Den nye generation af landmænd har svært ved at finde fodfæste, da der stilles store krav til finansiering, og en produktion der giver stort overskud.
”Jeg tror, vi i fremtiden skal til at se mere på bundlinjen. Det er ikke sikkert, det nødvendigvis er en bedre forretning at udvide sin produktion. Det handler om at tænke på kroner frem for kilo”.
Så klar var udmeldingen fra Peter Jørgen Kock, formand for LandboUngdom, da han forleden holdt oplæg ved Danske Fødevare- og Landbrugsjournalisters debatmøde i København. Med i debatpanelet var desuden Rasmus Blædel, som er etnolog og Ph.d. ved Københavns Universitet, og Iben Rasmussen, der er medstifter og debatansvarlig ved Tænketanken Frej.
Landbruget er forgældet
Mange reguleringer af landbruget og den måde, strukturudviklingen har været gennem de seneste 60 år, har forgældet erhvervet. Det er svært at finde en vej ud af med den produktion, der er i dag. Det gør det svært for den nye generation af landmænd at komme ind i branchen og etablere sig.
Baggrunden for debatmødet var temaet om landbrugets fremtid, og om det i yderste konsekvens ender med at landbrugsproduktionen består, men at landmændene forsvinder. I løbet af mindre end 60 år er 85 % af de danske landbrugsbedrifter forsvundet.
”Det handler om at have et projekt, som er rentabelt. Nogle kan få det til at hænge sammen på en stor bedrift, når de kæmper og tror på det, hvor andre bedre ser sig selv have en mindre produktion med nogle nicheafgrøder”, siger Peter Jørgen Kock.
Ingen lette løsninger
Der er ikke nogle lette løsninger på problemerne. Landbruget kæmper med en stor gæld for de investeringer, de har været nødt til at få foretaget for at øge produktionen og effektiviteten i bedrifterne. Samtidig sættes der politiske krav og restriktioner op, der gør landbrugsdriften vanskelig.
”I dag står vi med et landbrugserhverv, der har en enorm gæld, som umiddelbart er rigtig svær at komme af med. Det tror jeg ikke nødvendigvis, man kan”, siger Peter Jørgen Kock.
Han er enig med Rasmus Blædel i, at dansk landbrug i større eller mindre grad kan tænke i andre produktionsformer, hvis der ikke sker nogle ændringer fra politisk side.
”Der er kommet en falsk fokusering på, at strukturudviklingen skal løse dansk landbrugs økonomiske udfordringer. Det hele handler i dag om kampen om marginalomkostningerne på stykprisen”, siger Rasmus Blædel.
Han mener, at landbruget kan have gavn af at satse på nicheproduktioner, der er mere profitabel end volumen i de traditionelle produktioner. Et af eksemplerne er opdræt af smågrise, der bliver transporteret til Tyskland for senere at blive slagtet der.
Af Anders Melchiorsen, anm@baeredygtigtlandbrug.dk
