Eksperter i kø: Indberetninger sminker resultat negativt

Sagen om indberetningerne af nitrat i det danske grundvand til EU tiltrækker sig opmærksomhed hos flere eksperter, der kommer med skarp kritik

Jørgen E. Olsen til Augustus

Forskeren Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet mener, at de danske indberetninger for nitrat i grundvand ikke giver et retvisende billede. Andre eksperter giver ham ret.

Endnu en anerkendt fagperson rejser tvivl om de danske myndigheders indberetninger om grundvandet til EU. Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet kommer med kritik i et interview med Effektivt Landbrug.

Vildledende måde

Han undrer sig blandt andet over, at Miljøstyrelsen har valgt at pille 261 prøver fra de dybere grundvandsmagasiner, hvor der ikke findes nitrat, ud af det samlede regnestykke.

”Med forbehold, da jeg jo ikke er jurist, og ikke kender sagen helt til bunds i juridisk forstand, så kan man godt hævde, at det, man har gjort i denne sammenhæng, er vildledende. Og jeg vil med mit kendskab også godt kunne argumentere for, at metoden, man anvender, sminker det endelige resultat betydeligt i negativ retning,” siger Jørgen E. Olesen i interviewet.

Hans kritik falder dog i tråd med den fra professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, der i avisen har undret sig over, ”at eksperterne ikke er i stand til at lave de repræsentative målinger af nitratforekomster i det danske grundvand, som EU-Kommissionen beder Danmark om.”

Klar skævvridning

Jørgen E. Olesen mener, at overvågningen ikke er repræsentativ.

”Et er, at monitoreringen skal være repræsentativ for det grundvand, der kan benyttes til drikkevand. I givet fald skal der jo monitoreres repræsentativt over det hele, uanset om geologien fjerner nitraten, som måtte sive ned. Dernæst skal monitoreringen afspejle landbrugets påvirkning af grundvandet. I givet fald ville det jo være naturligt kun at se på påvirkningen af det iltede grundvand,” siger han og fortsætter:

”Jeg kan ikke umiddelbart se, hvilke data Miljøstyrelsen har lagt til grund. Men hvis man tidligere har medtaget en række målepunkter – og nu fjernet dem, fordi de reelt ikke er påvirket af landbruget – så giver det jo en skævvridning, som umuliggør vurdering af nitratpåvirkningen over tid. Dette må betegnes som misvisende, hvis jeg ellers har forstået situationen rigtigt,” siger Jørgen E. Olesen.

Også landbrugseksperten Bjarne Brønserud angriber i dagens Effektivt Landbrug indberetningerne. Han kommer med et konkret eksempel på, hvordan manipulationen er foregået.

23 boringer på lillebitte område

Danmark har omkring 2,6 mio. hektar landbrugsjord. Men i et lille område på 70 hektar beliggende i Gislum lige syd for Aars i Vesthimmerland er der placeret ikke færre end 23 undersøgelsesboringer, der alle leverer analyser til indberetningen til EU.

Der er fra 2012-2015 udtaget 86 analyser herfra, eller hvad der svarer til 2,7 procent af samtlige analyser på landsplan. Af de 86 analyser har 65 et indhold på over 50 mg nitrat pr liter. Det svarer til, at 11 procent af samtlige vandprøver på landsplan med et for højt indhold af nitrat kommer fra dette lille område.

”Dette eksempel giver mindelser om fortidens guldgravere, som i en feberagtig rus ikke var i stand til at stoppe igen. Her i Gislum er det i stedet nitraten, som har beruset embedsmændene, der ikke har været i stand til at begrænse prøvetagningen til det, som områdets størrelse berettiger til,” skriver Bjarne Brønserud.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top