Halvanden linje. 19 ord. Det var alt, der kom fra Miljøstyrelsen, da man i 2013 fandt ud af, at der var forskel på tallene om nitrat i grundvandet i de danske indberetninger og udkastet til EU-kommissionens rapport om det danske vandmiljø.
En kort konstatering der oversat lyder:
”Vi kan ikke genkende dataene for grundvandskvaliteten på nær antallet af målepunkter. De indrapporterede trends var nedadgående”.
Intet skete efterfølgende
Dette skete den 27. maj 2013, hvilket var sidste frist for at komme med indsigelser i forhold til EU-kommissionens rapport for perioden 2008-2011. Men Miljøstyrelsen foretog sig efterfølgende intet. Det indrømmer pressechef Henrik Hagen Olesen fra Miljøstyrelsen i en mail til Bæredygtigt Landbrug.
”Det er korrekt, at Miljøstyrelsen ikke umiddelbart fulgte yderligere op på sagen. Det skyldes, at vores forståelse dengang var, at Kommissionen anerkendte de danske bemærkninger om en tendens med fald i nitratkoncentrationen i sammenlignelige grundvandsindtag. Det skal ses i den kontekst, at Miljøstyrelsen i 2010 havde været i dialog med Kommissionen om det samme emne, hvorefter Kommissionen rettede i deres artikel 11-rapport fra 2010. Vores fokus var derfor også i 2013 rettet på selve Kommissionens artikel 11-rapport”, skriver han.
Det lykkedes Miljøstyrelsen efterfølgende at få rettet en sætning, hvor Danmark blev nævnt blandt en række lande, der havde stigende trend i nitrat i grundvandet. Men de data, der lå til grund for rapporten, fik lov til at stå, selvom man fra Miljøstyrelsens side var klar over, at de var forkerte.
Sent opmærksom på fejl
Det forklarer styrelsen således:
”Miljøstyrelsen havde i øvrigt på daværende tidspunkt og i lyset af den tidligere dialog med Kommissionen det indtryk, at det datablad om Danmark, som blev til et Commission Staff Working Document, kun var til internt brug for Kommissionen. Vi blev desværre først opmærksomme på, at der var tale om et offentliggjort Commission Staff Working Document i marts 2017”.
Disse arbejdsdokumenter er dog fuldt offentlige og en integreret del af kommissionens rapport. Det var det også ved de tidligere rapporter.
Hvorfor blev tal ikke tjekket og korrigeret?
Miljøstyrelsens forklaring tilfredsstiller ikke Bæredygtigt Landbrugs direktør, Hans Aarestrup.
”At Miljøstyrelsen vælger ikke at bruge energi på at få rettet tallene er simpelthen ikke i orden. Alle danske erhvervsdrivende bliver holdt op på, at deres indberetninger er korrekte, men styrelsens folk er enten dumme, dovne eller beregnende”, siger Hans Aarestrup og fortsætter:
”Man kan selvfølgelig komme til at sende forkerte tal afsted, men når man så ikke kan genkende resultatet af det, man får retur, så man forpligtet til at få dem tjekket og korrigeret. Det også selv om man er en dansk myndighed, eller måske netop fordi man er en myndighed, som forventer det af dem, som indberetter til en selv”.
Miljøstyrelsen kommer ikke med nogen forklaring på, hvorfor man ikke alligevel forsøgte at få rettet de data, som man fejlagtigt troede kommissionen kun brugte internt i deres arbejde.
Læs mere her: Miljøstyrelsen misinformerede offentligheden og Miljøstyrelsen indrømmer fejl i grundvandsindberetninger
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
