Folketings-høring på vej om landbrugets rammevilkår

Udgivet 19. januar 2017 - kommentarer:
Folketings-høring på vej om landbrugets rammevilkår

Danske landmænd med bedrifter i Sverige og Tyskland fortalte på BL-debatmøde om kvælstof-regulering i vore nabolande - og det har fået Venstre-politiker til at reagere

Det mangeårige folketingsmedlem H.C. Schmidt (V) vil stå i spidsen for en Christiansborg-høring om danske, tyske og svenske rammevilkår for landbruget.

Det kom frem på det debatmøde, Bæredygtigt Landbrug torsdag eftermiddag arrangerede på messen NutriFair i Fredericia. Her fortalte to danske landmænd med bedrifter i vore to nærmeste nabolande om bl.a. kvælstof-regulering i Nordtyskland og Sydsverige - hvilket gjorde et stort indtryk på H.C. Schmidt.

Viden skal spredes

"Når politikere opdager, at der sker noget uretfærdigt - så sker der noget! Derfor skal vi have spredt den her viden ud til lovgiverne. Og det håber jeg, at I vil hjælpe mig med", lød det fra den tidligere minister til Frans W. Langkilde og Henning Schroll. De nikkede begge to.

De to landmænd havde forinden gjort tilhørerne i lokale K1 i Messe C Fredericia klogere på landbrugspolitikken hos vore naboer.

Målinger fremfor modeller

Frans W. Langkilde havde fortalt om, hvordan det rent faktisk nytter at gødske mere - sådan som man må i Sverige, hvor han agerer planteavler i det sydvestlige Skåne.

"Vi har lige så godt vandmiljø i Sverige som i Danmark, selv om vi gøder mere - også når vi vel at mærke sammenligner intensivt dyrkede arealer på begge sider af Øresund", fortalte Frans W. Langkilde, som har en Ph.D. i kemi.

"Det afgørende er, at man måler. Og i Sverige forholder man sig til reelle målinger fremfor til beregninger. Det er svært at lægge tal ind i modeller, og derfor skal man måle, måle og atter måle. Man skal måle tit, længe og mange steder", slog han fast.

Effektiv vedligeholdelse af tyske vandløb

Henning Schroll fortalte om sin 1300 hektar store bedrift i det nordøstligste Tyskland. Hvor man for det første må gøde meget mere end hjemme i Danmark - men hvor "græsset også er grønnere" som følge af bl.a. mindre afgifter på kemikalier, lavere skatter, intet krav om efterafgrøder samt ikke mindst en uhyre effektiv vedligeholdelse af og grødeskæring i vandløbene. For sidstnævnte afkræves landmanden i delstaten Mecklenburg Vorpommern en afgift på 70-80 kr. per hektar.

"Men det er så også den eneste skat på jord overhovedet. Og vi har ingen problemer med at sikre afløbet af vand fra landbrugsarealerne", forklarede Henning Schroll.

Er det rimelige konkurrencevilkår?

I en nær fremtid skal Frans W. Langkilde og Henning Schroll altså også overfor Folketingets politikere fremlægge deres personlige beretning om det at være landmand i et naboland. Noget, som H.C. Schmidt ser frem til:

"Lader vi danske landmænd konkurrere på ulige vilkår med tyskere og svenskere? Er det rimeligt eller ikke rimeligt? Det må vi folketingspolitikere da forholde os til - og så kan vi tage debatten og beslutningerne", som H.C. Schmidt formulererede det i Fredericia torsdag eftermiddag.

Ifølge Venstre-manden bør landbrugspakken følges op af en stribe andre tiltag for at lempe de danske rammevilkår. Men først skal den faktuelle viden ind på Christiansborg.

"Det burde jo alle dage have været en naturlov, at man skelede til vore naboer, inden man vedtog nye regler i Danmark. Det har vi ikke altid gjort, men vi må lære af det og gøre det fremadrettet", sagde H.C. Schmidt.

Han blev derefter mødt med en byge af spørgsmål om bl.a. det danske embedsværks gøren og laden i landbrugs- og miljøspørgsmål. Men mindede om, at ansvaret først og fremmest er politisk.

Hvad vil Mette Frederiksen?

Og H.C. Schmidt kunne heller ikke lade være med at drille Socialdemokratiets statsminister-kandidat Mette Frederiksen, som onsdag aften i Agerskov foreslog at "åbne op for forhandlinger om en helt ny og bredere aftale for dansk landbrug" (læs referatet af hendes indlæg her).

"Når nogen taler om at åbne op og se på, om der mon er brug for et serviceeftersyn af et eller andet, er det ren dynamit i mine ører. For det giver ingen mening at åbne op for noget, hvis det ikke er for at gøre noget om. Jeg har desværre nået en alder, hvor jeg ikke bliver beroliget af det, politikere siger. Jeg har hørt det dér alt for mange gange. Og jeg synes, man skylder at fortælle, hvad man helt konkret vil ændre eller smide væk i landbrugspakken", lød det fra H.C. Schmidt.  

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk