Vandrådene bindes på mund og hånd

Råderummet for de nye vandråd synes på forhånd meget lille, og vandrådene bør ikke følge ministeriets kriterier for teknisk afgrænsning af vandløb, lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs chefjurist

nikolaj-halmballeprofil

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Helt i den danske ånd er der nedsat lokale grupper (vandråd), der i hvert sit vandopland skal tage stilling til, hvorvidt allerede udpegede vandløb i vandplanerne skal tages ud. Landmænd fra Bæredygtigt Landbrug deltager naturligvis i vandrådene.

Der går raketvidenskab i den

Den vigtigste opgave for vandrådene er at finde frem til, hvorvidt vandløb er ”naturlige” eller ”kunstigt eller modificerede”. Hvis historiske data viser, at vandløb er gravet, eller man ikke ud fra almindelig hydrologisk logik kan begrunde, at vandløbet selv har gravet sig igennem landskabet, så er vandløbet med stor sikkerhed kunstigt eller modificeret. Der vil sikkert være tvivlstilfælde, men i langt de fleste tilfælde er det ikke raketvidenskab.

I et svar fra miljø- og fødevareministeren lægges der alligevel op til, at der går raketvidenskab i den. Ministeren lægger nemlig op til, at der skal laves kriterier for, hvornår et vandløb skal være med i vandplanerne. For det første burde overskriften ikke hedde ”kriterier”, men ”indikatorer”, fordi ordet efter sin ordlyd indebærer, at såfremt vandløbet opfylder ”kriterierne”, så udløser det en retsvirkning om, at vandløbet skal være med i vandplanerne. Det er dog langt fra utænkeligt, at vandløb kan opfylde kriterierne og stadig være kunstigt eller modificeret.

Vandrådene bliver statister i et spil

Med andre ord ligner setup’et, at DCE laver en model, ministeriet orkestrerer og legitimerer, mens vandrådene er statister i et spil, hvor de skal vurdere, om et vandløb lever op til kriterierne. Råderummet for vandrådene synes allerede på forhånd meget lille, man binder os på mund og hånd.

Heldigvis er der tale om et udkast. Det er altså ikke endelige kriterier, og i øvrigt skal det bemærkes, at kriterierne ikke er retligt bindende regler, så ingen er forpligtet til at tillægge kriterierne en retsvirkning.

Det er er nok også det bedste, fordi et af kriterierne er, at såfremt et vandløb er i god tilstand vurderet på fisk, planter og smådyr, så er vandløbet med i vandplanerne. Problemet er, at i rigtig mange i vandløb har man ikke viden om alle parametre. Derudover kender man stort set slet ikke den kemiske tilstand, der også er et kriterie for at udpege vandløb efter vandrammedirektivet. Man risikerer altså at udpege vandløb som værende gode, men efterfølgende finder man ud af, at de faktisk var dårlige, og så er det formentlig umuligt at tage vandløbene ud af vandplanerne.

I strid med EU-retten

Ministeriet er i færd med at opstille kriterier, der ikke opfylder vandrammedirektivets grundlæggende krav for udpegning, målinger og viden. Kriterierne er efter min bedste vurdering i strid med EU-retten.

Hvis ministeriet insisterer på at lave en model, der skal bruges som grundlag for at fastlægge kriterier for, hvilke vandløb, der skal være med i vandplanerne, så skal kriterierne miljøvurderes (SMV-procedure) som en plan. Dette er langt fra en ligegyldig proces, der bl.a. indebærer en intens vurdering af kriterierne og de enkelte vandløb. Dette må i hvert fald udledes af to ret nye domme fra EU-Domstolen (C-290/15 og 379/15). Hvis ikke SMV-proceduren gennemføres, så er kriterierne på baggrund af disse to domme ugyldige. Derfor er mit bedste råd: Brug ikke kriterierne som andet end velmenende inspiration.

Scroll to Top