Følelser tager livet af landbruget

Udgivet 14. november 2017 - kommentarer:
Følelser tager livet af landbruget

Hvorfor kan politikere, landbrug og forskere ikke arbejde sammen om at sikre både et bæredygtigt miljø og landbruget?

Af Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs, Halsted Kloster, Nakskov

Politisk er man lige så stille ved at tage livet af en af Danmarks største erhvervsklynger, landbruget.

Det er modigt.

Det er modigt al den stund, at landbrug og fødevareindustri tegner sig for 20 pct. af Danmarks eksport og 60 pct. af handelsoverskuddet. 

Velfærd og indsatsen på miljøområdet afhænger af fødevareerhvervet.

Landbruget og fødevareindustrien beskæftiger omkring 170.000, som for de flestes vedkommende er lokaliseret i landdistrikterne. 

Danske landområder risikerer at ligge erhvervsmæssigt øde hen

Ved at neddrosle landbrugsdriften forsvinder råvaregrundlaget for fødevareindustrien og dermed arbejdspladser og vil efterlade de danske landområder erhvervsmæssigt øde hen. Det harmonerer dårligt med det politiske mål om et Danmark i balance.

Det er tankevækkende, at man i et landbrugsmæssigt foregangsland, som hele verden landbrugsmæssigt ser op til og forsøger at kopiere, ikke kan finde ud af at sætte sig sammen - politikere, landbrug og forskere - og ved hjælp af moderne teknologi i fællesskab udtænke metoder, som sikrer et bæredygtigt miljø i forening med produktion af vores verdenskendte landbrugsprodukter af meget høj kvalitet.

Desværre er det lykkedes at få følelser og ikke videnskabelig dokumentation til at sætte dagsordenen i debatten og dermed også den politiske dagsorden.

Følelser er stemmer på den korte bane, men hvad med fremtiden?

Nuets beslutninger

Hvis vi grundet nuets følelsesmæssigt forankrede beslutninger om få år ikke selv kan producere de nødvendige fødevarer til at sikre folkesundheden og dermed ej heller de nødvendige indtægter til at opretholde vort høje velfærdsniveau, hvem påtager sig så ansvaret?

Det er følelsesmæssigt en dejlig tanke at tro på, at man løser alle udfordringerne ved at omlægge hele Danmark til økologisk produktion. Det er imidlertid en kendsgerning, at økologi nedbringer udbytterne med 40-50 pct. 

Det er også en kendsgerning, at det er nødvendigt for så godt som alle økologiske landbrug at anvende gødning fra konventionelt drevne husdyrhold.

Der skal være plads til økologi, men det er ikke svaret på de samfundsmæssige udfordringer.

Videnskabeligt case study

I efteråret 2016 udkom rapporten "Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne" fra Copenhagen Business School.

CBS-rapporten er det første videnskabelige case study, hvor der tages udgangspunkt i at beskrive virkeligheden for tab og konkurrenceevne ud fra 57 landbrug i Danmark og vore nabolande.

I rapporten dokumenteres det, at danske afgifter, kvælstofkvoter og restriktioner for husdyrhold de seneste 15 år i forhold til vore naboer har betydet et årligt tab pr. fuldtidslandbrug på 678.000 kr., svarende til et akkumuleret tab på 10 mio. pr. heltidslandbrug.

Det opsigtsvækkende er, at de øgede restriktioner ikke har medført et bedre miljø i Danmark end hos vore sammenlignelige naboer. Tværtimod må det konstateres, at den danske virkningsgrad af kvælstof er væsentligt lavere end hos naboerne. 

Hertil kommer, at det er videnskabeligt bevist i en Niva-analyse fra september 2017, at landbruget kun er ansvarligt for 50 pct. af den danske kvælstofudledning til vore farvande, den anden halvdel kommer bl.a. fra overløb fra rensningsanlæg og udyrkede arealer. På trods af det bliver landbruget reguleret for den samlede udledning.

Tankevækkende erfaringer fra Sverige

Rapporten viser, at mens vi i Danmark i mange år populært sagt har "sovet i timen" og holdt fast i det følelsesmæssige, er Sverige gået helt anderledes videnskabeligt til opgaven. 

Her har man brugt tiden på at udvikle en svensk videnskabelig metode og praksis til maksimalt høstudbytte med lav udledning af kvælstof, som er forankret i den kendsgerning, at kvælstof først giver mere udledning, når planten er mættet. Svensk metode måler løbende behov i vækstperioden, så kvælstof kan tildeles gradvist. 

Planten har så at sige "spist op" inden næste portion. Det betyder højere udbytter og lavere kvælstofudledning. 

I Sverige er der lav kvælstofudledning, men ingen kvælstofrestriktioner. Det er tankevækkende.

Roundup til debat

Den aktive ingrediens i Roundup, glyphosat, er i øjeblikket desuden til debat i EU med henblik på beslutning om tilladelse/forbud.

Situationen anskueliggør med al tydelighed en politisk beslutning under et højt udefrakommende følelsesmæssigt pres. 

Som beskrevet af Iben Krog Rasmussen, Tænketanken Frej, i debatindlæg i Effektivt Landbrug får vi i gennemsnit 19 gange den acceptable daglige dosis af gift fra vores forbrug af kaffe og 41 gange fra alkohol, men under 1/10.000-del fra pesticider.

Det er på tide, at man fra politisk side får sat tingene i perspektiv og dermed ind i den rette videnskabelige sammenhæng.

(Indlægget har også været bragt som kronik i dagbladet Børsen. Skribenten og Børsen har givet tilladelse til, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Du kan også læse kronikken på Børsens hjemmeside - HER).