriteres højere end vandafledningsevnen.

Vandløbsloven prioriterer afvandingshensynet øverst. Først herefter prioriteres et supplerende hensyn til miljømæssige krav til vandløbskvaliteten.

Miljøministeriet vejleder altså i strid med Vandløbslovens formålsparagraf.

4. Tendentiøst og uden hjemmel

”Vandløbsmyndigheden skal i processen have fokus på ikke at give brugerne urealistiske forventninger til den opnåelige afvandingskvalitet – regulativer giver ikke garanti mod periodiske oversvømmelser af de vandløbsnære arealer”.

Kommentar:

Her vejleder Miljøministeriet tendentiøst og uden hjemmel, når kommunerne direkte advares imod at give ”urealistiske forventninger til afvanding”, hvad det så måtte være. Det ville være mere relevant at advare kommunerne mod at give urealistiske forventninger til visse vandløbs målopfyldelse, idet målsætningerne for mange vandløb er fastlagt helt urealistisk! Og hvorfor understreges det, at regulativer ikke er garanti mod oversvømmelser? Hvorfor understreges ikke, at regulativer heller ikke er en garanti for målopfyldelse? Formuleringen strider mod Vandløbslovens bogstav og intention til ugunst for afvandingsformålet, der i Vandløbsloven er prioriteret som hovedformålet.

5. I strid med både ånd og bogstav

”I år med store vandføringer samt i en kold vinterperiode med ”isskuring” af vandløbsbunden vil dimensionen forventeligt være større end efter en mild vinter uden store tøbrudshændelser. Den sidstnævnte naturlige hændelse skal kunne forekomme, uden at der efter regulativet skal iværksættes en opgravning”.

Kommentar:

Her anbefaler Miljøministeriet, at regulativerne udformes, så vandløbsdimensionen kan reduceres gennem passivitet. Det er i strid med ånd og bogstav i Vandløbsloven.

Danmark bliver ét stort vandland

Der kunne fremdrages mange flere eksempler. Vandløbsloven er gennem mange år blevet – og bliver stadig - manipuleret og misfortolket i Miljøministeriet – herunder ikke mindst i Miljøstyrelsen.  

Hvor længe kan ansvarlige politikere tolerere, at Miljøministeriet udsender vejledninger og retningslinjer til kommunerne, som ministeriet alligevel løber fra, når det gælder? Det er utilstedeligt.

Resultatet er, at Danmark forsumper. Generationers arbejde med etablering af kulturlandskabet trædes under fode.

Alt sammen fordi embedsværket følger en dagsorden om at omlægge Danmark til et stort vandland, uden at politikerne har registreret landets begyndende undergang.

Vi ligger, som ministeriet har redt…

(Indlægget har også været bragt på Morgenavisen Jyllands-Postens hjemmeside. Dén version kan du læse HER).