Allan kæmpede mod fredningen

Udgivet 20. oktober 2017 - kommentarer:
Allan kæmpede mod fredningen

Sager om naturfredning handler ikke kun om natur. De får også konsekvenser for mennesker. Danmarks Naturfredningsforening ville stoppe Allan Zimmermann fra at passe og genoptræne heste nær Lysnet i Favrskov Kommune. Efter måneders kamp har Allan og hans advokat vundet retten til sin skov og sin ridebane tilbage. Det har nyttet at kæmpe, men det var ikke gratis, siger Allan i dag

Sager om naturfredning handler ikke kun om natur. De får også konsekvenser for mennesker. Danmarks Naturfredningsforening ville stoppe Allan Zimmermann fra at passe og genoptræne heste nær Lysnet i Favrskov Kommune. Efter måneders kamp har Allan og hans advokat vundet retten til sin skov og sin ridebane tilbage. Det har nyttet at kæmpe, men det var ikke gratis, siger Allan i dag

”Det startede alt sammen med den store kuvert,” husker Allan Zimmermann.

Det var ved juletid 2016. Allan sad i køkkenet på gården, som han har sammen med sin kone, Bettina, lidt uden for Hadsten i det østjyske. En entreprenør var på besøg for at diskutere den kommende ridebane.

”Det med at holde heste havde været en vigtig faktor, da vi flyttede på landet, både som en personlig glæde og som en forretningsmodel,” siger Allan.

Firmaet Frydenssang skulle blandt andet være rekreation for heste med helbredsproblemer. En dyrlæge var med på konceptet. Allan, der er økologisk landmand af uddannelse, så frem til at komme i gang. Men nej, sagde indholdet i den store kuvert pludselig.

”Vi kunne ikke rigtig forstå, hvad vi læste, til at starte med. Noget med at Naturfredningsforeningen havde indstillet området til fredning - og nu havde vi pludselig ikke ret til at gøre noget som helst? Efterhånden gik det op for os: Nu var vi ikke herre i eget hus længere.”

Magtfuld forening
Her må vi lige et skridt tilbage for at forstå den situation, Allan Zimmermann og mange andre i området havde fundet sig selv i: Lysnet er et højdepunkt nær Hadsten og 131 meter over havet. Enhver, der har set det selv, er nok enig i, at det er et nydeligt område.

Enighed er der imidlertid ikke om Danmarks Naturfredningsforenings forslag til at frede hele 470 hektar omkring Lysnet. Det er et forslag med store konsekvenser for borgerne. Den slags forslag fra foreningen bremser nemlig aktiviteter i området, allerede inden et fredningsnævn har taget beslutningen om fredning eller ej - hvilket kan tage år. Selvom DN er en privat organisation, har foreningen den magt skrevet ind i lovgivningen, at den ligesom det offentlige kan fremsætte disse forslag. Også selvom kommunen er imod, hvad der rent faktisk er tilfældet i de berørte kommuner, primært Favrskov og i mindre grad Randers. 

”Jeg anede ikke, at Naturfredningsforeningen havde sådan en magt, men da det gik op for mig, besluttede jeg, at jeg ville kæmpe for at beholde min ejendom. Den har jeg trods alt selv købt og betalt, og jeg vil gøre alt for at forsvare, hvad der tilhører mig,” husker Allan Zimmermann.

Han konstaterer, at en fredningssag på mange måder er som en retssag. Der er nogle mennesker, der rejser en sag, forlanger noget af dig, og så kan man argumentere frem og tilbage. Til sidst bliver sagen afgjort af en dommer. Men en fredningssag er stadig ikke en retssag rent officielt set. Det er blandt andet derfor, at dommeren hele tiden fremgår som ”formand for fredningsnævnet” og ikke som den dommer, han er.

”Jeg synes, det er uacceptabelt at have sager i den slags gråzone. Det har især været problematisk i forhold til retssikkerhed. Selv den værste forbryder får en forsvarer og mulighed for retshjælp, når han er anklaget. Men der er slet ikke sådan en hjælp at hente, når en ærlig mand står til at miste retten til at bestemme over sin egen ejendom,” mener Allan.   

Frifindelse i naturretten
Efter en del juridisk research kom Allan i kontakt med advokat Hans Sønderby, der i øvrigt er kendt for sit arbejde for Bæredygtigt Landbrug. Allan mener selv, det var afgørende for udfaldet. For det endte nemlig godt for Allan Zimmermann. Selvom fredningssagen i Favrskov stadig kører, har Naturfredningsforeningen modereret sit meget omfattende fredningsforslag. Først opgav de Allans jord, siden også hans skov. Nu er alt juridisk set som før, hvad Allans ejendom angår.   

”Jeg mener bestemt, det skyldes advokaten, at det gik så godt. Det tyder det jo mildest talt på, når det er os med advokaterne, de endte med at lade være i fred alligevel,” siger Allan.

”Det er selvfølgelig en mærkelig sejr. Jeg har vundet det, jeg havde hele tiden. Men en sejr er det da. Det værste er nu ikke, hvad der skete med mig personligt. Det værste er dem, der ikke havde pengene eller energien til at slås, eller ikke forstod sagen godt nok, mens tid var,” siger han.

Entreprenøren kom tilbage. Allan har nu fået sin aftale på plads. Denne gang kom der ikke nogen store kuverter med uventede beskeder undervejs. Den dag nærmer sig, hvor Allans og hans kunders heste traver rundt på deres nye ridebane. Det nyttede noget at stå imod, konkluderer Allan i dag.

DN afviser kritik
Vi har talt med Henrik Jørgensen, som er fredningssagsbehandler i Danmarks Naturfredningsforening.

Hvordan forholder I jer til Allan Zimmermanns historie inde i Naturfredningsforeningen?  

”Det kommer bag på mig, at Allan Zimmermann har det sådan, for jeg synes egentlig, at han har fået en rigtig god behandling. Vi blev opmærksomme på hans problem med at holde heste i forbindelse med det offentlige møde i juni. Der tilkendegav vi allerede dengang, at vi gerne ville tage hans jord ud, og han er også fuldstændig sluppet ud af det nu.”

Når nu Allan og hans nabo bruger mange penge på juridisk bistand, og lige præcis deres jord så ender med at blive fritaget fra fredningsforslaget, er der så en sammenhæng? 

”Det vil jeg kalde et tilfælde. Det er ikke en rigtig fremstilling, at vi tryner dem uden advokater. Forhandlingsteknikken er jo, at man starter med et stort forslag og firer lidt på det undervejs. Der har det givet mening at undtage et område som Zimmermanns jord ud fra dets beliggenhed i forhold til Lysnet og udsigten fra Lysnet. Det var gået ham lige så godt, hvis ikke han havde haft en advokat,” siger Henrik Jørgensen.

Fredningssagsbehandleren påpeger også, at der blev indkaldt til formøde for de berørte lodsejere, at dette blev afholdt i maj. Derfor, siger altså Henrik Jørgensen, burde Allan Zimmermann ikke blive overrasket over kuverten ved juletid. Allan Zimmermann fastholder på sin side, at den store kuvert var første gang, hvor han fik besked om, at hans ejendom var i spil. Han betoner også, at hans kritik først og fremmest handler om foreningens magtudøvelse og ikke dens varslingsfrister.

Under alle omstændigheder er tvisten overstået – altså for Allans vedkommende. Mange af hans naboer i det skønne område nær Lysnet venter stadig på fredningsnævnets afgørelse. Endnu er det ikke til at vide, hvor mange der vil slippe ligesom Allan, og hvor mange der skal finde sig i permanente begrænsninger på jord og ejendom, når dommen falder.

Dertil kommer, at yderligere borgere i Favrskov Kommune måske vil høre fra deres ambitiøse lokalafdeling af Naturfredningsforeningen i nær fremtid. Det forlyder nemlig, at DN Favrskov påtænker en yderligere fredningssag et sted i kommunen. Det vil i givet fald være den tredje af slagsen.

Af Morten Okkels, mok@baeredygtigtlandbrug.dk