Af Peter Rosendal, gårdejer i Jordrup og næstformand i Bæredygtigt Landbrug
Ifølge en stort opsat artikel i Effektivt Landbrug har det vakt ”stor undren” på Kolding Rådhus, at jeg har beskyldt Kolding Kommune for at være løbet fra sine aftaler i et gammelt vådområdeprojekt. ”Det har intet på sig”, lyder det i artiklen om de initiativer, der skal reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet.
Lad mig slå følgende fast:
Kommunens miljøchef Jakob Weber har ikke deltaget i ét eneste af de møder, der omhandler det pågældende projekt (i hvert fald ikke de møder, jeg var inviteret med til som formand for lodsejerne) – og han vil derfor have svært ved at udtale sig om, hvad der foregik på møderne.
Ingen henvendelse til lodsejerne
Kommunen påstår, at man har haft en god dialog med lodsejerne vedrørende udpegningen af vådområder til §3 – men kommunen ønskede tilsyneladende slet ikke denne dialog, idet man ikke har rettet henvendelse til lodsejerne herom. Hvor er det påståede, gode samarbejde, når man undlader at informere lokale landmænd om, hvad man har gang i – og først underretter de pågældende lodsejere, når afgørelsen om udpegningen af §3 for længst er truffet? Her er det ikke godt nok efterfølgende at informere om klagemuligheder eller at henvise til selvfølgelige ”tekniske udfordringer”.
Det faglige grundlag bør i det hele taget under lup. For når det at være udpeget som §3-område ikke betyder noget i form af ekstra byrder – sådan som Jakob Webers svar til Effektivt Landbrug indikerer – hvorfor har man så sat kommunale medarbejdere til at udpege dem? Hvorfor denne skatteborger-bekostelige indsats, hvis alt dette da tilsyneladende intet betyder?
Vi står tilbage med sorteper
Erkend dog, at lodsejeren står tilbage med sorteper og med en kæmpe risiko i relation til afstandskrav og andre betingelser, hvis et areal pludselig er §3. Det bliver ikke bedre af, at dette er sket uden forhånds-kontakt fra kommunen, og uden at historikken i det pågældende område er undersøgt ordentligt af myndighederne.
I Bæredygtigt Landbrug går vi selvfølgelig ind for frivillige tiltag på ethvert område, når de virker, og når der er fornuft i dem. Men ikke, når de hverken gavner landbruget eller miljøet.
Derfor støtter vi generelt etablering af minivådområder – og advarer imod vådområder, hvor store landbrugsarealer ofte oversvømmes med fare for fosforudledning.
Nej tak til unødig risiko
Hvis nogen skulle være i tvivl: Jeg vil fortsat advare landmænd mod at gå med i nye vådområdeprojekter. Hvorfor indgå en frivillig aftale og dermed udsætte sig selv for en risiko?
(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug).
