Markagers forestillinger

Udgivet 7. december 2017 - kommentarer:
Markagers forestillinger

Ret skytset mod de reelle problemer og lad være med uden grund at mane et fjendebillede op af landbruget - lyder det fra Flemming Fuglede til professor

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Professor Stiig Markager har gjort det igen.

Han har lavet en forsidebasker.

For lidt over en måned siden fortalte han, hvor godt det gik i Limfjorden og Ringkøbing Fjord. Ålegræsset og anden vegetation blomstrede, råbte han glædestrålende ud i medierne. Denne gang har han pudset katastrofe-retorikken op. Hvis og hvis og hvis kan det gå helt galt, lyder hans argumentations-kæde.

Pludselig taler han om næringsstoffer, ikke kvælstof...

Markager har dog lært noget.

Han taler nu om udledning af næringsstoffer, ikke - som han plejer - udelukkende om udledning af kvælstof. Markager må have lyttet til det internationale forskerpanel, der netop har evalueret de danske vandområdeplaner og påpeget, at danskerne har glemt at tage fosfor med i vurderingerne. Nu mangler Markager så blot at indse, at forholdet mellem de forskellige næringsstoffer også har betydning.

Kloakslam fra byerne

Vi ved jo, at der på bunden af Limfjorden er et metertykt slamlag bestående af kloakslam fra Aalborg og andre byer. Slamlaget er domineret af fosfor, som er hovedproblemet. Hvis man ydermere begrænser kvælstof, bliver forholdet endnu mere skævt. Det skal give problemer i vandmiljøet.

Markager påpeger, at en voldsom algevækst om sommeren er skyld i iltsvind. Algevæksten kommer på grund af næringsstof-udledning. Netop om sommeren udleder landbruget minimalt kvælstof, fordi planterne optager kvælstof. Algevæksten skyldes meget fosfor. Netop denne sommer med den store nedbørsmængde har der været mange kloakoverløb, der har ledt fosfor ud i fjorden.

Målinger ude i virkeligheden ønskes

Stiig Markager: Ret skytset mod de reelle problemer, lad være med uden grund at mane et fjendebillede op af landbruget. Lad være med at bruge katastrofe-retorikken om kommende klimapåvirkninger, inden de kan bevises.

Mål nu i virkeligheden og se på forholdet mellem kvælstof og fosfor i fjorden. Det er et afbalanceret forhold, der giver klart vand.

Vi skal undgå at fægte i blinde

Det er nødvendigt at måle systematisk og foretage en analyse af de forskellige presfaktorer for de enkelte områder i Limfjorden, tilsvarende den der er lavet for Karrebæk Fjord ved Næstved. Først derefter kan vi finde ud af, hvad der er behov for, og hvilke tiltag der skal gøres. Uden en sådan analyse fægter vi i blinde.

Men fakta forhindrer jo selvfølgelig den katastrofe-retorik, der bringer professoren på forsiden af aviserne.

(Indlægget har også været bragt i avisen Nordjyske).