Frej vil nuancere debatten – også om de ”farlige” pesticider

Udgivet 11. oktober 2017 - kommentarer:
Frej vil nuancere debatten – også om de ”farlige” pesticider

Unge studerende står bag populær fødevare-tænketank, der netop har haft et års fødselsdag. "Vi må absolut ikke forbyde kemi og andre fremskridt i udviklingen", lyder det fra et af styregruppens medlemmer

COOP-bladet Samvirke har ifølge kritikere forsøgt at skræmme forbrugerne fra at købe konventionelle landmandsprodukter – hvilket har skabt furore ikke bare i landmandskredse men ligeledes ballade ude i de enkelte brugsforeninger.

Også de unge ildsjæle bag tænketanken Frej tager afstand fra at illustrere temaet pesticider med billeder af mennesker i beskyttelsesdragter og gasmasker.

”Det er en ærgerlig måde at kommunikere på. Man opnår splittelse i stedet for at skabe en konstruktiv debat. Der er tale om en decideret skræmmekampagne, som det bliver rigtig svært at rette op på, fordi så mange danskere jo har set dén forside. Det skævvrider debatten, og det vil kræve rigtig mange positive historier, hvis befolkningen skal bakke op om brugen af glyphosat. Vi kender det fra politikere - vi husker de negative historier”, siger Morten Lagstrøm.

”Med sådan en forside får man i hvert fald ikke folk til at basere deres holdninger til brug af pesticider på et vidensbaseret grundlag– men på følelser”, supplerer Iben Krog Rasmussen.

De unges baggrund er vidt forskellig

Morten Lagstrøm har læst Ernæring & Sundhed og studerer netop nu Kommunikation & Økonomi på Copenhagen Business School. Han er med sine 27 år alderspræsident i Frejs styregruppe. Iben Krog Rasmussen er 25 år og studerer statskundskab.

Styregruppen består desuden af Charlotte Clausen, Marianne Pedersen og Marie-Louise Thøgersen. Foran dem står omkring 40 unge frivillige, der ligesom styregruppen er ulønnet. Alle med forskellige holdninger og tilgange til dansk fødevareproduktion.

Tænketanken Frej har til formål at højne og nuancere fødevare-debatten herhjemme samt at – som man siger det – samle forbrugs- og produktions-Danmark. Frej er en udløber af den tidligere studenterforening Tværfagligt Fødevareforum og blev stiftet i september 2016 men er trods kun ét år på bagen blevet en vigtig ny spiller på fødevare- og landbrugsscenen. Det gælder i form af bl.a. debatartikler og læserbreve men ikke mindst med flere velbesøgte og meget omtalte debatter om emner som buræg, økologi og pesticider.

De unge Frej-frivilliges baggrund er vidt forskellig, hvilket ifølge dem selv kun er en garanti for yderligere nuancering i Frejs arbejde. Iben Krog Rasmussen er opvokset på et konventionelt landbrug på Lolland, mens Morten Lagstrøm er Amager-dreng og ud af en familie, der intet som helst har med landbruget at gøre. De interesserer sig begge for fødevarepolitik og føler, at de fleste, der oplyser om emnet, har egne interesser – og at den et år gamle tænketank derfor kan tilbyde noget unikt:

”Vi har ingen medlemmer, vi skal stå til regnskab for og ingen særlige interesser. Derfor kan vi nemmere kvalificere og nuancere debatten. Vi ved, der ikke er en endegyldig sandhed derude, men jo flere perspektiver og forskellige holdninger, jo nærmere kommer vi. Og det er i øvrigt vores erfaring, at især de unge gerne vil have de nuancer”, lyder det.

Engang var videnskabsmanden en helt…

Tilbage til de efterhånden berømte og berygtede pesticider. Også kaldet planteværnsmidler. Eller sprøjtemidler. Eller sprøjterester. Eller – som dagbladet Politiken nærmest konsekvent og nu altså også Samvirke kalder dem – ”sprøjtegifte”. Ifølge Frej-folkene kan folk egentlig kalde dem, hvad de vil – bare holdningen er baseret på et ordentligt grundlag.

”Det er surt, synes jeg, at kemi-debatten er blevet så sort og hvid. Og utroligt, at det er sket over så relativt kort tid”, mener Morten Lagstrøm.

”Tænk på, at videnskabsmanden var en helt for 50 år siden, fordi han måske via nogle smarte og effektive opfindelser kunne øge produktionen. I dag er dén videnskabsmand blevet skurken. Personligt synes jeg, at der er både fordele og ulemper ved pesticider. Jeg forstår udmærket, at man skal være påpasselig med midlerne. Men jeg forstår også, at de giver nogle muligheder, som vi ellers ikke havde”, tilføjer han.

Den oplyste tidsalder

Iben Krog Rasmussen mener, at en af udfordringerne i debatten er, at hverken pesticider eller sprøjtemidler/gifte er ord, der smager godt. Det lyder simpelthen ikke rart, pointerer hun.

”Og så er det i virkeligheden også blevet et problem, at vi er så oplyste om alle mulige risiko-faktorer i vores tidsalder. Vores verden er ubestridt mere sikker at leve i end den verden, der var for 50 år siden. Alligevel føler vi os mere usikre i dag. Her er pesticider ét af de områder, som man kan vælge fra for at overvinde en risiko. Og dén mekanisme forstår jeg sådan set godt”, siger hun.

”Personligt må jeg sige, at jeg er jo ikke kemiker og derfor ikke ekspert på området. Men netop derfor stoler jeg på de fødevaremyndigheder, der giver tilladelse til at bruge midlerne. Man skal altid huske sin kritiske sans, men jeg er ikke selv bange for dem”, tilføjer Iben Krog Rasmussen.

En fremtid med helt andre scenarier

Hun hæfter sig ved, at 9,7 milliarder munde skal mættes i år 2050, og at hverken 100 % økologi eller bonderøvs-romantik derfor er vejen frem for menneskeheden. Men – mener Iben Krog Rasmussen – det er de nuværende konventionelle produktionsmetoder heller ikke nødvendigvis på sigt:

”Jeg tror, vi skal producere på en helt anden måde, og jeg forestiller mig, at landmanden nærmest ender i et laboratorium. Her kan han forske i kunstige bøffer og vertikalt landbrug, hvor man fabrikerer fødevarer i lag på lag på lag, eksempelvis ved hjælp af LED-lys, der kan optimere fotosyntesen. Højteknologien skal under alle omstændigheder redde os, for udviklingen kræver ligesom mere udbytte. Det sker ved hjælp af det, vi kan kalde smartfarming, men det sker absolut ikke ved at forbyde kemi og andre fremskridt i udviklingen”, fastslår hun.

Ros og ris til Bæredygtigt Landbrug

Frej vil gerne have alle sider af landbrugs- og fødevaredebatten i tale. Derfor er tænketanken hverken tilhænger eller modstander af Bæredygtigt Landbrug, der som bekendt kæmper for bæredygtige rammevilkår. Iben Krog Rasmussen og Morten Lagstrøm har da også både ris og ros til ”landbrugets talerør”:

”Jeg beundrer jeres villighed til at gå ind i debatterne i stedet for bare at sætte jer i en silo med vandtætte skodder. Til gengæld kunne jeg godt tænke mig, at I så lidt mindre sort og hvidt på tingene – men det gælder i dén grad også den anden fløj”, som Morten Lagstrøm formulerer det.

Iben Krog Rasmussen mener, at Bæredygtigt Landbrug har givet mange landmænd en følelse af at have en stemme:

”Og det er jeres største fortjeneste. Det værste er nemlig, hvis en gruppe føler, at den står udenfor indflydelse, mens samfundet bare buldrer derudaf, uden at deres stemme høres”, siger hun.

”Til gengæld mener jeg også, at BL skal blive bedre til at lytte og turde udvikle sig. For jo, måske eksporterer I 80 % af jeres varer til udlandet, men det er den danske befolkning, der giver jer den demokratiske legitimitet til at producere varerne på dén eller dén måde. Invitér folk ud på gårdene, så de kan se, hvad der foregår. Det er heller ikke nok at påstå, at samfundet bevæger sig i den forkerte retning, man bør også lægge togskinnerne, så man viser vejen. Jeres mange retssager og sagsanlæg virker lidt, som om I bare er den trodsige part. Det var jo bedre, hvis retssagerne slet ikke fandt sted – fordi I positivt var med til at skabe den, i jeres optik, rigtige lovgivning”, tilføjer Iben Krog Rasmussen.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk