Af Jørgen Lund Christiansen, Alléen 52, Skanderborg
Normalt tager vi tekniske landvindinger, bedre arbejdspladser, mindre slid, større, sundere og mere kvalitetsrigtig produktion til os med glæde.
Men gælder det landbrug, går der kuk i debatten. For vi vil ha’ giftfri mad! Slut med Roundup! Fat det dog, bønder! Ofte fremføres kravet i slipstrømmen på ønsker om fri adgang til cannabis på vej til eller fra smagning af de fineste vine og spirituosa. Den levestil er jo livskvalitet.
Nogen forsøger at afspore debatten
Fakta er, at Roundup og lignende pesticider baseret på aktivstoffet glyphosat – rigtigt anvendt – er en velsignelse for miljø, natur og klima samt en ren og sund fødevareproduktion.
Men rødgrønne organisationsfolk og venstrefløjs-politikere afsporer debatten. Vi får en fundamentalistisk redigeret tilgang til virkeligheden, ikke en nuanceret og fakta-vinklet diskussion ud fra følgende: Det Europæiske Kemikalieagenturs Risikovurderingskomité har énstemmigt konstateret, at glyphosat hverken forårsager kræft eller genetisk skade hos mennesker og heller ikke forstyrrer reproduktion. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet er, støttet af eksperter fra 27 EU-landes kompetente myndigheder, heriblandt Danmark, nået til samme konklusion. Faglige fora i Canada, Japan, Australien og New Zealand samt FAO siger det også.
Det Internationale Agentur for Kræftforskning mener, at brug af glyphosat muligvis kan medføre en øget risiko for kræft. Alene den vinkel præger debat og medier i Danmark. At mistanken går på et bærestof i et enkelt fabrikat, ikke på glyphosat, nævnes ikke. Det forties også, at alene dosis bestemmer, om et stof er giftigt. Fluor er f.eks. hundegiftigt, men ikke i de småportioner, vi bruger i tandpasta.
Hvor “giftigt” er det egentlig?
Ifølge Claus Vangsgård, Danske Vandværkers forening DANVA, er ingen i Danmark døde af at drikke vand. Der er lukket boringer, fordi vandet har haft et større pesticidrest-indhold end det tilladte, som er én ti milliontedel gram pr. liter. Del en liter vand i tusinde lige store dråber. Split den ene op i ti millioner dele. Er en af disse dele restpesticid, er der gift i vandet!
Hvor giftigt er glyphosat? Forsøg med rotter viser, at indtag af koffein og kogesalt er 10-15 gange farligere målt på, hvornår rotten dør som følge af fortsat øget indtag. Ville der være én ti milliontedel gram pesticidrest pr. liter i alt grundvand, skulle et menneske drikke to liter om dagen i 80 år for at få samme indtag som nikotin- og tjæreindholdet i en halv cigaret. Gælder det isoleret et af de mest miljørigtige pesticider, glyphosat, vil 80 års virkningen være mindre end et enkelt sug.
Vi lukker ikke boringer, selvom vi finder kogesalt og koffein op til 17 gange ADI (acceptabelt dagligt indtag). I en normal vinter bruges pr. meter landevej otte-ti kg. vejsalt. Bilisme er også årsag til andre stoffer i naturen. Hvem vil forbyde biler, selv om de er tusinder af gange farligere end marksprøjter?
Når der findes én ti tusindedel ADI glyphosat i grundvand, kan der godt måles 150.000 gange mere koffein. Glyphosat nedbrydes nemt i jorden, men er der sjusket med boringer, kan der være sivemulighed langs et rør. Ud over koffein og kogesalt kan der mange steder findes f.eks. undervogns-behandlingsmiddel og nervemedicin i grundvandet. Det er ikke gift, for hvem tør forlange disse midler forbudt?
Andre sider af økologien
Glyphosat har markant positiv indvirkning på natur og miljø. I det seneste årti er pløjefrit landbrug vundet frem, så det i dag i Danmark udgør cirka 150 pct. af det økologiske areal. Hvert år hører vi om omlægning af titusinder af hektar til økologi – men ikke, at i snit over årene tages lige så meget ud for igen at blive dyrket konventionelt. 2017-økoarealet er af cirka samme størrelse som i 2012.
Mange steder er det ikke muligt få en lønsom kvalitetshøst uden at bekæmpe ukrudt med pesticider. Merforbrug af diesel og CO2-udledning ved kun at bruge plov, harve og traktor gør det ikke. Systemets ukrudtsstrigling af spæde afgrøder betyder unødig afbrænding af diesel og CO2-udledning samt destruktion af fugleæg og -unger i jordreder. Det er også en side af økologien, ligesom 50 pct. større smågrise-dødelighed er det.
Økologer køber titusinder tons gylle af konventionelle kollegaer, så de nødvendige næringsstoffer til ”øko”-planterne ikke kommer fra ”kunst”gødning. Men kvælstof er kvælstof, og fosfor er fosfor. Om der bruges gylle eller industrielt fremstillet gødning er ren lirum-larum.
Hold mine skattekroner udenfor
Pløjefrit landbrug forudsætter ukrudtsbekæmpelse med glyphosat. Her spares på traktose og afbrænding af diesel. Det har positiv virkning for regnormes omdannelse af planterester til humus og muld samt jordens beskaffenhed og evne til at lagre CO2. Glyphosat er et godt og ufarligt middel, som ikke bidrager til klimaændringer og forringelse af jordens økologiske tilstand. Med 10 milliarder mennesker i 2050 er der brug for en både økologisk og økonomisk optimal samt naturskånsom fødevareproduktion.
Naturligvis skal landbruget imødekomme efterspørgsel på økologi. Men hold mine skattekroner udenfor. Jeg køber kornprodukter, der med miljøskånsomme midler er sprøjtet mod svampe og dermed toxiner/gifte i maden. Jeg er glad for, vores fødevareproduktion er under myndighedskontrol og fatter ikke, at mange forbrugere kritikløst køber udenlandsk økologisk frugt og grønt, som ofte er langt ”giftigere” end dansk konventionel giftfri produktion. At det forholder sig sådan, er netop igen fastslået af Fødevarestyrelsen.
I øvrigt er konventionel et dumt ord, nutidens effektive teknikker – også på det genetiske og biologiske felt – taget i betragtning. Danske landmænd hører til klodens dygtigste, når det gælder om at tage ny viden i brug. Vi bør sige fakta-optimeret hhv. økologisk produktion – og give frit valg for egne penge. Den fakta-optimerede produktion er ikke blot billigst, men i mine øjne også bedst.
Når jeg bliver gammel…
Giv mig god og sund mad, når jeg måtte lande på plejehjemmet. Spar merprisen til økologi – og brug pengene på at lade mig få bad hver dag. Det vil være plejehjems-livskvalitet.
(Indlægget har været bragt i avisen Danmark – fællessektionen for samtlige aviser i mediekoncernen Jysk Fynske Medier. Jørgen Lund Christiansen har ligeledes sendt indlægget til Bæredygtigt Landbrug med henblik på offentliggørelse på foreningens hjemmeside).
