”Jeg har fulgt mange internationale evalueringer af dansk forskning, men denne er langt mere kritisk end noget, jeg hidtil har set”

Forsker og forhenværende fuldmægtig i Fødevareministeriet anmelder her den internationale rapport om grundlaget for de danske vandplaner

fjord-22.-juli-2013

Af Knud Larsen, lic.agro.

Følgende er mit ærlige indtryk af rapporten: ”International evaluation of the Danish marine models”:

Alle sådanne rapporter fra forskere i internationale “paneler” begynder med høflighedsformularer og meget diplomatiske formuleringer, som efterfølgende kan bruges og misbruges af læserne. Først efterhånden i teksten krystalliseres kritik (også i diplomatiske vendinger), og der afsluttes igen med megen diplomati.

Essensen skal læses imellem linjerne.

En sønderlemmende kritik

Overordnet læser jeg hele rapporten som en sønderlemmende kritik af den danske måde at gøre det på. Rapporten er langt mere kritisk, end en overfladisk læsning efterlader af de afsnit, alle journalister kaster sig over: Side 40-44 med konklusioner og anbefalinger. Rapportens ”brødtekst” (den detaljerede gennemgang, hvorpå konklusioner/anbefalinger baseres) rummer blandt andet langt flere spørgsmål og kritik vedr. fosfor (P) som begrænsende faktor for vandmiljøproblemer, end det fremgår af de konkluderende kapitler.

Forskningen har været rodet, i nært samarbejde med administrationen

Allerede på side 6 skriver panelet, at danske miljøforskere bør publicere deres arbejde i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter, hvor der finder en kritisk vurdering sted (en fin antydning af, at dette ikke hidtil har været tilfældet). I umiddelbar forlængelse skrives implicit, at forskningen har været rodet, i nært samarbejde med administrationen, og uden klare opgavebeskrivelser. Panelet håber, at erhvervets synspunkter inddrages, så der skabes tillid mellem parterne og opnås et godt resultat.

Vandets gennemsigtighed tillægges alt for stor betydning

På side 8 stilles der spørgsmålstegn ved, om alle vandmiljøets stress-faktorer (underforstået: Især fosfor, P) er blevet tilstrækkeligt inddraget i de danske modeller. Panelet kritiserer især, at de danske modeller lægger alt for stor vægt på ”Kd” (et mål for vandets gennemsigtighed), som ikke er sat i forhold til andre faktorer, og derfor ikke er et reelt mål for udbredelsen af ålegræs (ålegræs har i de senere år, i mangel af bedre, indtaget en hovedrolle, når DMU/DCE skulle vurdere tilstanden af vore indre farvande, uanset at ålegræs har stor følsomhed for diverse sygdomme, som intet har at gøre med udledte næringsstoffer).

Danske fjorde skæres over én kam trods store forskelle

Det kritiseres hårdt, at de mange danske fjorde stort set skæres over én kam, selv om der er store individuelle forskelle:

”Konsekvensen er en stor og ikke tilstrækkeligt underbygget variation i de krævede reduktioner af belastningen i de enkelte vandområder.”

I det hele taget kritiseres, at der bruges for mange gennemsnitsbetragtninger for områder, der har meget forskellige forhold. Især, da ”Danmark er et af de få europæiske lande, hvor der foreligger tilstrækkelige data, ekspertise og modeller til en sådan omfattende analyse.”

Kapitel 4 er helliget brugen af ålegræs og ”Kd” som ”indikator” = mål for miljøtilstanden. Panelet er overrasket over, at forskernes forskellige modeller ikke inddrager de samme indikatorer (iltsvind m.v.), hvorfor de heller ikke kan sammenlignes, og derved mindsker troværdigheden af de følgende gennemsnitsbetragtninger.

DMU/DCE’s konklusioner bliver draget i tvivl

I et essentielt afsnit (side 19) drages DMU/DCE’s Stiig Markagers velkendte konklusioner om iltsvind i tvivl. Problemet er de skiftende vejrforhold, og ”Der er I virkeligheden kun en (til/fra) observation pr. år.”

Kapitel 5 fokuserer på spørgsmålet om N kontra P som “begrænsende faktor” for algeopblomstring/iltsvind med videre i vore indre farvande.

Danske modeller koncentreret om kvælstof fra landbruget

Siden 1980’erne har de danske miljømodeller udelukkende koncentreret sig om landbrugets N, fordi man mente, at byernes rensningsanlæg nu havde udelukket P som årsag til algeopblomstringer og iltsvind i de indre farvande. Landbrugets N-udledninger er nu også reduceret voldsomt, og panelet finder, at ”i hvert fald i flere systemer ville regulering af den årlige reduktion af P-primærproduktion være relevant. Derfor følger modellerne ikke den mulige indflydelse af reduktion af P-belastningen eller en kombination af N- og P-belastningen.” Panelet kritiserer videre, at de danske modeller udelukkende fokuserer på sommerforhold, selv om P ofte er den begrænsende faktor i foråret.

Kritik af dansk brug af statistik og af miljømyndighedernes magt

Overordnet kritiserer panelet den brug af statistik, der har indgået i de danske modeller: ”Der har ikke indgået nogen formel usikkerhedsanalyse af modellen som helhed, eller variansvurdering af de estimerede parametre (især ikke vedr. kurven for N-belastnings-indikatoren).”

Implicit kritiserer panelet faktisk, at der tillægges miljømyndigheder enerådende magt til at definere såvel mål som midler. Dette strider også mod Montesquieus (1689- 1755) teser om tredeling af magten, som vi jo ellers sværger til i Vesten. Dertil kommer en overordnet politisk/religiøs agenda,som det jo har ligget udenfor panelets kommissorium at beskæftige sig med. Men som skinner igennem mellem linjerne – for den, som kan læse indenad.

Langt mere kritisk end noget, jeg hidtil har set

Jeg har fulgt mange internationale evalueringer af dansk forskning, men denne er langt mere kritisk end noget, jeg hidtil har set. Modsat vore nabolande undlod Danmark helt fra starten at gøre brug af alle de formildende omstændigheder/paragraffer, der indgår i vandrammedirektivet. Trods talrige protester blev der aldrig gennemført nogle af de økonomiske konsekvensvurderinger, som ellers tydeligt er foreskrevet i vandrammedirektivet. Tværtimod skulle Danmark absolut gå foran og være nummer et på alle miljøområder. Besjælet af den hellige ild, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Ida Auken fortsat synes at være.

Det daværende Miljøministerium med tilhørende institutioner havde, understøttet af DN, en pondus, som i dag kan være svær at forstå. Det svier til os nu, hvor vi næsten ikke kan vikle os ud af alle de forpligtelser, verdensfjerne miljø-idealister og -bureaukrater bandt os til, uden at kende konsekvenserne.

(Indlægget har også været bragt i GrovvareNyt. Knud Larsen, som er 75 år, blev uddannet på Landbohøjskolen som agronom i 1970 og lic. agro. i 1974. Han var forsker ved Afd. For Almen Genetik på Landbohøjskolen frem til 1981 og ved Landbrugets Plantekultur 1984-1985. Derpå ved Plant Breeding Institute i Cambridge i 1985-1986. Knud Larsen var fuldmægtig i Fiskeriministeriet 1987-1994, i Landsbrugs- og Fiskeriministeriet fra 1995 og i Fødevareministeriet fra 1996 til sin pensionering i 2007).

Scroll to Top