Det internationale forskerpanel advarede allerede i efteråret mod, at Danmark ensidigt fokuserer på kvælstof. Panelet understregede, at der skal ses meget mere på forholdet mellem fosfor og kvælstof og på fosfor generelt.
”Men de nye fosforkort giver ikke et tilstrækkeligt fagligt grundlag for en moderne regulering. De kort er ikke målrettede og er tegnet med en alt for bred pensel”, siger planteavlskonsulent Bente Andersen.
”En effektiv målrettet fosforregulering skal tage hensyn til fosforudledningens specielle karakter, og der skal tages udgangspunkt i de nyeste metoder til at måle fosfortal”, tilføjer hun.
Dyrkningsmæssige foranstaltninger betyder mest
Det tab, der sker af fosfor fra veldrænede landbrugsjorder, kan således stort set alene henføres til overfladeerosion. Det betyder, at en målrettet fosforregulering i høj grad bør gå efter at undgå de pludselige, men på nogle lokaliteter voldsomme enkelthændelser med overfladeerosion.
”Egentlig forstår jeg slet ikke, hvorfor man vil kræve balanceberegninger for fosfor, når erfaringerne viser, at det er dyrkningsmæssige foranstaltninger, der betyder allermest i forhold til at begrænse tabet af fosfor”, lyder det fra Bente Andersen.
Gode erfaringer fra det gamle Vejle Amt
Der er masser af praktiske erfaringer at øse af, bl.a. fra det tidligere Vejle Amt hvor lokalt samarbejde imellem myndigheder og landmænd forhindrede overfladeerosion og dermed også fosfortab. I et projektsamarbejde imellem det daværende Vejle Amt og den lokale planteavlsrådgivning viste resultaterne således, at pløjefri dyrkning kunne være et middel til at reducere overfladeerosion og dermed fosfortab. Se figuren under artiklen.
Kendskab og viden bør udnyttes
Ligeledes kan jordbearbejdning på tværs af marken også begrænse fosfortabet.
Ligesom vi skal have styr på det tab, der sker fra overløb fra rensningsanlæg, fra spredt bebyggelse og fra oversvømmede arealer, skal tabet af fosfor fra landbrugsarealerne begrænses. Det skal ske målrettet, ud fra landmændenes og vandløbsfolkenes store kendskab til, hvor udledningen – erosionen – forekommer.
Dygtige forskere burde tages med på råd
”Et fagligt funderet fosforkort burde derfor have taget hensyn til, hvor erosion finder sted. De forskere, der i sin tid bidrog med faglige input til udpegningen af de særligt erosionsprægede områder i forbindelse med den såkaldte Alperegel, har stadig et særdeles godt kendskab til erosionsprægede områder. De bør tages med på råd”, siger Bente Andersen.
Nej tak til skrivebordsberegninger
I det foreliggende forslag skal alle landmænd beregne fosforbalancer. I områder, der er særligt følsomme, må der bruges mindre fosfor. Det hjælper ikke.
”Det er nogle helt andre værktøjer, der er brug for, når vandmiljøet skal skånes, som det er nævnt ovenfor. Hvis man vil regulere på stoffer ude i naturen, kræver det, at man forstår de naturlige processer og ikke kun skrivebordsberegninger”, forklarer Bente Andersen.
Beregnungsminute = antal minutter med nedbør. Vandets nedtrængning i jorden (infiltration) mm nedbør/minut og jordtab på pløjet og varig ikke bearbejdet jord (i det sachsiske bakkeland). Forsøget er udført med nedbørs-simulator. Nedbør 38 mm i 20 minutter.
Bokse til højre viser
Infiltrations-hastigheder
Pløjet parcel: 55%
Pløjefri parcel: 93%
Jordtab
pløjet parcel: 246g/m2
pløjefri parcel: 36g/m2
Begrænsning af tabet af fosfor ved pløjefri dyrkning
90%
Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk
Foto: Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark
