Politiske aftaler indgås mellem de politiske partier i Folketinget. Men forskere og embedsfolk synes at mene, at de må ændre dem efter forgodtbefindende udenom de demokratiske strukturer i samfundet.
”Det er helt uanstændigt, og politikerne har ikke en jordisk chance. Jeg kan ikke forstå, at de finder sig i det”, siger faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.
Planen blev ændret udenom Folketinget
Embedsværket i Miljøministeriet og forskere ændrede Grøn Vækst-planen udenom folketinget. Kravet om at landbruget skulle reducere udledningen af kvælstof med 19.000 tons til vandmiljøet – altså søer, vandløb og kystvande – blev ændret til havmiljøet. Forskellen er den retention, der sker i søer og vandløb, hvilket er over 4.000 tons kvælstof. Retention er en form for fordampning af kvælstof. Så de godt 4.000 tons forsvinder altså på vejen ud til havmiljøet og belaster ikke de danske kystvande.
Grøn Vækst-planen blev vedtaget i 2009, og indtil begyndelsen af 2012 var alle enige om, at kravet var en reduceret udledning på 19.000 tons til ”Vandmiljøet”. Det fremgår af den plan, som den borgerlige regering vedtog sammen med Dansk Folkeparti. (Se aftalen her)
S-R-SF regeringen kom til i efteråret 2011, og i begyndelsen af 2012 ændrede tingene sig pludselig. Kravet om reduktionen på 19.000 tons blev nærmest synkront ændret til havet, selvom der ikke var indgået en ny aftale.
Det Økonomiske Råd skiftede i februar 2012 pludselig definition. Kort efter fulgte IFRO fra Københavns Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet med. Det betød, at kravene til dansk landbrug blev ændret i direkte modstrid med det, der var vedtaget i Folketinget. Hvor ændringen præcist begyndte, står hen i det uvisse.
En mur af tavshed og bortforklaringer
Hvordan en samlet forskerverden har kunnet ændre kravene helt ukritisk, er heller ikke klart. Flere forskere har i Effektivt landbrug enten nægtet at udtale sig eller givet udtryk for, at de ikke kan se problemet.
”Man skal som forsker ikke komme og bilde mig ind, at man ikke vidste det”, siger faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.
Han tror ikke på forskernes undskyldninger om, at de ikke har tænkt videre over forskellen.
”Det har haft betydning, fordi så havde man været tættere på målet på et tidligere tidspunkt. Det er jo en helt anden reduktion, man ender med at kræve, uden at man gør politikerne opmærksom på det”, siger han.
Der er da heller ikke nogen forskningsmæssig uenighed om, at der sker en betydelig retention af kvælstof i vandløb, søer og vådområder, før det når kystvandene. Det er en integreret del af alle modeller.
Derfor falder det også Jørgen Evald Jensen for brystet, at forskere og embedsmænd på området slår det hen som noget ubetydeligt. Specielt er områdechefen for Miljøcenter Odense, Harley Bundgaard Madsens kommentarer om, at det blot er en præcisering, skrap læsning.
”Jeg blev vred, da jeg læste Harley Bundgaard Madsens udtalelser. Det er uanstændigt. Han ved om nogen, at der er forskel. Han kan ikke sige, at det bare er en præcisering, om det er til havmiljøet eller vandmiljøet”, siger Jørgen Evald Jensen med henvisning til, at det betyder en forskel på godt 4.000 tons kvælstof.
Forgæves protester fra BL i 2012
I 2012 protesterede den daværende direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsten, og kommunikationsdirektør Jakob Tilma over ændringen, men blev affejet af Miljøministeriet under Ida Auken.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
