Et travlt år i virkelighedens tjeneste

Maskinbladet har interviewet BL’s formand Flemming Fuglede Jørgensen i anledning af årsskiftet

flemming-fuglede-egon-kjoeller-2

Det er altid let at se tilbage, men det er måske nok mere interessant at rette blikket fremad.

Derfor har Maskinbladet bedt en række topfolk i dansk landbrug svare på nogle spørgsmål om deres forventninger for landbruget i 2017. Her kan du se, hvad Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, svarede:

Hvilke ord ville du bruge til at beskrive dine forventninger til 2017 for landbruget i Danmark? Og hvorfor?

Kamp mod modeltyranni og vandplaner.

Modellerne skal bekæmpes.

Bæredygtigt Landbrug vil i det kommende år arbejde for at sætte en stopper for modeltyranniet.

Et eksempel: Den reduktion af Nitrat (retention), der foregår i jorden, skal naturligvis medregnes i de mere og mere komplicerede modeller, landbruget reguleres efter. Sådan har det været tidligere. Nu er det forhold pludselig fjernet! Det er sket fra den ene modelberegning til den anden fra samme institut – uden nogen forklaring. Det vil betyde et helt ændret grundlag for alle fremtidige reguleringer og har haft enorm betydning i forhold til det nye, helt urimelige efterafgrødekrav.

Modellerne i rapporten har en usikkerhed på hele 66 procent. Det er ikke et grundlag at lovgive på.

Ændringen er sket i det skjulte og indarbejdet i nye rapporter og modeller, landbruget reguleres efter. Det er sådan, GEUS, der er Danmarks officielle geologiske undersøgelser, nu regner. Det betyder, at landbruget kan blive pålagt flere tusinde tons ekstra reduktionskrav – blot fordi en forudsætning i det skjulte ændres i et regneark. Bæredygtigt Landbrugs medlemmer vil reguleres efter målinger, ikke efter misvisende modeller, der kan ændres med et museklik.

Stævning af vandplaner

Bæredygtigt Landbrug har nu stævnet staten for implementeringen af vandplanerne. Det faglige fundament bag vandområdeplanerne er ikke i orden. Der er store usikkerheder og fejlslutninger i det materiale og de modeller, der ligger til grund for planerne. I mange områder har man ikke haft konkrete målinger, her er der anvendt metaanalyser, som er et gennemsnit fra andre områder.

Vandplanerne vil på så usikkert et grundlag braklægge 1/3 af Danmarks landbrugsjord.

Derfor er Bæredygtigt Landbrug nødt til at følge det retslige spor og har derfor stævnet Miljø- og Fødevareministeriet og SVANA. Denne retslige kamp vil Bæredygtigt Landbrug tage i 2017.

Lettelse af administrative byrder

Økonomien i landbruget bliver endnu engang en udfordring i 2017. Priserne på flere råvarer er heldigvis stigende, og PSO-afgiften bliver udfaset.

Der er dog stadig mange handlemuligheder for politikerne, hvis de fremadrettet ønsker et økonomisk bæredygtigt landbrug. Afgifter og administrative byrder skal lettes. Det er et afgørende mål for Bæredygtigt Landbrug i 2017.

Hvilket landbrugsemne kommer til at dominere den politiske debat i 2017?

At et effektivt, vidensbaseret landbrugs centrale placering i samfundet kan udvikles i samklang med en frodig natur og et godt miljø. En positiv klimaudvikling vil stadig være et centralt emne og skal forfølges med en direkte faglig argumentation, der nok vil blive mødt af modelsamfundets postfaktuelle abstrakte argumentationsrække. Samtidig vil der komme fokus på de altid aktuelle emner om gode rammevilkår, lige internationale konkurrencevilkår og erhvervets mulighed for at udfolde sig på forsvarlig grund.

Hvad ser du som landbrugets største udfordringer i 2017?

At stoppe dæmoniseringen af danske landmænd.

At forklare den danske befolkning og grønne organisationer, at danske landmænd er verdensmestre i at producere på højt niveau – kvalitetsmæssigt og miljømæssigt.

At få drejet fokus væk fra den modelbaserede regulering i retning af en virkelighedstro faglig og juridisk korrekt regulering. Herunder er vandplanernes implementering af afgørende betydning.

Hvilke muligheder for vækst – både i erhvervet og for den enkelte landmand – ser du åbne sig i 2017?

Mulighederne er mange, men det kræver et opgør med modeltyranniet, der er baseret på tankegangen om, at landbrug og miljø er hinandens fjender.

At befri den enkelte landmand for en snærende administrativ spændetrøje som eksempelvis vandplanerne vil skabe vækst, baseret på de dygtige landmænds mange initiativer.

Hvordan kommer landbruget til at mærke effekten af Landbrugspakken i 2017?

Hvis regeringen får gjort op med de forkerte tal, der opereres med omkring grundvand, vil landbrugspakken betyde et yderligere løft i proteinindholdet af kornet til glæde for husdyrproduktionen. Det vil spare på dyrt indkøbt sojaprotein, samtidig med at dyrene trives bedre på det danske proteinrige korn. Alene det forhold vil skabe bedre økonomi i erhvervet.

Pakken tilbagerulles desværre

Men hvis den administrative tilbagerulningstaktik, der ses i øjeblikket, fortsætter, kan landbrugspakkens gevinster forsvinde i administrative restriktioner og skade markens afgrøder.

Axelborg og rådgivningstjenesten kan jo så glæde sig over, at de fik indført en så indviklet efterafgrødeordning, at de også fik bevilget penge til konsulenthjælp – igen på landmandens bekostning.

Hvordan er situationen i dansk landbrug ved udgangen af 2017 sammenlignet med nu?

Hvis danske landmandsfamilier står sammen om at bekæmpe vandplaner og modeltyranni i året, der kommer, er der mulighed for, at dansk landbrug igen kan blive førende i verden.

Bæredygtigt Landbrug forudser et uhyre travlt år i virkelighedens tjeneste.

(Artiklen har også været bragt på www.maskinbladet.dk).

Scroll to Top