Behov for Perestrojka og Glasnost i de danske vandmiljømodeller

Udgivet 13. november 2017 - kommentarer:
Behov for Perestrojka og Glasnost i de danske vandmiljømodeller

Selve modellen, data og forudsætninger bør lægges offentligt frem, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug – i Altingets debatserie om målrettet miljøregulering af landbruget

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør, og Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Så kom den endelige internationale forsker-evaluering om det danske vandmiljø.

Toppen fra Aarhus Universitet (DCE) var allerede inden den endelige evaluering ude og bedyre, at evalueringen er en buket med roser. Danmarks Naturfredningsforening har efterfølgende lagt ansigtet i sine sædvanlige landbrugs-fjendtlige folder ved at gå uden om materien i evalueringen.

Forskerne er uhyre kritiske – der er tale om en ommer

Faktum er, at forsker-evalueringen er uhyre kritisk overfor de danske vandmiljømodeller, og forskerne peger i særdeleshed på, at der omkring fosfor og forholdet mellem kvælstof og fosfor fremover skal vurderes langt mere indgående. Tilstanden skal vurderes om sommeren, hvor landbrugets påvirkning med kvælstof er på et meget lavt niveau. Dertil skal lægges, at den ene af de to modeller, nemlig den statistiske model, skydes videnskabeligt fuldstændig ned. Modellerne bør desuden væsentligt bedre afspejle forholdene i de enkelte vandområder, da der ikke tages nok hensyn til de lokale forhold, det til trods for at data faktisk er til rådighed.

På almindeligt dansk er der tale om en ommer. Den nuværende regulering er slet ikke god nok, og det bør få betydning allerede nu for den danske miljøregulering. Skytset og fokus skal i langt videre udstrækning rettes mod fosfor.

Modellerne bør forandres markant – nu!

Den største frygt er nu, at forsker-evalueringen går i glemmebogen og trækker støv. Derfor er det en forudsætning, at politikerne – dvs. i særdeleshed ministeren og partierne bag landbrugspakken – tager konkrete initiativer, der straks sikrer, at modellerne forandres markant også for den indeværende vandplanperiode.

Det skal være slut med, at der kan komme nogle forskere med en urokkelig og uigennemskuelig sort boks med en label, hvor der står ”vandmiljøplaner”. Der er behov for åbenhed i modellerne. Ikke bare åbenhed bestående af lange notater, men åbenhed bestående i, at selve modellen, data og forudsætninger skal lægges offentligt frem.

Enhver skal kunne downloade og køre programmet

Vores krav til ministeren og partierne bag landbrugspakken er derfor, at der skal insisteres på, at de nuværende modeller skal lægges frem, så enhver kan downloade og køre programmet, se forudsætninger, beregninger og konsekvenser. Det skal derudover være muligt at ændre på førnævnte. Før murens fald blev sådanne tanker benævnt perestrojka og glasnost, der kan oversættes til omstrukturering og åbenhed. På nudansk anno 2017 kaldes det open science.

Enhver skal kunne se kildekoden efter og komme med konkret kritik og vurderinger. Dette skridt vil desuden være et logisk digitaliseringsskridt. Her tænkes bl.a. på adgang til miljø-GIS og Jupiter-databasen, der tjener som eksempler på, at offentligheden får direkte adgang til miljøoplysninger.

Nu bør fejlene rettes

Vi ser frem til, at ministeren tager ansvar for, at Aarhus Universitet fremkommer med forslag til udbedring af fejl i de nuværende modeller, en plan for, hvordan fejlene skal rettes, og en plan for, hvordan modellerne kan lægges offentligt frem.

(Indlægget har også været bragt på www.altinget.dk).