Ole Thomsens frifindelse i sagen om beskadigelse af et engområde viser, at det kan betale sig at kæmpe sig gennem retssystemet og være vedholdende, selvom det koster blod, sved og tårer – og penge.
Sagen startede tilbage i 2011, da Ole Thomsen af Brønderslev Kommune blev pålagt at genetablere et område på sin egen jord, han havde pløjet op. Sagen blev kendt, fordi en biolog seks år tidligere mente at have hørt en løgfrø i området. Først her i 2017 kunne Ole Thomsen få afsluttet sagen. Da hans advokat ringede, kunne han ikke tro sine egne ører.
”Jeg sad ude på traktoren og var ved at lægge kartofler, da min advokat ringede mig op. Jeg måtte til at stoppe det hele, så jeg kunne høre, hvad han sagde. Jeg skulle lige høre det to gange, for at være sikker på, at jeg hørte rigtigt,” siger Ole Thomsen.
Det endelige punktum
Det var i starten af maj 2017, at der blev sat en endeligt punktum for sagen med dommen fra Vestre Landsret. Inden da havde kommunen tabt sagen ved byretten i Hjørring i 2016. Ole Thomsen forstår ikke, at kommunen vil ulejlige sig med at anke en dom fra byretten, der var helt klar.
”Jeg har helt forståelse for, at kommunen skal passe på de områder, vi har, men når der er blevet afsagt dom i byretten, der frikender mig 100 %, at man så anker den. Det forstår jeg simpelthen ikke,” siger Ole Thomsen.
Luftfotos duer ikke
Brønderslev Kommune lagde i retssagerne vægt på at bruge luftfotos over området, som man mente tydeligt dokumenterede et område med krav på beskyttelse. Bæredygtigt Landbrug har haft kontakt med Brønderslev Kommune for at høre, hvordan man ser sagens forløb, nu hvor den er afsluttet. Asger Nielsen, chef i Fagforvaltningen for Beskæftigelse, Teknik & Miljø, mener, at det var en overraskende dom og siger, at kommunen tager det til efterretning.
”Hvis luftfotos skal bruges til dokumentation, så skal de være rigtigt, rigtig tydelige, og der skal være gode forklaringer. Det var det, der var tilfældet her – at den dokumentation, der var, fandt retten ikke var tilpas god til at kunne modbevise den vidneforklaring, der var,” siger Asger Nielsen.
Da Ole Thomsen i 2011 fik påbuddet fra kommunen, hyrede han jurister fra landboforeningen til at skrive en klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Efter at have brugt en masse tid og penge på at få sagen behandlet, bekræftede de, at han skulle følge kommunens påbud.
Han mener, at Natur- og Miljøklagenævnet tog kommunens side i sagen om fredning af hans jord, og i den efterfølgende sag i byretten blev deres afgørelse også brugt imod ham.
“Da jeg kom i byretten, sad anklageren og viftede med brevet fra Natur- og Miljøklagenævnet, og sagde at de (kommunen, red.) havde fået medhold én gang. Brevet er stemplet med en kongekrone, så det er jo ikke et helt ubetydeligt brev, de sidder med,” siger Ole Thomsen, der mener, at han stod væsentligt dårligere i sagen med den afgørelse.
“Det, jeg har lært af denne sag, er, at man aldrig nogensinde må sende sin klage ind til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er den største fejl, jeg har lavet i denne her sag,” siger Ole Thomsen.
Dyrt forløb
Han vurderer, at forløbet inden retssagen har kostet ham et sted mellem 60 – 70.000 kr., der er gået til at hyre jurister fra landboforeningen og til at få en landmåler til at opmåle jordstykket. Efterfølgende blev han politianmeldt af kommunen for ikke at følge påbuddet. Han besluttede sig for, at der skulle ske noget nyt, efter han uden succes havde brugt landboforeningens jurister.
”Da jeg kunne se, at det kunne jeg ikke klare længere, så kontaktede jeg Bæredygtigt Landbrug. Jeg havde læst i avisen, at foreningen havde vundet nogle sager, og var med til at ”puffe” til tingene. Det kunne være, de kunne hjælpe mig, når de har hjulpet andre,” siger Ole Thomsen.
Det var Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, Nikolaj Schulz, som satte gang i processen og formidlede kontakten til advokat Uffe Baller, der kørte sagen for Ole Thomsen.
Nikolaj Schulz mener, at hele forløbet har været absurd, og at Natur- og Miljøklagenævnet skal stramme gevaldigt op i deres sagsbehandling, for ellers ender langt flere lignende sager i de danske retssale.
”Domstolene får formentlig fremover ganske travlt med tilsvarende sager som denne, hvis ikke Natur- og Miljøklagenævnet straks ændrer praksis. Min anbefaling til vores medlemmer i tilsvarende urimelige § 3-sager er at afvente rettergang, fordi man særligt på dette punkt ikke kan få en tilstrækkelig retfærdig behandling hos Natur- og Miljøklagenævnet,” siger Nikolaj Schulz.
Af Anders Melchiorsen, anm@baeredygtigtlandbrug.dk, og Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
